Artikel
Første skridt mod OK 15
No image

Første skridt mod OK 15

GL’s repræsentantskab var samlet på en af de sidste aprildage for blandt andet at diskutere krav til den kommende vinters overenskomstforhandlinger. Hovedbestyrelsens forslag til krav blev vedtaget, men det var ikke uden bump på vejen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Dønningerne fra OK 13 har mere end et år efter aftalens tilblivelse ikke lagt sig endnu, og GL-formand Annette Nordstrøm Hansen talte i sin indledning på forårets repræsentantskabsmøde således først og fremmest om de problemer, medlemmerne har mødt og stadig møder ude på skolerne (læs også gymnasieskolen.dk).

Der har måske nok også været nogle af de forsamlede tillidsrepræsentanter, der sad med en resignerende følelse omkring OK 13 – at slaget blev tabt, og at man nu bare må få det bedste ud af det og redde, hvad reddes kan. Så meget desto mere var punktet om Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) krav til OK 15 vigtigt.

Det skulle da også vise sig at blive en livlig diskussion. Forud for repræsentantskabsmødet var gået en periode, hvor GL-klubberne på skolerne kunne komme med forslag til krav. Disse er blevet samlet ind af GL centralt og bearbejdet i hovedbestyrelsen og de forskellige udvalg, hvilket havde udmøntet sig i en række krav anbefalet af hovedbestyrelsen.

Det var formand Annette Nordstrøm Hansen, der indledte punktet og præsenterede kravene, der grundlæggende har fokus på at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og reparere på de ting, der ikke fungerer i OK 13.

Baggrundstæppet for OK 13-forhandlingerne var som bekendt de dystre forventninger i omverdenen, som gav GL et næsten enigt folketing imod sig. Forventningerne til økonomien er denne gang måske en anelse mere positive, end de var op til OK 11 og OK 13, lød det fra formanden, der nævnte et scenarie med en treårig overenskomstperiode med lønstigninger i omegnen af to procent årligt som en realistisk forventning. Og således mulighed for at fastholde reallønnen.

”Vi kender ikke statens krav – men det omfattende fokus på produktivitet, effektiviseringer med mere er dagsordensættende. Mon ikke også vi for eksempel vil se krav om individuelle lønforhandlinger? Det bliver nok en dagsorden, som vi kender det og har set igen og igen,” sagde hun.

Poetisk lir, arabisk forår og daglig død
GL’s krav består groft sagt af to dele: En løndel og en, der handler om arbejdstid og andre emner.

Løndelen handler blandt andet om generelle procentuelle lønstigninger med forbedringer på lønskalaen, forhøjelse af tillæg og pensionsprocent og bevarelse af reguleringsordningen. Samt bedre lokale forhandlings- og procedureregler.

Arbejdsmiljødelen handler blandt andet om bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø, mere tryghed i ansættelsesforholdet, bedre tillidsrepræsentant- og samarbejdsudvalgsregler og et krav om præcisering af bestemmelserne om tidsregistrering og merarbejde.

Dertil kommer krav om øremærket barselsorlov til fædre, forpligtende kompetenceudvikling og efteruddannelse samt en pligt for skolerne til at arbejde med social og professionel kapital.

Kravene, som de umiddelbart er formuleret, fik dog en tilsyneladende hård medfart under den efterfølgende debat. Kritikken lød fra flere sider, at kravene ganske enkelt var for defensive og for vage – ja, en enkelt kaldte dem ligefrem for ”en gang poetisk lir”. Netop den udadtil defensive strategi blev som bekendt skydeskive for utilfredsheden under og efter OK 13-forhandlingerne.

Debatten om OK 15 viste også tegn på den ”kulturkamp”, der efter OK 13 og det seneste hovedbestyrelsesvalg ligger og ulmer under overfladen, og det var på et tidspunkt næsten, som om rollerne var byttet om; de, der sidste år udviste størst fortåelse for OK 13-strategien, var pludselig arge kritikere af defensive formuleringer i OK 15-kravene. Der var dog nok også en vis portion provokatorisk drilleri, da et af repræsentantskabets medlemmer kunne berette om sin egen målløshed over at stifte bekendtskab med kravene.

”Er det, hvad I har til os? Hvad blev der af Det Arabiske Forår? Hvad blev der af den blodige revolution?” sagde han henvendt til den nye magtbalance i hovedbestyrelsen – om end kravene var fremlagt af en enig hovedbestyrelse, hvilket også blev anerkendt fra talerstolen.

Andre var dramatiske i en nærmest retorisk desperation og krævede handling med ord som ”vi dør hver dag ude på skolerne”.

”Brug for stærk formand”
Formand Annette Nordstrøm Hansen gik kritikerne i møde og sagde, at hun egentlig godt kunne forstå deres skuffelse over kravenes nuværende form og udseende. Men det fik hun så efterfølgende kritik for.

”Jeg har brug for en stærk formand, der forsvarer de krav, man er kommet med. Jeg har ikke brug for en formand, der bare lægger sig fladt ned med det samme,” sagde en næsten ildsprudlende tillidsrepræsentant.

Overenskomstudvalgsformand Ronald Karlsen gik dog lidt i rette med noget af kritikken ved at påpege, at dels er det jo krav, der er samlet sammen fra medlemmerne selv og behandlet i forskellige udvalg, dels er det meningen, at kravene skal foldes ud under de nuværende overskrifter, så de kommer til at matche de problemer, der er ude på skolerne.

De foreslåede overenskomstkrav blev da også vedtaget ganske massivt på den efterfølgende afstemning, hvor 212 stemte ja, 4 undlod at stemme, og kun 2 stemte imod.

Samtidig gav repræsentantskabet hovedbestyrelsen bemyndigelse til at tiltræde akademikerfællesskabets forhandlingsaftale for OK 15 – herunder også godkendelse af, at GL ved tilslutning ikke betinger sig klausulering til frigørelse på grundlag af GL’s egne krav.

Kravene vil nu blive sendt til Akademikerne og der koordineret med de andre krav umiddelbart efter sommerferien, og forhandlingsaftalen ventes på plads i september. Kravene udveksles med modparten i december, mens de formelle forhandlinger vil begynde i januar 2015.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater