Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker ikke at ændre på den litteraturkanon, som gælder for gymnasiet.

Dansklærere skuffede over ministerens afvisning af fornyelse af kanon

Den danske litteraturkanon skal ikke ændres eller udvides. Børne- og undervisningsministeren afviser ønske fra dansklærere i gymnasiet.

Alle gymnasieelever skal fortsat læse tekster af 13 mandlige forfattere, Karen Blixen og folkeviser. Eller med andre ord dansk litteraturs kanon skal bevares, som den er. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har over for Dansklærerforeningens bestyrelser, som repræsenterer gymnasierne, gjort det klart, at hun ikke mener, der er behov for at ændre litteraturkanonen, som blev indført i 2004.

Ministeren giver samme svar i en skriftlig kommentar til Børne- og Undervisningsudvalget. Her skriver hun blandt andet: “der er rum for at inddrage kvindelige forfattere og samtidig fastholde kanonen som en national standard for, hvad en gymnasieelev på tværs af årgange har stiftet bekendtskab med i sin gymnasietid”.

Dansklærerforeningens bestyrelser for stx og for hhx, htx, eux, eud har foreslået og argumenteret for, at kanonen gøres til en åben bruttoliste med plads til flere kvindelige forfattere. Det vil ifølge dansklærerne give større frihed til at planlægge den bedste undervisning og samtidig præsentere eleverne for flere af de største kvindelige danske forfattere. 

Læs: Dansklærere: Litteraturkanon skal åbnes for flere kvinder

Ministeren giver dermed udtryk for, at intet tilsyneladende må forandres på trods af, at litteratursynet og litteraturen har forandret sig betragteligt de seneste 20 år.

Mischa Sloth Carlsen, forperson
Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf

Men børne- og undervisningsministeren lukker altså for yderligere diskussion om litteraturkanonen.      

“Traditionsbevarende tilgang”    
De to forpersoner for bestyrelserne i Dansklærerforeningen Mischa Sloth Carlsen for stx og hf og Ditte Eberth Timmermann for hhx, htx, eux og eud er begge meget skuffede og overraskede over børne- og undervisningsministerens svar.

“Det er en meget traditionsbevarende tilgang til litteraturen og undervisningen i gymnasiet, som overrasker mig, fordi det kommer fra en socialdemokratisk undervisningsminister. Ministeren giver dermed udtryk for, at intet tilsyneladende må forandres, på trods af at litteratursynet og litteraturen har forandret sig betragteligt de seneste 20 år,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Dansk litteraturs kanon blev udarbejdet af et udvalg nedsat af den daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i 2004. 

Jeg forstår ikke, at hun ikke vil lytte lidt mere til lærerne, som dels skal skabe læselysten og interessen for litteraturen hos eleverne.

Ditte Eberth Timmermann, forperson
Dansklærerforeningens bestyrelse for hhx, htx, eux og eud

Lyt til lærerne
Ditte Eberth Timmermann er uforstående over, at børne- og undervisningsministeren så klart afviser at se på danskfagets litteraturkanon med fornyede øjne.

“Jeg forstår ikke, at hun ikke vil lytte lidt mere til lærerne, som dels skal skabe læselysten og interessen for litteraturen hos eleverne, og som mener, der er behov for at genbesøge den danske litteraturkanon,” siger Ditte Eberth Timmermann, som mener, at ministeren som minimum kunne nedsætte en lille arbejdsgruppe, som kunne se på behovet for at ændre på den danske litteraturkanon i gymnasiet.

Som gymnasieskolen.dk skrev for nyligt, er flere andre partier blandt andet Det Konservative Folkeparti klar på at se på en fornyelse af den nuværende litteraturkanon. 

Læs: Politikere giver dansklærere ret: For få kvindelige forfattere på kanonliste 

Ditte Eberth TImmermann undrer sig derfor også over, at ministeren ikke vil gå ind i en diskussion om en eventuel fornyelse af kanon. 

“Det virker, som om hun ikke interesserer sig for, hvordan der undervises i litteratur i gymnasiet, og det kan undre, når andre politikere i Børne- og Undervisningsudvalget faktisk godt kan se, at kanon trænger til et eftersyn. Listen er jo et udtryk for det daværende kanonudvalgs tænkning og litteratursyn i netop den tid og kontekst,” siger Ditte Eberth Timmermann.

Flere kvindelige forfattere
Mischa Sloth Carlsen er også overrasket over, at ministeren ikke mener, der er behov for at overveje om kvindelige forfattere ikke fylder for lidt på den nuværende kanonliste.

“Ministeren skal selvfølgelig ikke selv pege på, hvilke forfattere der skal være på en kanonliste, men det er politikerne, der i 2004 brød armslængdeprincippet og detailstyrede vores undervisning med den kønsligt skæve kanonliste. Derfor er det også hende, der må hjælpe os af med problemet igen. Man kan godt undre sig over, at hun ikke kan se, at det er vigtigt, at de mange dygtige kvindelige forfattere i højere grad skal frem i lyset,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Dansklærerforeningen har dog ikke tænkt sig at opgive at få politikerne til at ændre på den nuværende litteraturkanon.

“Der er mange dansklærere, som er skuffede over ministerens afvisning. Vi vil ikke stoppe med at forsøge at komme igennem med vores argumenter om, at det er på tide at åbne kanonlisten igen,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.