Viden er vejen til succes

Fra Undervisningsministeriets 22. etage har George Zegarac en fremragende udsigt over downtown Toronto, hvor lysene i højhusene fortæller om en storby i vækst.
Hvis han kunne se tilstrækkeligt langt mod nord, ville han også se den canadiske provins Ontarios landskaber, som mange steder ville få Vestjylland til at virke overbefolket, og hvor der er plads til at rumme Danmark 25 gange.

Det er i denne kæmpe provins, at viceundervisningsminister George Zegarac skal sørge for, at den vedtagne undervisningspolitik bliver ført ud i virkeligheden.
”Hvis jeg skal sige to ting, som er vigtige at investere i i forhold til uddannelse, så er det for det første data og information. Du bliver nødt til at vide, hvad der virker, og hvordan det går i skolerne, så du kan handle ud fra det.

Det andet er videreuddannelse, så du får den bedste pædagogik på skolerne,” siger George Zegarac, da han bliver bedt om at forklare, hvorfor Ontarios skoler har haft stor faglig fremgang siden 2003.
I Undervisningsministeriets reception, hvor børnetegninger dagligt minder medarbejderne om, hvem deres arbejde handler om, tager George Zegarac ofte imod udenlandske gæster, som vil høre om Ontarios strategi og succes.

Nyt styre
I 2003 fik Ontario et nyt styre ledet af partiet Ontario Liberal Party – der på den canadiske politiske skala ligger lidt til venstre for midten. Det nye styre, som overtog magten fra det konservative parti, satsede stort på

uddannelse og ville rette op på, at under 70 procent af de unge afsluttede highschool, og at alt for mange børn i grundskolen læste og regnede dårligt.
Siden er resultaterne kun gået én vej – op.

”Fra 2003 og frem til 2010 løftede vi vores investeringer i uddannelse med 41 procent. Blandt andet i efteruddannelse til lærerne og færre elever i klasserne. Men en af de vigtigste ting, vi har gjort i Ontario, er at investere i data og evidensbaseret viden. Vi skal vide, hvad der virker. For eksempel vidste ingen dengang, hvorfor eleverne forlod highschool,” fortæller George Zegarac.

En undersøgelse viste, at mange elever ikke følte, at der var nogen på skolen, som tænkte på dem eller tog sig af dem. Den øjenåbner betyder, at der i dag på alle skoler er mindst én voksen, som er ansat til at tage sig af elevernes sociale udfordringer.

Tre klare mål
Regeringen inddrog blandt andet forældre, elever, lærerne og fagforeningerne i den nye strategi, og det resulterede i tre enkle mål for skolesystemet: Alle elever skal blive så dygtige som muligt, de svageste elever skal løftes mere, og borgernes tillid til skolerne skal forbedres.

”Det er vigtigt med få klare mål, som alle kan forstå, tilslutte sig og arbejde efter at nå,” siger George Zegarac.

Målene i sig selv er bare ord, erkender han, og derfor skal der handling bag. Ontario har satset voldsomt på data og formidling af data. I dag bliver alle ledere af de enkelte skoledistrikter og alle rektorer mindet om, hvor mange elever der består eksamen, og hvor mange der forlader skolen før tid.

”Det handler ikke om at udstille skoler eller at straffe dem. Mange andre steder i verden mister skoler penge, hvis de ikke klarer sig godt. Vi gør det modsatte. Vi siger til skolerne: I bliver nødt til at forstå, hvorfor I ikke klarer jer så godt, og hvis det er nødvendigt, får I også flere penge til at rette op på det,” siger George Zegarac.

Det betyder også, at skoler kan få hjælp udefra af fagpersoner, hvis det faglige niveau på skolen går den forkerte vej.

Gør det, der virker
Det store fokus på information og viden handler ifølge George Zegarac også om, at Ontario har gjort meget ud af at dele viden. Skoler er med i netværk, hvor de lærer af hinanden, og på de enkelte skoler forventes det, at lærerne deler deres viden. Alle skal ikke arbejde på den samme måde, blandt andet fordi der er stor forskel på eleverne i millionbyen Toronto og eleverne i et fjernt landbrugssamfund længere mod nord.

”Skolerne skal have stor fleksibilitet, men vi arbejder med at se på, hvem der gør det godt. Hvis nogle lykkes med deres undervisning i matematik, så prøver vi at få andre lærere til at lære af det. Og hvis vi via vores data kan se, at noget ikke virker, så siger vi: Lad være med at gøre det på den måde,” siger George Zegarac.