Selv om kontinuitet og erfaring på lærerværelset er vigtige elementer, er det også dejligt med dynamik og friske pust, mener TR-suppleant Anette Bojsen.

Eventyr, ­karrieremuligheder og en velassorteret didaktisk rygsæk

Der er gode grunde til at søge job på de grønlandske gymnasier. Vær åben, nysgerrig og forberedt på en lidt anden kultur, så venter der oplevelser for livet og faglig udvikling, lyder det fra gymnasierne.

Tillidsrepræsentant Claus ­Hasle Larsen er egentlig ret begejstret for livet i Grønland. Alligevel er han så småt på vej tilbage til Danmark med familien efter snart tre år som gymnasielærer i Nuuk. Det er coronapandemien, der har skabt usikkerhed og for stor afstand til familiemedlemmerne i Danmark, så når ‘container-jubilæet’ – de tre års ophold, det som regel kræver for at få bohaveflytningen via containertransport betalt – indtræffer, går det atter mod syd.

“Jeg er blevet en helt anden lærer, end da jeg kom. Jeg startede med Guldhornene i første time; det var en kæmpe lærestreg! Nu rejser jeg hjem med en hel masse i forhold til især fremmedsprogs- og andetsprogspædagogik,” siger han.

Opholdet har både fagligt og personligt været udfordrende – på den gode måde. Han valgte at søge jobbet i Nuuk for at prøve at slippe tøjlerne og det trivielle danske rugbrødsliv og få lidt perspektiv på tilværelsen.

“Her er højt til loftet på alle måder. Guddommelig natur, hvor end man kigger hen. Ikke så meget stress, en lidt anden tilgang til livet. Vi glemmer ofte som danskere at grine lidt ad os selv. Det har jeg lært her.”

Netop eventyret ved at opleve et andet samfund og en helt unik natur er naturligvis for en del en primær grund til at søge job i Grønland. Spørger man på skolerne, er der imidlertid også gode faglige argumenter for at kigge mod Nordatlanten.

“Man får nok brugt flere sider af sig selv som lærer, end man gør de fleste steder i Danmark. Relationerne er vigtige – vi har mange forskellige elevtyper, som vi kan og skal rumme, og det kræver flere facetter af lærergerningen,” mener Nuuk-rektor Mikael Enggaard.

Det giver sammen med andetsprogspædagogiske udfordringer lærerne en rygsæk fuld af værktøj, man kan bruge, når man eventuelt kommer tilbage til Danmark. Men det stiller naturligvis også krav, mens man er der. Derfor gør rektoren meget ud af, at de lærere, der ansættes, bliver klædt godt på såvel pædagogisk som kulturelt.

Der er dog også fagfaglige udfordringer forbundet med job i Grønland på linje med gymnasielærerjobbet i Danmark, påpeger han. Der har ofte været fokus på de grønlandske elevers mangler, men gruppen af stærke og ambitiøse elever, der efter­spørger mere, er voksende, og flere vælger også fem A-niveau-fag – en enkelt studieretning har sågar seks.

“Det er på tide at begrave den udbredte holdning, at det grønlandske gymnasium bare er ‘et lille hf’,” siger Mikael Enggaard.

Jeg er blevet en helt anden lærer, end da jeg kom.

Claus Hasle Larsen, TR
Gymnasiet i Nuuk

TR på gymnasiet i Sisimiut Hans Lerche peger også på de uovertrufne fritidsmuligheder med for eksempel jagt, fiskeri, skiløb, sejlads, kajaksejlads, hundeslæde og snescooter som et trækplaster i Grønland. Personligt har han som geografilærer også en faglig interesse.

“Det er en lidt anden måde at drive gymnasium på. Man har som lærer mulighed for både stor frihed og stort ansvar, hvis man ønsker det. Det er mit klare indtryk, at hvis man eksempelvis gerne vil være fagkoordinator eller fagkonsulent, kan man blive det noget hurtigere end i Danmark,” siger han.

Det kan TR-suppleant i Nuuk og ASG-formand Anette Bojsen nikke genkendende til.

“Hvis man gerne vil rykke sig hurtigt i hierarkiet, er mulighederne store, blandt andet på grund af den hyppige udskiftning af lærerne,” siger hun og tilføjer, at selv om kontinuitet og erfaring på lærerværelset er vigtige elementer, er det også dejligt med dynamik og friske pust.

Didaktiske udfordringer
I Aasiaat er netop lærerværelset og skolens rolle i det lille samfund i det hele taget den største attraktion for TR Danny Overby Mikkelsen, der hverken står på ski, fisker eller kører hundeslæde.

“Det kollegiale sammenhold er helt fantastisk, fordi man kun har hinanden her. Tempoet i Grønland er lavere, og folk skal ikke bruge tid på transport for at hente børn og så videre. Derfor er man meget på arbejdspladsen, også efter arbejde. Det er så at sige der, vi hænger ud, og skolen har også næsten en slags kulturhusfunktion i byen. Og vi har mange sociale arrangementer i lærergruppen,” fortæller han.

Derfor er det også vigtigt, at nye lærere bliver sluset ordentligt ind i fællesskabet, hvis de ønsker det. For Aasiaat er på nogle måder måske et barskere og fattigere sted med færre kulturelle tilbud end de andre gymnasiebyer.

“Det er da en fordel at kunne lide en god bog. Det kan måske lyde kynisk, men Grønland skal ikke være en flugt fra noget. Det skal være et positivt tilvalg,” mener Danny Overby Mikkelsen.

Selvom der er mange gode argumenter for at søge job i Grønland, er det hele selvfølgelig ikke lutter idyl. Som i alle andre samfund er der ting, der ikke fungerer. Måske lidt flere i et ungt samfund, som på 50-60 år har nået, hvad vi i Nord- og Centraleuropa har brugt 1.000 år på.

Den grønlandske folkeskole har længe været et problem, især i perioden med ekstra fokus på grønlandiseringsproces og nedtoning af det danske sprog. Det medførte, dels at danske og dansksprogede børn fik en problematisk skolegang, dels at eleverne, når de kom i gymnasiet og for eksempel ikke havde været på efterskole i Danmark, ikke havde tilstrækkelige sproglige kompetencer til at gennemføre en gymnasial uddannelse på dansk.

Det er blevet lidt bedre efter den seneste skolereform, i hvert fald nogle steder, men Claus Hasle Larsen, der selv har haft børn i skole under opholdet i Nuuk, vil fraråde at tage svage børn i skolealderen med.

Jeg vil have helt andre redskaber og større løfteevne, hvis jeg kommer tilbage og underviser i Danmark.

Danny Overby Mikkelsen, TR
Gymnasiet i Aasiaat

De sproglige problemer rammer også stadig i gymnasiet. Det er der som lærer meget didaktisk læring i, fortæller Danny Overby Mikkelsen, TR i Aasiaat.

“Man udvikler sig helt enormt didaktisk og pædagogisk, fordi man bliver tvunget til at lave sin undervisning om og differentiere på et andet niveau. De svage elever her er endnu svagere, end man er vant til fra Danmark, og man er ganske enkelt nødt til at udvikle sin undervisning, så de får noget med og ikke spilder deres tid. Jeg vil have helt andre redskaber og større løfteevne, hvis jeg kommer tilbage og underviser i Danmark,” siger han.

Kulturforskelle
I Sisimiut peger Hans Lerche på, at man skal være forberedt på et lille samfund med kulturelle muligheder i en mindre skala, end man er vant til. Det betyder, at man skal være lidt mere opsøgende. Men så er der jo naturen!

Man skal også være forberedt på at være åben for en anden kultur.

“Vi skal være opmærksomme på, at vi er i Grønland, selv om vi underviser på dansk. Det er vigtigt at have i baghovedet hele tiden,” siger han.

Claus Hasle Larsen er enig.

“Man skal ikke komme med en ‘Danmark er bedre’-tilgang. Det skaber splid, hvis man tror, at Danmark er verdens navle. Så bliv hellere væk!”

Det tidligere danskerhad er ifølge de danske lærere yderst begrænset – måske mest noget, man kan opleve en sen nattetime på de forkerte værtshuse – og danskerne føler sig velkomne og accepterede. Anette Bojsen kalder det en af sine bedste beslutninger at komme til Grønland, men det vil være naivt at tro, at der ikke kommer kulturelle sammenstød.

“Her er vi som danskere lidt Grønlands amerikanere – vi taler højt og længe. Grønlændere er mere stille, og vi lærer med tiden også at være mere lavmælte,” ler hun.