Du er her
Forsker: Stor it-satsning har ikke givet bedre læring

"Man kan endnu ikke se en positiv effekt af mange årtiers satsning på it i undervisningen," fortæller Jesper Balslev.

Foto: 
Rie Neuchs
Interview
|
09. okt 2017

Forsker: Stor it-satsning har ikke givet bedre læring

Der er et misforhold mellem politikernes store tiltro til fordelene ved digitalisering af uddannelserne, og at der endnu ikke ses positive effekter af it i undervisningen, mener ph.d.-stipendiat Jesper Balslev.
Af: Malene Romme-Mølby

Digital dannelse og elever, der skal lære kodning.

Digitaliseringen af uddannelser har i det seneste årti været højt prioriteret af skiftende danske regeringer. Men samtidig har lærere og forskere stillet spørgsmål ved, om alle de digitale løsninger gavner læringen.

Derfor slog lektor ved Københavns Erhvervsakademi Jesper Balslev til, da der blev slået en ph.d. op i teknologivurdering og teknologirationaler, hvor man ønskede at undersøge værdien af brug af teknologier i undervisningen.

Men ret tidligt i sin research stødte han på pædagogisk litteratur, der modsagde projektet.

”Det fremgik, at der ikke var evidens for, at it skaber øget læring,” fortæller Jesper Balslev, der dernæst besluttede sig for at konsultere de politiske argumenter på området.

”I store dele af det politiske system er der en stor tiltro til, at brugen af digitale læringsteknologier i sig selv er fagligt styrkende og kompetencegivende, og at øget digitalisering er en forudsætning for blandt andet jobskabelse og global konkurrenceevne,” siger Jesper Balslev.

Derved var bolden givet op til den endelige vinkel på Jesper Balslevs forskningsprojekt, der er en analyse af rapporter, digitaliseringsstrategier og andre såkaldte policypapers om digitalisering af skole og undervisning.

”Jeg har kortlagt de politiske argumenter for digitalisering i undervisningen og fundet frem til, hvad de beskriver som fordelen, effekten og formålet med digitalisering,” siger Jesper Balslev, der er halvvejs i projektet.

Et naturligt sted at starte kortlægningen var den såkaldte Dybkjærrapport fra 1994, der beskrev visioner for, hvordan man kunne indføre informationssamfundet i Danmark, fortæller han. Navnet kom af, at arbejdsgruppen blev ledet af medlem af Europa-Parlamentet Lone Dybkjær.

”På mange måder er rapporten et historisk vigtigt dokument, fordi det er her, de første store visioner for digitaliseringen af Danmark bliver skitseret,” forklarer Jesper Balslev.

Men som arbejdet skred frem med at læse og kategorisere rapporterne, begyndte han at undre sig over, hvor meget argumenterne gennem tiden ligner hinanden.

”De tre specifikke afsnit i Dybkjærrapporten om brugen af computere i undervisningen kunne lige så godt været skrevet i dag. Argumenterne er de samme og kører i ring så mange år efter og så mange erfaringer med it rigere,” siger Jesper Balslev.

Udeblevne effekter
Han stødte desuden på internationale rapporter, hvis overraskende analyser og konklusioner ikke sidenhen bliver nævnt i de hjemlige rapporter. For eksempel udgav OECD i 2015 rapporten Students, Computers and Learning – Making the Connection, der på baggrund af PISA-resultater drager en række bemærkelsesværdige konklusioner. Ifølge OECD kan et for højt forbrug af computere være skadeligt for den enkeltes indlæring, tunge investeringer i it afspejler ikke øgede læringseffekter, og teknologien har ikke hjulpet til at udligne forskellen mellem de dårligst stillede og de dygtigste.

”Det er overraskende, at lande, der har investeret meget i digitalisering af uddannelserne, som for eksempel Danmark, ikke får bedre PISA-resultater efterfølgende,” siger Jesper Balslev og uddyber:

”Der bliver virkelig hejst mange røde flag i den rapport. Det er i virkeligheden en erkendelse af, at man endnu ikke kan se en positiv effekt af mange årtiers satsning på it i undervisningen. Og den konklusion kommer fra OECD, der har været en stærk driver for digitalisering i mange år.”  

Både OECD og Europa-Parlamentet har ifølge Jesper Balslev gennem tiden advaret om udeblevne effekter og bivirkninger ved computeren i undervisningen, der ikke understøtter læringsprocesser.

I 2015 henviser en rapport fra Europa-Parlamentet for eksempel til forskning af den tyske professor i neurovidenskab Manfred Spitzer. Han har forsket i, hvad der sker i hjernen under indlæring. Han advarer imod læring med ipads og computere, blandt andet på grund af at det kan reducere evnen til at koncentrere sig, tænke dybere og generere viden.

Det var overraskende læsning for Jesper Balslev, der gennem mange år har arbejdet professionelt med it, uddannelse og formidling.

”Det grundlæggende problem er, at effekter i forhold til de politiske håb og intentioner er udeblevet. Det, man forestillede sig ville ske, er ikke sket,” siger Jesper Balslev og tilføjer:

”En del forskning peger på en lang række problematiske forhold ved digitaliseringen af undervisningen, men det kan man ikke spore i de nyere danske rapporter. Samtidig er digitaliseringen krøbet ret massivt ind i undervisningen.”

Jesper Balslev understreger, at rapporterne burde være kendt for de danske politikere, da de stammer fra organisationer som OECD, Europa-Parlamentet og EU, som Danmark er aktivt medlem af.

Drop programmering
I kortlægningen af de politiske argumenter for digitaliseringen af Danmark er han stødt på syv argumenter, der går igen.

”Men når man går de forskellige argumenter igennem, så savner mange af dem empirisk, videnskabelig dokumentation. Mange af dem har også en række forskningsmæssige modsvar, der underminerer argumenterne,” fortæller Jesper Balslev.

Et af de vigtigste argumenter, der går igen, er, at brugen af digitale medier skaber digitale kompetencer. Der er en forestilling om, at verden bliver mere digital, og at vi skal ruste de unge til den digitale fremtid ved at bruge det digitale.

Men samtidig bliver det også betonet, at fremtiden er uforudsigelig, fortæller Jesper Balslev.

”Det er nyttesløst at undervise i en bestemt digital brugerflade, for den forandrer sig meget hurtigt,” siger han.

Han fremhæver i den forbindelse en stærk trend i uddannelsespolitikken lige nu, nemlig at elever skal lære at programmere.

”Det er problematisk at undervise i programmering, for mange programmeringssprog dør ud lige så hurtigt som VHS,” siger Jesper Balslev og uddyber:

”Det er der jo heller ikke noget kompetencegivende i. En god forberedelse til programmering kunne være klassisk undervisning i matematik og logisk tænkning – kompetencer, der er lidt mere langtidsholdbare end programmeringssprog, og som har bragt os de nuværende teknologier,” påpeger han.
 

”Det er problematisk at undervise i programmering, for mange programmeringssprog dør ud lige så hurtigt som VHS.

Et andet argument, der går igen i de politiske rapporter, er, at de unge bliver mere engagerede i undervisningen, hvis den er digital.

”Hvis man kender bare lidt til didaktisk teori, så ved man også, at der generelt ikke fremhæves én form for didaktik, der er bedre end andre, fordi hvorvidt didaktik virker er så kompliceret i forhold til kulturel kontekst,” siger Jesper Balslev, der dog mener, at det danske politiske system fuldstændig har købt argumentet.

”Så rent neurobiologisk skulle hjernen hos den såkaldte digitale generation være helt anderledes skruet sammen, så de er mere visuelt orienterede og kan multitaske – det er jo noget vrøvl,” siger han med en hovedrysten.

De syv gennemgående politiske argumenter for digitalisering kan samles under én overskrift, mener Jesper Balslev.

”Alle argumenterne for øget digitalisering er underlagt en central præmis om økonomisk vækst og en forhåbning om, at man kan skabe nogle produktivitetseffekter gennem uddannelse,” siger han.

Men digitaliseringen har været i gang så længe, at det politiske system burde begynde at ændre den måde, de skriver rapporter om den på, mener Jesper Balslev, der savner øget fokus på evidens af selve digitaliseringen i stedet for kun at fokusere på dens potentiale.

”Man burde i højere grad have fokus på de samfundsvidenskabelige effekter af digitalisering. Det kunne for eksempel være: Har det afstedkommet øget beskæftigelse, større udbud af programmører eller bedre resultater i skolen?”

Han oplever i stedet, at Danmark er i en form for adoptionspanik af alt digitalt.

”Det er fortællingen om, at kineserne er i hælene på os, så vi har ikke tid til at tænke, det gør computeren for os. Vi skal bare adoptere det hele hurtigt og ikke være bange,” siger Jesper Balslev og fortsætter:

”Men dét er svært at implementere i didaktikken, for hvordan underviser du i ikke at være bange – og er det i virkeligheden ikke en sag for psykoterapeuter?”

Sænk farten
Jesper Balslev foreslår, at man sænker farten i den totale digitalisering af uddannelserne og undersøger, hvad der giver mening digitalt, og hvad der stadig fungerer bedst på papir i undervisningen.

”Vi er i gang med et stort fælles eksperiment, der har indflydelse på børn, unge, lærere, forældre og skoleledere. Derfor er det uansvarligt ikke at forholde sig til det fagligt og analytisk og stille spørgsmålene: Hvad er det, digitaliseringen gør ved vores uddannelser, og hvorfor er der udeblevne effekter?”

Teknologierne er så fremskredne, at man sagtens kan forme dem, så de passer til gældende praksis, for eksempel ved at der reguleres for brug af nettet i nogle perioder, påpeger han.

”Computeren er genial til at understøtte produktions- og distributionsprocesser, men i faserne op til kan den virke forstyrrende, for eksempel ved idégenerering, videnstilegnelse og kvalitativ research,” siger han og efterlyser, at vi stiller krav til producenterne om at tage distraktionsproblemerne alvorligt.

Jesper Balslev har noteret sig, at der er stor forskel på, hvordan og i hvilken grad man har lukket teknologier ind i uddannelser i andre lande.

”Vi er et af de få lande, der har adopteret digitalisering i undervisningen i så høj grad. I lande som for eksempel Schweiz og Frankrig har digitaliseringen af uddannelserne været mere nuanceret og kontrolleret,” siger Jesper Balslev.

I den forbindelse minder han om, at det er politikernes rolle at komme med store visioner.

”Men det betyder ikke, at vi skal adoptere alle de politiske visioner automatisk. Vi skal finde fordele og ulemper ved digitaliseringen i undervisningen og designe brugen af dem, så de understøtter vores uddannelsessystem bedre,” siger Jesper Balslev.

Kommentarer

3
You must have Javascript enabled to use this form.
Mads Horns billede

Mads Horn

Jeg finder det betænkeligt at en phd-studerende, der beskæftiger sig med IT, har så ringe forståelse for hvad programmering er. At påstå at klassisk undervisning i matematik og logisk tænkning skulle være en god forberedelse til programmering viser en fundamental mangel på forståelse for alle tre områder. Der er et overlap, men påstanden svarer til at erklære undervisning i spansk og engelsk overflødig, hvis blot eleven lærer latin og basal grammatik.

Det er til dels rigtigt at programmeringssprog forældes, men det er ikke et argument for ikke at lære at kode. Det svarer til at erklære samfundsfag for ubrugeligt, fordi samfundet ændrer sig.
Programmering er et redskab til empowerment, idet det sætter eleven i stand til at løse problemer der ikke var håndterlige uden kendskab til algoritmer. Der er i dag kraftige softwarepakker der sætter let øvede i stand til at udføre data-, lyd-, video- og billedmanipulation, som var utænkelig for få år siden.
Desuden er resultatet ofte et konkret produkt der kan vises frem. Vennerne vil gerne prøve og rose de små spil man lægger op, eller man kan løse konkrete problemer for ens nærmeste. Hvornår har vennerne gerne villet læse ens danske stile?

IT er ikke motiverende i sig selv, men det at blive i stand til at producere spændende ting er i den grad motiverende.
Se www.youtube.com/watch?v=5jmN_tBS0t4 hvor Ashley Gavin uddyber.

Programmering er hands-on undervisning i ikke at være bange – uden psykoterapi. INGEN kan skrive perfekt kode første gang, og det er meget værdifuldt i at lære at fejl sker, og at de kan rettes. Mange elever ville være bedre hjulpet med ingeniørmottoet ”Godt nok er perfekt”, og det er det man lærer, mens man lærer at kode.

Jeg savner også dybere overvejelser over hvorfor de politiske håb og intentioner ikke er blevet opfyldt. Det virker som om Jesper Balslev blot konstaterer at det ikke er gået som håbet, og derefter er klar til at skrotte det hele.
Hvad nu hvis visionerne er gode og investeringerne sunde, men at der blot mangler en detalje som ordentlig efteruddannelse af lærerne, eller at forældede lærerplaner står i vejen?

Se i øvrigt http://www.bbc.com/news/uk-scotland-glasgow-west-40160100 hvor en forsker har konstateret at gaming hjalp på kommunikative færdigheder og fleksibilitet.

vogelius.stephans billede

Stephan Vogelius

Jeg vil give Jesper Balslev ret i at it ikke højner kvaliteten af undervisningen eller at eleverne lærer hurtigere, det er noget læren gør igennem planlægning og udførsel. Dog skal man ikke underkende hvor meget tid man som lærer kan spare på feedback, præsentationer etc. ved at bruge it. Dette er særligt vigtigt i disse spare tider på gymnasierne.
Investeringerne i it har gjort livet lettere for administration, lærer og elever. Problemet er dog at elever lære mindre hvis det er for let. Den it der udvikles til undervisning er lavet af it folk der vil gøre tingene lettere for brugerne, hvilket er relevant hvis du arbejder i en virksomhed og er produkt vurderet. Der er ingen app der gør en tekst mere ulæselig for eleven og dermed tvinger eleven til at bruge mere tid på den. Det kunne være medvirkende faktor på den manglende effekt af it i undervisningen tror jeg.

Ole Hjorths billede

Ole Hjorth Rasmussen

Skaber IT øget læring ? Jamen - hvad er læring ? Er det læring, som PISA-testen måler ? PISA 2015 var jo rigtig god for Danmark, så helt galt kan det vel ikke stå til i så fald ?
Det er klart, at IT er nødvendig i Folkeskolen, for Danmark er digitaliseret på alle mulige måder, så den del er det vigtigt at være med på ! Selvfølgelig er brugen af digitale læringsteknologier ikke i sig selv fagligt styrkende og kompetencegivende, det kommer da an på, hvordan IT bruges i undervisningen ? Hvis et for højt forbrug af IT er et problem skyldes det for det meste, at eleverne bruger IT til andet end undervisning !
Det er også mærkeligt, at ”man endnu ikke kan se en positiv effekt af mange årtiers satsning på IT i undervisningen”, når mange undervisere oplever noget andet. Ikke mange undervisere oplever at ”ipads og computere kan reducere evnen til at koncentrere sig, tænke dybere og generere viden”. IT var nok ikke blevet så populært i undervisningen, hvis IT ikke havde en positiv effekt. Alene det, at eleverne bliver mere engagerede i undervisningen, hvis den er digital, er en væsentlig faktor. Helt ærligt: Lærerne bruger da ikke IT, fordi kineserne er i hælene på dem - hvad er nu det for noget vrøvl ! Men man skal selvfølgelig bruge IT, når det giver mening, og bruge papir og blyant, når det giver mening. IT giver f.eks. mening, når eleverne skal dele materialer og evaluere deres udbytte, så de kan blive aktive medspillere i egen læring, for IT kan i langt højere grad anvendes til evaluering og selvevaluering. IT giver elever mulighed for at skabe multimedieprodukter på en måde, der fænger og motiverer. Hvordan kan man uden IT udvikle nye læremidler, omsætte information til viden og forholde sig kritisk til den overvældende informationsstrøm ? I naturvidenskab er virtuelle simulationer en vigtig del af undervisningen og gør elever mere interesserede og motiverer dem til at søge en naturvidenskabelig karriere. Grupper af elever kan kobles sammen med henblik på at udveksle læringserfaringer, eller kobles op på eksterne laboratorier og workshops – noget der kan give læringsoplevelser, som ellers er umulige at give eleverne. IT er faktisk rigtig godt til at fremme læringsmål – blot lærerne får den nødvendige uddannelse, og udstyret bliver anvendt på den rigtige måde. IT har et stort potentiale, men det skal udvikles ved at inddrage eleverne i udviklingen at det. IT ændrer jo ikke ved læring af sig selv, måden IT bliver anvendt på er afgørende.