Rapport: It bør styrkes i undervisningen

It fylder mere og mere i samfundet. Det gør det også i gymnasiet, hvis man spørger gymnasielærerne.
Ni ud af ti gymnasielærere mener, at it og digitale redskaber spiller en stor eller nogen rolle i deres undervisning, viser en ny rapport lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Til gengæld ser det ikke ud til, at det overordnet set har ændret undervisningen. Anvendelsen af it i undervisningen foregår mest i forbindelse med traditionel klasseundervisning, konkluderer EVA i kortlægningen af it som pædagogisk redskab på ungdomsuddannelserne.

It mest til forberedelse
Underviserne er blevet bedt om at liste op, hvornår de bruger it i undervisningen, og her kommer forberedelse af undervisningen ind på en førsteplads hos gymnasielærerne.

Det siger 96 procent af stx/hf-lærerne og 97 procent af hhx/htx-lærerne.

På andenpladsen af mest populære aktivitet med it i undervisningen kommer at bruge it til at holde oplæg i klassen. Det svarer 87 procent af stx/hf-lærerne og 91 procent af hhx/htx-lærerne i undersøgelsen.

Gymnasielærernes tredje mest populære aktivitet med it er at variere undervisningen, som 86 procent af stx/hf-lærerne og 83 procent af hhx/htx-lærerne angiver.

For lidt undervisningsdifferentiering
Kortlægninger er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på ungdomsuddannelserne samt kvalitative interviews blandt forskere, der arbejder med anvendelse af it på ungdomsuddannelserne.

Forskerne opridser i rapporten potentialer og udfordringer med it i undervisningen.

Undervisningsdifferentiering nævnes blandt andet som et vigtigt potentiale i forbindelse med at anvende it i undervisningen.
EVA hæfter sig derfor ved, at kun 43 procent af stx/hf-lærerne og 36 procent af hhx/htx-lærerne svarer, at de bruger it i undervisningen til undervisningsdifferentiering.

“Den relativt beskedne andel af undervisere, der angiver, at de bruger it til at lave undervisningsdifferentiering er bemærkelsesværdig – især set i lyset af eksperternes betoning af netop mulighederne for bedre undervisningsdifferentiering gennem it i undervisningen,” skriver EVA og anbefaler, at nye undervisningsformer på ungdomsuddannelserne skal være et fokuspunkt for det fremadrettede arbejde med it i undervisningen..

“Hvis de didaktiske potentialer for at anvende it i undervisningen skal indfries, er det vigtigt at udvikle brugen af it som pædagogisk redskab på skolerne. Målrettet kompetenceudvikling og et tydelig ledelsesfokus er her nogle vigtige fokusområder”, siger evalueringskonsulent hos EVA Mille Katrine Petersen.

Lærerne mangler tid til it
Kortlægningen peger dog også på, at lærerne oplever en del barrierer for at bruge it mere i undervisningen. Blandt de undervisere, der svarer, at de gerne ville bruge it mere, er mangel på tid den største barriere. Det svarer 65 procent stx/hf-lærerne og 68 procent  af hhx/htx-lærerne.

Den næststørste barriere er, at mange lærerne mangler fortrolighed med programmerne, hvilket 31 procent af stx/hf-lærerne og 23 procent af hhx/htx-lærerne svarer. Den tredjestørste barriere handler om tekniske problemer, hvilket fremhæves af 20 procent af stx/hf-lærerne og 29 af hhx/htx-lærerne.

“Har vi en it-strategi?”
Eksperterne i undersøgelsen fremhæver, at skolernes ledelse spiller en afgørende rolle for en vellykket anvendelse af it og digitale værktøjer i undervisningen.
Lærernes svar i spørgeskemaet tyder på, at der her er store forbedringsmuligheder i forhold til synlighed af skolens it-strategi.  

Næsten halvdelen af stx/hf-lærerne svarer, at skolen ikke har en skriftligt formuleret it-strategi, eller at de ikke ved, om skolen har det. Samme svar giver mere end halvdelen af hhx/htx-lærerne.

Derudover har halvdelen af underviserne en forholdsvis negativ vurdering af ledelsens opfølgning på igangsatte it-initiativer. Værst står det til på hhx/htx, hvor 58 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at ledelsen i mindre grad eller slet ikke følger op på igangsatte it-initiativer. Samme svar giver 44 procent af stx/hf-lærerne.  

Lederne har en vigtig hovedrolle
En af forskerne, som har deltaget i EVA’s kvalitative interview, er professor Helle Mathiasen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Hun kan genkende billedet fra tidligere forskning af, at lærerne er i tvivl om, ledelsen ønsker at videreføre igangsatte it-tiltag til skoleudvikling.

“Konsekvensen er, at skolens lærere ikke følger en målrettet strategi, men kun bruger det teknologiske, hvor det er nyttigt for dem og deres elever,” siger Helle Mathiasen og tilføjer:

“Ledelsen har en vigtig hovedrolle i forhold til at opfange de erfaringer, som lærerne gør sig med it, så de gode erfaringer kan bliver udbredt til flere, og de dårlige tiltag kan blive skrottet.”

Elever er ikke digitalt indfødte i undervisning
EVA har også bedt underviserne på ungdomsuddannelser om at vurdere, om it i undervisningen er med til at øge elevernes faglige udbytte.
Helt overordnet vurderer underviserne på ungdomsuddannelserne, at alle elevers faglige niveau kan højnes ved hjælp af it i undervisningen.

De fleste undervisere tilkendegiver, at deres elever er dygtige til det tekniske og til at bruge de digitale redskaber med hensyn til at lave forskellige produkter i undervisningen.

Til gengæld oplever underviserne, at elevernes kildekritiske beredskab og evner til at reflektere over etiske aspekter ved digitale medier er begrænsede.

“Kortlægningen tyder på, at både ungdomsuddannelserne og grundskolerne har en opgave med hensyn til at klæde eleverne på, så de ikke kun er teknisk dygtige, men også kritiske og etisk bevidste i forbindelse med brugen af digitale medier,” konkluderer EVA.