Underholdning, som gør dig klogere

Mickaël Launays bog er rigtig god og lærerig. Den giver indsigt i både den kronologiske fortælling om matematikken og et indblik i, hvor svært det har været for datidens matematikere at knække mange af de problemstillinger, de er blevet stillet over for op gennem tiderne. Ligeledes giver den en forståelse for matematikkens væsen og dens rækkeevne.

Vi kommer ind i bogen, hvor matematikken opstår som et behov for at foretage simple optællinger af for eksempel husdyr og opmåling af land. Herfra udvikler den sig til at være et aldeles nyttigt redskab inden for specielt den naturvidenskabelige forskning, hvor de to fakulteter både forstærker og bekræfter hinandens ‘sandheder’.

Ligeledes ser vi også på nutidens matematik og de problematikker, der bliver arbejdet med i dag. For eksempel er ’teoremet om de fire farver’ aldrig blevet bevist af et menneske, men derimod af en computer – men er det så et bevis?

Man får med andre ord et godt billede af matematikkens mange facetterede sider, der spænder fra almindelig regning og over i den mere filosofiske retning.

Vi kommer igennem historierne om, hvordan tal får deres værdi. Med tallenes opdagelse eller opfindelse er banen nu kridtet op til, at de første af matematikkens store superstjerner kan træde ind på banen: Thales, Pythagoras og Arkimedes. Det er her, vi får de første fornemmelser af, at matematikken har det praktiske i sig, da man udvikler teknikker til for eksempel at beregne jordstykkers areal. Men det er også i denne tid, man ser de første opgaver blive stillet – altså en mere teoretisk og filosofisk tilgang til matematikken.

Man bliver på en måde suget ind i mange af bogens kapitler. Da jeg læste afsnittet Teoremernes tid, hvor forfatteren starter med at stå foran La Citi des Sciences et de l’Industrie (Videnskabernes og industriernes by) i det nordlige Paris på en solskinsdag, blev jeg grebet af historien. Min umiddelbare tanke var, at næste gang min kone og jeg skal ud at rejse, må og skal turen gå præcis til dette sted.

Et samfunds kultur og dens vilje til udvikling af viden hænger som oftest godt sammen. Igennem historien har der været forskellige kraftcentre rundtomkring i verden, som har været samlingssted for tænkere og filosoffer. Man får igennem bogen en god fornemmelse for, at et samfunds viden og kultur både opstår og forsvinder igen som følger af katastrofer, krige, religioner og sågar tilfældigheder.

Denne bog kan to vigtige ting: underholde og gøre en klogere. Jeg kan ikke andet end anbefale den for ens fornøjelses skyld, men også fordi den kan bruges i undervisningen som et fint krydderi eller som perspektivering til andre fag.

Sproget i bogen er let og flydende og kan læses uden at have en stor forståelse for matematisk teori, hvilket også gør den brugbar til de forskellige opgaver, som elever i gymnasiet bliver stillet over for.