Du er her
Nyhed
|
04. dec 2017

Forsker: Internet-forbud er en falliterklæring

Hold refleksionen i klasselokalet, og få bedre undervisning

"Jeg mener grundlæggende, at det er en falliterklæring, at vi prøver at skærme eksamen, så vi kan holde internettet og alle mulige ressourcer væk fra eksamen," siger Nina Bonderup Dohn, dr. phil. Syddansk Universitet.

Foto: 
Hung Tien Vu
Studerende kan komme til at snyde ubevidst, fordi der er forskellige forståelser i spil i uddannelsessystemet, mener dr.phil. Nina Bonderup Dohn. Løsningen er derfor ikke at forbyde internettet til eksamen, men at lære de studerende at lære i forskellige kontekster.
Af: Malene Romme-Mølby

Man går den forkerte vej ved at forbyde internettet til eksamen. Det mener dr. phil. Nina Bonderup Dohn fra Syddansk Universitet.
Hun har netop forsvaret sin doktordisputats, hvor en af de helt centrale pointer er, at viden er afhængig af den kontekst og situation, som den opnås i. Og hvis man forbyder internettet for at undgå snyd til eksamen, tager man ikke højde for den pointe, lyder det fra forskeren.

Problemet er, at der er forskellige forståelser af viden og læring i spil i uddannelsessystemet, fortæller Nina Bonderup Dohn.

“Den grundlæggende forståelse er baseret på, at man tilegner sig og får noget med, som skal bruges et andet sted,” siger Nina Bonderup Dohn og uddyber:

“Uanset hvor reflekterede vi er om viden, så hersker idéen om, at viden, færdigheder og kompetencer er en form for objekt, som man tager med.”

Læring som 'ongoing conversation'
Men med indtoget af web 2.0 og moderne samarbejdsprocesser er der opstået en anden forståelse ved siden af, forklarer forskeren.

“Her er der en grundforståelse om, at vi samler viden, og at produktet hele tiden kan blive bedre, for eksempel når man laver wikier eller gruppearbejde. Det er ikke så vigtigt, hvem der bidrager med hvad, bare man bidrager til den ‘ongoing conversation’,” siger Nina Bonderup Dohn.
 

Det er ikke så vigtigt, hvem der bidrager med hvad, bare man bidrager til den ‘ongoing conversation’.

Nina Bonderup Dohn, dr.phil.
Syddansk Universitet

Det har resulteret i, at der her også er andre forståelser omkring ejerskab, oplever Nina Bonderup Dohn.

“Der er mere tale om flydende viden i handling end viden som et personligt objekt, som man kan tage med,” siger hun.  

Ser ud som snyd
De to forståelser kommer i modstrid især i forbindelse med eksamen, fortæller forskeren.

“Min pointe er, at noget af det, som i klassisk uddannelsessammenhæng kan se ud som snyd, i lige så høj grad kan være et resultat af, at elever er vant til en anden praksis omkring brug af informationer fra andre sammenhænge. De kommer altså til at snyde ubevidst,” siger Nina Bonderup Dohn.

Set med Nina Bonderup Dohns øjne er den megen snak om eksamenssnyd et tydeligt bevis på, at man tager for givet, at de studerende forstår de meget forskellige og uudtalte krav, der stilles i forskellige læringssituationer. Men mange studerende misforstår de forskellig præmisser og krav.

“Der er brug for et mere reflekteret fokus på, hvordan vi bedst lærer de studerende at lære i forskellige kontekster. Og ikke mindst hvordan vi så evaluerer deres læring bagefter,” fastslår hun og tilføjer:

“Vi mennesker skal hele tiden transformere vores viden til forskellige kontekster, og som underviser er det vigtigt at reflektere over og ikke mindst italesætte, hvad der sker, og hvilke krav der gælder, når man trækker andre domæner ind i undervisningen.”

Tidssvarende eksamensopgaver 
Nina Bonderup Dohns pointe bakkes op af en ny undersøgelse om snyd, som Undervisningsministeriet har offentliggjort.

Her vurderer eksamensansvarlige, eksamensvagter og censorer i gymnasiet, at cirka halvdelen af de elever, der snyder til den skriftlige eksamen, gør det ubevidst.

I stedet for at forbyde internetadgang til eksamen, som undervisningsministeren for kort tid siden har gjort, så skal man hellere lave mere tidssvarende eksamensopgaver, foreslår Nina Bonderup Dohn.

“Vi må skabe nogle opgaver, hvor de kompetencer hos eleverne, som vi er interesserede i, bliver synlige. Vi vil for eksempel gerne se, at eleverne sætter deres viden i spil,” siger hun.

Der skal ikke skærmes fra ressourcer som for eksempel internettet, men opgaven skal i stedet formuleres på en måde, hvor det ikke giver mening at skrive af, påpeger Nina Bonderup Dohn.

“Ved en ny eksamensform skal testen af ens viden komme, ved at man er i stand til at bruge de nye ressourcer på en fornuftig måde til at lave noget nyt,” siger Nina Bonderup Dohn.

Hun understreger dog, at det er lettere sagt end gjort, fordi det kræver en hel del arbejde at formulere sådanne opgaver. Det vil også medføre forskellige problematikker, som for eksempel at man ikke kan genbruge prøverne.

“Men jeg mener grundlæggende, at det er en falliterklæring, at vi prøver at skærme eksamen, så vi kan holde internettet og alle mulige ressourcer væk fra eksamen,” siger Nina Bonderup Dohn og tilføjer:

“Vi skaber en kunstig ramme, som intet har at gøre med den virkelighed, som de studerende senere skal arbejde i. Det bliver derved test af paratviden eller meget simpel anvendelse  af viden, hvilket er relativt uinteressant.”

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.