Vi måtte tage, hvad vi kunne få

Lad os slå det fast med det samme. Lærerne på Vestfyns Gymnasium er ikke glade for den nye overenskomstaftale. 
Gymnasieskolen mødtes med fire lærere på gymnasiet i Glamsbjerg på Fyn, nogle uger efter at AC på vegne af GL indgik den efterhånden meget omtalte nye overenskomstaftale. 
Lige nu ved de ikke, hvordan deres hverdag på skolen kommer til at se ud efter sommerferien. De håber på det bedste og hænger deres hat på, at der er et godt samarbejde med ledelsen. 
Ledelsen har bekræftet, at der ikke bliver sat et stempelur op ved indgangen til skolen, derimod er målet for ledelse og lærere at lave nogle fornuftige aftaler. 
Alligevel ville Kasper Solberg, Jane Burkarl, Mikael Drejer og Søren Hjelholt Hansen langt hellere have fortsat med centralt fastsatte aftaler om for eksempel forberedelsestid. 
De er dog ikke sure over, at GL og formand Gorm Leschly via AC indgik en aftale. 
”Aftaleretten er ikke blevet solgt, den var taget fra os. Der var jo reelt ikke forhandlinger, og så må vi tage det, vi kan få,” siger Søren Hjelholt Hansen.

Løntillæg tæller også 
Lærerne sidder i elevrådslokalet i en mellemtime inden frokostpausen. De er enige om, at det var fornuftigt at gå efter løntillæg. 
”Selv ikke, hvis vi havde strejket i evigheder, havde vi kunnet forhindre, at aftaleretten var taget fra os. Jeg regner med, at jeg skal til at arbejde lidt hurtigere eller mere, og derfor er det fint med en kompensation,” siger Jane Burkarl. 
Bortset fra løntillæggene har lærerne i Glamsbjerg ikke meget godt at sige om aftalen. De mener, at alle rammer om undervisningen og arbejdet er fjernet, og nu skal noget nyt bygges op. Selv om de stoler på, at de kan lave gode aftaler med rektor, så er der ingen garantier for fremtiden, understreger de. Hvis skolen skal skære ned, hvad sker der så?

Alle mod alle 
Lærerne er bange for, at det med tiden kan blive alles kamp mod alle i forhold til fordeling af hold, forberedelsestid og meget andet. At yngre lærere med små børn og de erfarne lærere kan ende med at stå i hver sin ende af lærerværelset og tale deres egen sag. 
”Jeg er en af de gamle, skal jeg så tage flere hold end de yngre? Vi kan komme i en situation, hvor jeg må forsøge at sikre mig imod, at der bliver skubbet for meget arbejde over på mig. Det kan give et meget bureaukratisk system,” siger Mikael Drejer. 
Når alle aftaler er forsvundet, skal der som sagt bygges noget nyt op på skolen. Lærerne er godt klar over, at tingene ikke bliver som før. 
”Det er klart, at vi også bliver nødt til at komme med noget for at lave en ny aftale. Hvis vi ikke kan blive enige om at indgå en ny aftale, bliver alternativet tidsregistrering og timetælleri, og det vil vi meget gerne undgå,” siger Kasper Solberg. 
Lærerne mener, at tidsregistrering og opmåling af tid er bureaukratisk på en skole. 
”Hvis én lærer bruger fem timer på et kemiforsøg, og en anden ti timer, hvad skal ledelsen så sige til det? Skal man have løntillæg, fordi man er hurtig?” spørger Søren Hjelholt Hansen.

Fælles forberedelse 
Uden det skal lyde som et oplæg til en forhandling med ledelsen, så snakker lærerne denne dag om, hvordan de for eksempel kan lave tiltag, som kan nedsætte forberedelsestiden. Værkstedstimer, hvor enkelte lærere har forberedt undervisningsmateriale, som flere lærere kan bruge, er en idé. 
Biologilærer Jane Burkarl nævner også som et eksempel, at biologilærerne kan gå sammen om at forberede ét forsøg, som flere hold kan gennemføre. 
”Problemet er bare, at eleverne taber på, at alle skal lave det samme forsøg på et bestemt tidspunkt, i stedet for at den enkelte lærer laver de forsøg, som passer bedst til holdet og elevernes niveau. Det går ud over pædagogikken, når man sparer forberedelsen,” siger hun. 
Det vigtigste for lærerne er at levere kvalitet og den bedst mulige undervisning. Derfor forstår de heller ikke, at regeringen og finansminister Bjarne Corydon var så stålsatte på at ophæve aftaleretten. 
”Vi kan ikke genkende timetælleri på vores skole. Vi har et system, hvor vi stoler på ledelsen, og ledelsen stoler på os. Nu fjerner man rammerne om undervisningen, som er bygget på tillid, og det er et stort arbejde at bygge dem op igen,” siger Mikael Drejer.