VUC: ”Vi er barberet helt ind til benet”

Med 16 år i bagagen som henholdsvis underviser, vicerektor og nu rektor på VUC Holstebro-Lemvig-Struer har Line Simonsen prøvet både de rigtig gode og de rigtig hårde tider.

Fra at få 16 nye kolleger efter sommerferien i 2010 i kølvandet på finanskrisen og et lukket slagteri i Holstebro og en masse slagteriarbejdere i omskoling – til aktuel smalhals og afskedigelser senest i skoleåret 2019/20.  

Siden 2016 har skolen mistet 15-20 årsværk – heraf blev 7 årsværk overdraget til FGU – den forberedende grunduddannelse.

”Ellers er reduktionen i stor stil sket ved ikke at genbesætte stillinger. Det er en strategi, vi har brugt, siden omprioriteringsbidraget blev indført i 2016, og da jeg blev rektor, gik skolens ledelse for eksempel også fra 3 til 2. Min stilling som vicerektor blev nedlagt og samtidig blev hf-ledelsen lagt ind i min rektorstilling,” fortæller Line Simonsen.  

Fra tre til to afdelinger
I dag har VUC Holstebro-Lemvig-Struer omkring 60 hoveder ansat, men da en del er fleksjobbere i service/administration, og en del arbejder på nedsat tid – ligger skolen på 45 årsværk – heraf 35 lærere.

Samtidig er skolens tre afdelinger skrumpet til to, så der nu kun er afdelinger i Holstebro og Struer, og de seneste tre år har der ikke været tilstrækkeligt med kursister til hf i Struer, så for tiden kører afdelingen i Struer udelukkende med et lille AVU-hold.

”Det er vigtigt at blive ved med at udbyde hf i Struer, for er tilbuddet ikke tæt på folk, så tager de ikke uddannelsen. De seneste tre år har der bare været for få kursister, fordi rigtig mange i stedet tager ufaglærte jobs,” fortæller Line Simonsen.

Da skolen ikke er fyldt ud med egne kursister, har FGU Skolen i Struer lejet sig ind på VUC-skolen. Så en del af huslejen bliver betalt den vej.

De store hold bliver også mindre
VUC Holstebro-Lemvig-Struer har et stort ønske om at have et bredt udbud af fag, og de arbejder benhårdt på at være en del af de lokale mobilitetskæder og uddannelseskæder.

”Det nytter ikke noget, at man ikke kan gå fra C- til B-niveau i engelsk på ét år her hos os, hvis det kræves for at komme ind på VIA Holstebro,” forklarer Line Simonsen.

Trods ønske om et bredt udbud af fag har skolens bestyrelse også truffet en beslutning om, at der mindst skal være otte kursister på et hold.

”Det afviger vi fra en gang imellem, men det er en dyr fornøjelse, når vi gør,” konstaterer Line Simonsen.

Alternativt kan faget udbydes som fjernundervisning. I øjeblikket tilbyder skolen for eksempel tysk udelukkende som fjernundervisning.

Hvor store hold i Holstebro tidligere økonomisk kunne oppebære de små hold, er selv de store hold i Holstebro også blevet mindre.
”Normalt starter vi gerne hold op med 32 kursister i Holstebro, men nu er nogle af holdene nede på 25 eller 20. Så vi er presset på aktiviteten, der presser os på økonomien, som er så afhængig og følsom i forhold til aktiviteter,” siger Line Simonsen.

Underskud i tre år tærer på egenkapitalen
Line Simonsen understreger, at VUC Holstebro-Lemvig-Struer traditionelt har haft en sund økonomi, men de seneste tre år har skolen haft underskud. I år ser det ud til, at skolen får overskud, men det er på grund af forskellige særtilskud – blandt andet i forbindelse med corona.

”Som rektor er jeg ansat til at drive en bæredygtig uddannelsesinstitution, og der skal ske noget, for p.t. tærer vi på skolens egenkapital, og på et tidspunkt rammer det os på likviditeten,” siger hun.

Med 307 årskursister i 2020 og endnu færre i år arbejder VUC Holstebro-Lemvig-Struer konstant med at få enderne til at mødes.  

”Vi arbejder hver dag på at give det gode uddannelsestilbud til vores kursister, men når vi bliver så små, som vi er lige nu, skal vi arbejde virkelig hårdt for at bibeholde et bredt fagudbud og bevare stærke faglige miljøer, og det gør vi blandt andet ved at have gode samarbejdspartnere,” fortæller Line Simonsen.

Skolen har tætte samarbejder med jobcentre, a-kasser, virksomheder – og ikke mindst de øvrige uddannelsesinstitutioner i området; VIA Holstebro, det lokale erhvervsakademi, gymnasier, erhvervsskole, sosu-skole med videre.

Udlån holder gode lærere i området
For at kunne bibeholde et bredt udbud af fag og faglige miljøer har VUC Holstebro-Lemvig-Struer lavet et samarbejde med blandt andet Holstebro Gymnasium og HF og Uddannelsescenter Holstebro om at udlåne lærere til de to skoler.

”Hvis en underviser ikke kan få nok timer hos os til en fuldtidsstilling, låner vi læreren ud til en af de andre uddannelsesinstitutioner, hvor vedkommende kan undervise i sit kernefag og oppebære en fuldtidsstilling, indtil vi forhåbentlig kan tilbyde læreren fuld tid hos os igen,” fortæller Line Simonsen.

”Udlånet af lærere er en mulighed for, at vi fortsat kan have gode folk ansat, have et bredt udbud af fag, og samtidig sørge for at den veluddannede arbejdskraft bliver her i området og ikke tager job i Aarhus i stedet. Samtidig giver det lærerne adgang til et større fagfagligt fællesskab,” siger Line Simonsen.

Lene Borg er tillidsrepræsentant for GL’s medlemmer på VUC Holstebro-Lemvig-Struer. En gruppe, der fra 2016 til i dag er skrumpet fra 31 til 17.
Hun ser udlånet af lærerne som en god løsning.

”Det er en måde at holde fast på gode lærere, indtil vi forhåbentlig igen får flere kursister og kan oprette flere hold. Som tillidsrepræsentant mener jeg, at aftalen om udlån er langt bedre end at skulle varsle afskedigelser eller folk ned i tid,” siger Lene Borg.

Faglig sparring på tværs af fag
På mange fagområder har skolen i dag kun én lærer ansat; geografi, biologi, kemi, tysk, religion og billedkunst, og skolens fransk/italiensk lærer underviser i dag udelukkende i engelsk, da fransk ikke længere tilbydes som valgfag. Læreren underviser så i fransk på Struer Statsgymnasium.

Den faglige sparring i fagteams er dermed umulig i mange af skolens fag – til gengæld har lærerne fundet sammen på tværs af fag.

”Selvfølgelig giver det noget særligt, at man kan sparre med andre lærere i ens eget fag, men vi rykker lidt sammen i bussen og sparrer pædagogisk og didaktisk på tværs af fag. Andre søger faglige netværk ude af huset – for eksempel er vores geografilærer med i fagnetværk på gymnasiet, og mange søger faglig sparring via kurser, FB-grupper og så videre,” fortæller Lene Borg.

Brug for politisk prioritering
Når der kun er en lærer til at varetage et fag, kan det give nogle udfordringer i forhold til arbejdspresset og vikardækning ved sygdom.

”Det bliver sårbart, når kun én lærer kan dække et fag, men der er ingen gode løsninger på problemet, for vi har ikke råd til flere lærere, når der ikke er flere kursister,” siger Lene Borg.

Såvel Lene Borg som Line Simonsen mener, at skolen tilbyder et uddannelsestilbud af høj kvalitet, hvor de hver eneste dag rykker mennesker til videre uddannelse og job.

De efterlyser dog samstemmende, at der sker en politisk prioritering og ændring af finansieringen, så skolen også kan agere i højkonjunktur, hvor antal kursister helt naturligt falder.

”Vi har oplevet højkonjunktur før, men da var vi bedre rustet end i dag, hvor vi er barberet helt ind til benet. Så vi har brug for en økonomisk indsprøjtning og helt konkret en ændring af taxametertilskuddet, så vi ikke er så økonomisk udfordret ved højkonjunktur,” siger Line Simonsen.

Hun peger blandt andet på indførelse af et afdelingstaxameter, så skolerne ikke bliver så aktivitetsafhængige og på en tilbageførelse af beskæringen på taxametertilskuddet til fjernundervisning og ordblindeundervisning.

”Hvis det skal være muligt fortsat at drive VUC-afdelinger i hele landet, er der brug for ændringer af vores finansiering,” pointerer Line Simonsen.

Folketingets partier skal ifølge børne- og undervisningsministeren snart i gang med at forhandle om et nyt taxameter- og tilskudssystem for ungdomsuddannelserne og VUC. 

Skolen har trimmet alle steder 
Da VUC Holstebro-Lemvig-Struer ikke har toårig hf, men udelukkende hf-enkeltfag, er skolen ekstra hårdt ramt, fordi de ikke ligesom de øvrige ungdomsuddannelser fik tilført ekstra midler til at dække omprioriteringsbidraget ved sidste års finanslov.

”Vi fik lige præcis nul kroner, og jeg håber virkelig, at støttepartierne får held med at få tilført nogle midler til os, de glemte i første omgang. Der er stor fokus på hf-enkeltfag, men faktisk trænger hele enkeltfagsundervisningen til en økonomisk indsprøjtning,” siger Line Simonsen.

Læs: Partier: Nu skal hf-enkeltfag have flere penge

Samtidig håber både hun og Lene Borg på, at politikerne begynder at anerkende den vigtige opgave, som VUC løfter.  En anderkendelse, der kræver flere penge – for skolen har trimmet alt det, den kan.

”Min lønmedarbejder deler jeg med VUC Skive-Viborg, jeg har ikke længere en økonomidirektør, men køber nogle timer hos Herning VUC, og min kommunikationsmedarbejder havde tidligere 30 timer, nu har hun 10 timer. Alt er skåret til,” slutter Line Simonsen.