Film skal ses i historie

Gedigent katalog til inspiration

Det var ikke i går, at historielæreren kørte et overdimensioneret fjernsyn med en ramponeret VHS-maskine ind i lokalet og viste en slidt udgave af De fem Aar fra Statens Filminstitut. Når filmen var slut, var undervisningen også slut. Filmen havde kun til opgave at gengive historien, det vil sige sætte levende billeder på en fjern fortid for at gøre den levende for eleverne.

I Film skal ses i historie er vi langt fra den fortid, her handler det om at bruge film historiefagligt. Det er efterhånden veldokumenteret, at vores historiebevidsthed dannes mindst lige så meget af tv-serier, film og andre populærkulturelle produkter som af faghistorien, og det kræver naturligvis en refleksion over disse medier samt et kendskab til genre og virkemidler. Dette kendskab leverer bogens første kapitler (De levende billeders ABC og Metoder og tilgange), og der er også en fin gennemgang af fakta og fiktion og genrekontrakten. Om disse indledende 50 sider skal bruges som lektie, er nu mere tvivlsomt, men mon ikke læreren kan bruge dem som afsæt for et introducerende oplæg? Resten af bogen er delt i tematiske blokke: 1) Erindring, 2) Dem og Os, 3) Eneren, 4) Helte og skurke og 5) Civilisation. Denne opdeling giver mulighed for at knytte historiefaglige teorier til hvert enkelt tema, og det er et uhyre velfungerende greb. For eksempel handler erindringskapitlet (sjovt nok) om erindringshistorie og historiebrug, mens Eneren handler om aktør versus struktur. Kort sagt giver det en mulighed for at kvalificere brugen af film i undervisningen, og filmen kan nu træde frem på scenen som den centrale analysegenstand frem for et tilfældigt vedhæng.

Det er jo alt sammen rigtig godt, men hvor anvendelig er disse tematiske blokke så i den daglige undervisning? Det er nok ikke usædvanligt, at man bygger forløb op over temaer som civilisation eller dem og os, men filmene i de respektive kapitler stritter temmelig meget, så jeg har faktisk svært ved at se forløb for mig, hvor man baserer det på det pågældende kapitel. Hvordan får man lige Waltz with Bashir til at spille sammen med tv-dokumentaren Historien om Danmark? Derimod er det et gedigent katalog, man kan plukke fra og lade sig inspirere af, og arbejdsspørgsmålene er virkelig fremragende og gennemarbejdede. Konklusionen er dermed: ja tak til lærereksemplar, nej tak til klassesæt.