Elevfordeling: Nu taler Folketinget om skoledistrikter

Gymnasier, som er udfordret af en skæv fordeling af elever, må væbne sig med tålmodighed.

Folketinget debatterede i dag et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre om, at der højst må gå 30 procent elever med udenlandsk baggrund på de enkelte gymnasier.

Selv om alle partier i Folketinget er enige om, at det er et problem for integrationen, at der på visse gymnasier er et flertal af unge med en anden etnisk baggrund end dansk, så står de tre partier dog alene med opbakningen til forslaget.  

Det betyder også endegyldigt, at der tidligst vil ske nye tiltag i forhold til elevfordelingen på gymnasierne til skoleåret 2019/20.

Regeringen er ved at udarbejde et udspil, som skal adressere parallelsamfund i Danmark, men det er endnu uvist, hvad det indeholder i forhold gymnasier og ungdomsuddannelser. Og det kom der heller ikke svar på under dagens debat.

Derimod var det dog tydeligt, at både undervisningsminister Merete Riisager og hendes partifælle fra Liberal Alliance Henrik Dahl ikke ønsker at gå på kompromis med det frie skolevalg.

“Hvorfor skal friheden tages fra alle unge i Danmark, fordi der er problemer på visse gymnasier,” sagde Henrik Dahl.  

Flere ordførere pegede dog på, at det nuværende system med gymnasievalg efter et afstandskriterium i praksis ikke er et frit skolevalg.

“Der er ikke frit skolevalg, når unge ikke har lyst til at vælge det lokale gymnasium, fordi de mener, der nu går for mange elever med anden etnisk baggrund end dansk,” sagde Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet, som har været med til at stille beslutningsforslaget.

Skoledistrikter kan være en løsning
Som Dansk Folkepartis ordfører Marie Krarup også har sagt til gymnasieskolen.dk i dag, er hun ikke helt afvisende over for at lave en form for skoledistrikter. Det gentog hun også i Folketingssalen.

Hun mener dog i første omgang, at udfordringen skal løses med “principfast pædagogik” med fokus på “danske værdier” på de skoler, som har en skæv elevfordeling.

“Hvis det ikke virker på sigt, så kan vi se på skoledistrikter. Nu må vi jo i første omgang se, hvad regeringens udspil indeholder,” sagde Marie Krarup.

Både villakvarterer og lejligheder
Enhedslisten har fra starten meldt ud, at partiet ikke kan støtte beslutningsforslaget om højst 30 procent elever med udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium, da det inddeler elever efter etnicitet.

Partiets ordfører Jakob Sølvhøj, anerkender dog til fulde intentionen med lovforslaget; nemlig at skabe en mere lige fordeling af eleverne mellem gymnasierne. Han pegede i stedet på en form for skoledistrikt som en løsning.

“Det skal være distrikter, så unge går i gymnasiet, nogenlunde hvor de bor, og hvor distrikterne er opdelt, så de både har villakvartererne og udlejningsejendommene med,” sagde Jakob Sølvhøj.   

Undervisningsordfører for SF Jacob Mark understregede, at det ikke er vigtigt for ham, hvad modellen er, så længe udfordringen med en stigende skæv fordeling af elever på gymnasier bliver løst.

“Jeg er bange for, hvad parallelsamfund gør ved vores samfund, og derfor skal vi finde løsninger. SF vil gerne være med til at se på skoledistrikter. Men i sidste ende afhænger det af regeringen, om vi kan få en model igennem,” sagde Jacob Mark.

Det er uvist, hvornår regeringen fremlægger sit udspil til bekæmpelse af parallelsamfund.