Flere gymnasier kører med underskud

Nedskæringer går ud over undervisningen på landets gymnasier. Flere steder budgetterer skolerne med et underskud for på den måde at undgå at spare yderligere. (Arkivfoto)

18 procent af gymnasierne havde sidste år underskud. Flere skoler budgetterer med underskud for at afbøde nedskæringer.

Nedskæringerne på uddannelse ses nu også tydeligt i skolernes regnskaber.

Mange gymnasier budgetterer med et underskud for på den måde at skære mindre ned på kerneydelsen.

18 procent af de almene gymnasier og hf-kurser havde sidste år et underskud, mens syv procent havde underskud i 2016. 
Det viser en opgørelse af skolernes regnskaber for 2017, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet. Opgørelsen viser også, at langt de fleste skoler har et resultat, som ligger tæt på nul.

Regnskaberne viser tydelige tegn på, at der er skåret ind til benet

Annette Nordstrøm Hansen, formand
GL

Formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen, siger:

“Regnskaberne viser tydelige tegn på, at der er skåret ind til benet – og det endda i 2017. Effekterne af omprioriteringsbidraget i 2018 kan ikke ses i regnskaberne for 2017. Hvis regeringen fortsætter omprioriteringsbidraget i 2019, vil det have alvorlige konsekvenser for eleverne og skolerne. Underskuddene er endnu et tegn på, at skolerne kæmper for at få tingene til at hænge sammen.” 

Hun understreger dog også, at det er fornuftigt, at flere skoler budgetterer med underskud i en periode med nedskæringer.

“Skoler er som bekendt ikke sat i verden for at tjene penge, og derfor kan det give mening at budgettere med underskud, men det er en balance, for der skal også være likviditet til blandt andet afbetaling af lån.” siger Annette Nordstrøm Hansen.

 

Underskud redder stillinger
Alssundgymnasiet i Sønderborg havde sidste år et underskud på to procent, og budgetterer også med underskud i 2018.

Tillidsrepræsentant på Alssundgymnasiet Peter Andreas Rasmussen er glad for, at bestyrelsen har godkendt et underskud på budgettet. Det betyder ifølge ham, at skolen har kunnet beholde alle lærere.

“Vi var hårdt spændt for sidste år med implementeringen af reformen, og jeg tør ikke tænke på, hvis vi havde været to til tre færre lærere. Det er hårde tider nu, og derfor er det fornuftigt at bruge noget af skolens polstring,” siger Peter Andreas Rasmussen.

Rektor Jens C. Verdoner fortæller, at ledelsen vil forsøge så godt som muligt at få regnskabet til at balancere i 2019.

“Men det er svært. Vi har strammet op alle steder, hvor det kan lade sig gøre. Umiddelbart har vi opnået, at vi har kunnet fastholde vores tilbud til eleverne på både studieretninger og valgfag, men selvom vi har forsøgt, så har vi ikke helt kunnet undgå beskæring i kerneydelsen. Indtil videre har det ikke fået store personalemæssige konsekvenser,” siger han.

Kalkuleret underskud
På københavnergymnasiet Nørre G har ledelsen kalkuleret med et underskud på cirka en halv million kroner om året fra 2016 til og med 2019. I 2015 havde skolen et overskud på lidt over to millioner kroner blandt andet på grund af et noget lavere frafald af elever end forventet, lavere udgifter til bygningsdrift og generel sparsommelighed, fortæller rektor Jens Boe Nielsen.

“Nu spiser vi det overskud for på den måde at skære mindre ned. Vi bliver dog alligevel nødt til at reducere i antallet af årsværk på skolen,” siger Jens Boe Nielsen.

Jeg så gerne, vi kørte med endnu større underskud og dermed bevarede endnu flere arbejdspladser.

Hans Christian Simonsen, TR
Nørre G

Ledelsen kalkulerer med, at der bliver fire færre lærere på skolen om året fra 2016 til 2019, på trods af at skolen kører med underskud på budgettet. Det betyder blandt andet, at lærerne i gennemsnit har fået 30 moduler af en time og 40 minutter ekstra i dette skoleår. .

“Underskud på gymnasierne er et symptom på nedskæringerne. Men et underskud er slet ikke tilstrækkeligt til at undgå, at lærerne får mindre forberedelsestid,” siger Jens Boe Nielsen.

Tillidsrepræsentant Hans Christian Simonsen er glad for, at Nørre G budgetterer med underskud.

“Hvis vi skal bevare en vis form for kvalitet, så er det nødvendigt med underskud. Jeg så gerne, vi kørte med endnu større underskud og dermed bevarede endnu flere arbejdspladser,” siger han.