Tre gange om året tager Andreas Dalvad Hansen sine klasser med uden for skolens mure. Besøg hos virksomheder og organisationer er nemlig en helt fast og integreret del af hans undervisning i både dansk, historie og filosofi.
”Det er vigtigt, at eleverne ser fagene i arbejde uden for skolen. Det giver dem helt vildt meget,” siger Andreas Dalvad Hansen, der underviser på hhx på Niels Brocks afdeling på Nørre Voldgade i København.
For ham er det også en måde at forsvare sine fag på.
”Jeg vil vise eleverne, at mine fag har en berettigelse, der ikke kun har med skole og uddannelse at gøre. Når jeg siger, at mine fag er vigtige, så skal jeg også kunne pege på noget ude i verden, hvor de har en funktion,” siger Andreas Dalvad Hansen.
Han har tidligere undervist på Ingrid Jespersens Gymnasieskole og Frederiksberg HF-kursus, og også her var virksomhedsbesøg en bevidst prioritering for ham. På alle fire gymnasiale retninger kan det tilføre de humanistiske fag noget vigtigt, mener han.
”Det tænder eleverne, når fagene bliver virkelighedsnære,” siger Andreas Dalvad Hansen, der har været gymnasielærer siden 2015.
’Verdensfjerne fag’
På Niels Brock besøger Andreas Dalvad Hansens danskhold ni virksomheder i løbet af deres gymnasietid. Hans historiehold kommer af sted seks gange, mens hans filosofihold når tre besøg.
På hhx giver koblingen til virkeligheden ekstra god mening, fordi eleverne typisk har en masse fordomme om de humanistiske fag, forklarer han. De ser dem som verdensfjerne boglige fag, der ikke har en afgørende rolle for bundlinjen og derfor er ligegyldige sammenlignet med de økonomiske fag.
”Eleverne har ekstremt lave forventninger til fagene i starten, men derfor er der også ret gode muligheder for at overraske dem og få dem tændt,” siger han.
Her opdager de, at selvom det er big business, så er der fyldt med skæve humanistiske hoveder.
Han har selv arbejdet i kommunikationsbranchen i 10 år, inden han blev gymnasielærer, og har set mange eksempler på, hvor vigtige kompetencer fra de humanistiske fag rent faktisk er i erhvervslivet. Det er det, han gerne vil vise eleverne, når han tager dem med ud i virkeligheden. Og hans indtryk er, at besøgene i høj grad gør en forskel.
”Dels giver det en merkantil dimension til fagene, der ændrer elevernes opfattelse, dels bliver det en krog, så de husker stoffet fra den almindelige undervisning bedre.”
Flueben ved karrierelæring
Når hans danskhold har om reklameanalyse, plejer han at tage dem med til et af de store reklamebureauer, typisk Grey. Her får de indblik i, hvordan det kreative arbejde foregår. Han har lige været afsted med sin 2.g-klasse.
”Eleverne ser, at man hos Grey også bruger nogle andre modeller end dem, vi har arbejdet med i undervisningen. Det gør, at de i den mundtlige eksamenssituation lige har et niveau og et perspektiv ekstra,” siger Andreas Dalvad Hansen.
Han beder også reklamefolkene om at fortælle, hvilke uddannelser de har, og hvordan deres vej ind i branchen har været. På den måde får han sat flueben ved kravet om karrierelæring, der kom med gymnasiereformen i 2017.
”Eleverne tror, at alle i reklamebranchen har læst noget på CBS. Her opdager de, at selvom det er big business, så er der fyldt med skæve humanistiske hoveder. Når man har IKEA og Coca-Cola som kunder og skal ramme Europa, USA og Kina, er kulturforståelse enormt vigtigt. Og det er jo blandt andet noget af det, vi arbejder med i danskfaget.”
Han har også haft danskhold med hos Skat’s særlige afdeling for sprog, der har omskrevet alle Skat’s standardbreve og andre skrivelser til et forståeligt sprog.
”Helt lavpraktisk viser det eleverne, hvor vigtigt det er, at man kommunikerer ordentligt. At man fortæller tingene i den rigtige rækkefølge, ikke bruger for lange sætninger, tænker over, hvilket sprog man bruger. At alt det, dansklæreren sætter røde streger ved i den danske stil, faktisk betyder noget,” siger Andreas Dalvad Hansen.
Jeg plejer at lægge besøgene, så de bliver en perspektivering på noget, vi lige har gennemgået.
Berlingske Media er det sted, han har besøgt flest gange. Her har eleverne både mødt avisens journalister og fotografer og hørt om sponsoreret indhold.
”Det er jo en krydsning mellem traditionel journalistik og reklame. Eleverne hører om journalistik som en betalt forretning, og om hvordan det adskiller sig fra nyhedsjournalistik. De hører også om grænserne for betalt indhold, og om hvordan journalisterne på redaktionen selv forholder sig til deres ’købte’ status,” fortæller Andreas Dalvad Hansen.
Etisk Råd og computerspilsfirma
I filosofi har hans elever blandt andet været hos Det Etiske Råd og mødt en underviser fra Politiskolen, der underviser landets kommende betjente i etik og moral, og hans historieelever har blandt andet besøgt Rigsarkivet og Golden Days og hørt om deres strategi i forbindelse med historisk formidling. Der skal han have en klasse med ind igen til foråret.
Men han sørger også hele tiden for at finde nye samarbejdspartnere. Efter jul skal han for første gang besøge Gyldendal med en danskklasse, og en af hans historieklasser skal ind til et dansk firma, der har udviklet et computerspil om erobringen af Aztekerriget. Her skal eleverne tale med den kreative direktør om, hvordan man har arbejdet med at sikre historisk korrekthed.
”Hvordan så der egentlig ud? Hvor langt kunne deres kanoner skyde? Hvilke rustninger havde de på? De har måttet gøre sig en lang række overvejelser om, hvad man kan forsvare. Det glæder jeg mig selv sindssygt meget til,” fortæller Andreas Dalvad Hansen.
Understøtter faglige mål
Selvom der er mange krav i læreplanerne, synes Andreas Dalvad Hansen ikke, det er et problem at finde tid til virksomhedsbesøgene. Selve besøget bruger han kun et modul på, og inden har han briefet virksomheden, så han er sikker på, at eleverne får et relevant udbytte med hjem.
”Det er klart, at jeg er opmærksom på, hvad eleverne skal kunne til eksamen. Jeg finder en vinkel, der understøtter de faglige mål, og plejer at lægge besøgene, så de bliver en perspektivering på noget, vi lige har gennemgået,” siger Niels Brock-læreren.
Han har kun oplevet imødekommende virksomheder, der gerne vil åbne deres døre, men selvfølgelig kræver det et par telefonopkald og lidt mailkorrespondance, og at man ikke kører rovdrift på dem, fortæller han.
”Nu, hvor jeg lige har været hos Grey, så finder jeg et andet reklamebureau til næste gang. Jeg gider ikke være ham den irriterende lærer, der ringer hvert år i maj og vil have en gratis undervisningstime. Får virksomhederne et års pause, synes de, det er fedt, at man vil komme igen,” siger Andreas Dalvad Hansen.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode