TR har en utrolig vigtig rolle, når et lærerværelse skal finde tilbage til hverdagen igen oven på nedskæringer og fyringer, fastslår erhvervspsykolog Camilla Raymond.

Erhvervspsykolog: Tillidsrepræsentanters svære opgave fortsætter

Nedskæringer og afskedigelser har skabt dårligt klima på mange lærerværelser. Det har udfordret tillidsrepræsentanterne. Og arbejdet er ikke slut endnu, siger erhvervspsykolog Camilla Raymond.

De nedskæringer og fyringer, der i disse år har ramt landets gymnasier, har sat lærernes arbejdsmiljø under pres. Det har kastet tillidsrepræsentanterne ud i helt nye opgaver.

Erhvervspsykolog Camilla Raymond kan godt forstå, hvis tillidsrepræsentanterne har følt sig på dybt vand – og måske stadig gør det.

”Der er masser af arbejdspladser, hvor fyringer er et vilkår, men sådan har det jo ikke været på gymnasierne. Så man har ingen erfaring, og det gør det ekstra svært,” siger Camilla Raymond.

Men netop den måde, TR forstår at tackle situationen på, kan være afgørende for, hvor godt den enkelte skole kommer videre, fastslår hun.  

”Nedskæringer og fyringer skaber en krisesituation, som man er nødt til at finde ud af at håndtere i fællesskab. Ellers opstår der et følelsesmæssigt Wild West, hvor alle finder hver deres individuelle overlevelsesstrategi, og det er utroligt uhensigtsmæssigt. Der er langt mere potentiale i at få åbnet op og delt tankerne med hinanden,” siger Camilla Raymond.

TR skal starte snak
Selv på et velfungerende lærerværelse kommer det gode arbejdsmiljø under pres, når nedskæringer og fyringer rammer. For fyringer påvirker ikke kun de lærere, der er direkte ramt, men hele arbejdspladsen, siger Camilla Raymond. 

Og ligesom med andre typer af forandringer er der stor forskel på, hvordan folk reagerer. Nogle er kede af det og græder, nogle er vrede. Andre er afklarede, og andre igen nægter at se realiterne i øjnene, forklarer Camilla Raymond, der har mange års erfaring med at hjælpe organisationer og virksomheder videre, når store forandringer rammer. 

Nedskæringer og fyringer skaber en krisesituation, som man er nødt til at finde ud af at håndtere i fællesskab.

Camilla Raymond
Erhvervspsykolog

Først er der perioden, hvor det endnu er uklart, hvor mange og hvem der skal fyres. Her er usikkerheden og angsten stor. Sammenholdet kommer under pres, og der kan opstå snak i krogene.

”Folk går i overlevelsesmode,” siger Camilla Raymond.

I den fase er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten sætter nogle ord på situationen, så alle de forskellige følelser, der kan være i spil, bliver ”normaliseret”, anbefaler hun.  

”Det er vigtigt, at TR starter en snak på lærerværelset ved at sætte ord på nogle af de reaktioner, han eller hun forestiller sig, at kollegerne sidder med. Når folk føler sig set, kan det åbne for en god samtale.”

At tale med hinanden fjerner ikke usikkerheden, men det kan skabe et fællesskab på lærerværelset, og det er vigtigt, fortæller Camilla Raymond.

”Lærerne kan få en følelse af, at de i det mindste er sammen om at være i det.”

Men snakken om, hvor hårdt det hele er, må ikke fylde alt i hverdagen. Den skal have et afgrænset rum. For eksempel kan TR bede teamlederne om at sætte de første 5-10 minutter af teammøderne af til, at lærerne kan dele tanker og bekymringer med hinanden, foreslår Camilla Raymond. 

Også svært at blive
TR’s arbejde med at tage hånd om arbejdsmiljøet og fællesskabet stopper ikke, når afskedigelserne er meldt ud. Tværtimod. Når der er sat navne på de fyrede, står mange lærerkollegier forslåede tilbage.

Man skal vende tilbage til hverdagen og have samarbejdet i team og faggrupper til at fungere. Men det kan være svært. Både for de fyrede, hvoraf mange typisk fortsætter med at undervise skoleåret ud, og for dem, der skal blive, forklarer erhvervspsykologen.

Alle skal jo finde en måde at komme videre på indenfor de rammer, der nu er.

Camilla Raymond
Erhvervspsykolog

Lærerne, der bliver tilbage, har typisk en stor bekymring for, hvor stort arbejdspresset bliver fremover. Her bør TR igen tage initiativ til en snak i lærerkollegiet, så man sammen kan finde nogle fælles løsninger og komme videre, lyder Camilla Raymonds råd.

Forskning viser, at der er utrolig meget fokus på at hjælpe fyrede videre, men ikke så meget fokus på de medarbejdere, der bliver tilbage, fortæller hun.

”De, der ikke er afskediget, er ofte bange for at tale om deres bekymringer, for de føler, at de jo bør være glade for overhovedet at have et job.”

Hun understreger, at ledelsen naturligvis har hovedansvaret for at få arbejdspladsen godt videre. Men TR skal hjælpe ledelsen med at forstå, hvad der rører sig i lærerkollegiet.

”Det er klassisk, at ledelsen tænker: Nu er det overstået, nu skal vi bare videre! Her er det TR’s opgave at gøre det klart, at der stadig er kolleger, der er berørt, og få sagt, hvad lærerne har brug for, at ledelsen gør,” siger Camilla Raymond.

Drop det sort-hvide
Nedskæringerne og fyringerne skyldes primært omprioriteringsbidraget, som et flertal på Christiansborg vedtog i 2015, og som har pålagt skolerne at spare to procent hvert år.

Regeringen har netop meldt ud, at man vil stoppe besparelserne fra 2020, men der er ingen planer om, at pengene skal føres tilbage til skolerne. Lærerne har derfor udsigt til at skulle løbe lige så hurtigt i de kommende år, som de gør i dag.

Det betyder, at der også er masser på TR’ernes to do-liste i den kommende tid, påpeger Camilla Raymond.

Nedskæringerne påvirker jo ikke stemningen hele tiden.

Camilla Raymond
Erhvervspsykolog

En af de vigtigste opgaver er at få skudt lidt optimisme ind i kollegerne igen, mener hun.

”Nedskæringerne er der – det er den politiske virkelighed. Så det skal jo gå,” siger Camilla Raymond, der mener, at TR i de en-til-en samtaler, de har med kolleger, skal lytte og vise forståelse, men også give modspil.

”Alle skal jo finde en måde at komme videre på indenfor de rammer, der nu er,” siger hun.

Hun håber, at lærerne vil lade være med at gøre billedet alt for sort-hvidt.

”Alt var jo ikke godt før nedskæringerne. Her var der også dårlige dage, hvor undervisningen ikke sad lige i skabet, og hvor samarbejdet med kolleger skrantede. Og nedskæringerne påvirker jo ikke stemningen hele tiden. Der er stadig dage med fagligt inspirerende snakke og oplevelser i undervisningen, hvor man tænker: Yes, det er derfor, jeg er lærer.”