Artikel
Vejen til drømmekarrieren starter i gymnasiet
No image

Vejen til drømmekarrieren starter i gymnasiet

På Nørre Gymnasium i Brønshøj begynder arbejdslivet allerede i klasseværelset. Her tænkes karrierelæring aktivt ind i undervisningen, så eleverne rustes til det svære uddannelsesvalg.

Tekst_ gs_redaktor
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

På gangen uden for klasselokalet står en gruppe 1.g-elever og tripper nervøst. De har netop fremlagt deres AT-projekt og venter nu på at få deres karakter. Denne gang har projektforløbet dog været lidt anderledes, end det plejer.

På Nørre Gymnasium i Brønshøj arbejdes der som noget nyt med karrierelæring. Her fokuseres der i undervisningen ikke kun på elevernes faglige udbytte, men også på at give dem perspektiv på livet efter gymnasiet. For hvad skal der egentlig ske, når studenterhuen er i hus, og det svære uddannelsesvalg skal træffes?

Det er et valg, som landets gymnasier i højere grad skal hjælpe eleverne frem imod, mener Jens Boe Nielsen, rektor på Nørre Gymnasium.

”Rigtig mange af vores studenter ender med at tage korte eller mellemlange videregående uddannelser, men brobygningen fra gymnasiet til uddannelserne er mangelfuld. Har vi et ansvar for at gøre unge mennesker mere bevidste om, hvilken karriere de kan få efter gymnasiet? Det mener jeg, at vi har,” siger Jens Boe Nielsen.

En del af almendannelsen
Derfor er Nørre Gymnasium gået ind i et samarbejde med Studievalg København og Region Hovedstaden om projektet Karrierefokus – i og efter gymnasiet. Projektet, der i alt tæller 17 gymnasier og tre videregående uddannelser, har til formål at motivere eleverne og gøre dem mere kompetente i forhold til at træffe uddannelsesvalg.

”Vi har indtil nu kun koncentreret os om at gøre eleverne alment dannede og studiekompetente, og så har vi overladt snakken om karriere og uddannelsesmuligheder til studievalgsvejledningen. Vi har ikke tidligere taget den opgave på os, men det synes jeg, at vi bør. Jeg mener, at det hører til almendannelsen at reflektere over, hvad man gerne vil med sit liv,” siger Jens Boe Nielsen.

Faglighed i baghovedet
Sarah Thorsøe Wind er en af de lærere på Nørre Gymnasium, som har forsøgt at finde ud af, hvordan opgaven kan løses i praksis. Hun underviser i biologi og har i det netop afsluttede AT-forløb om idrætsskader arbejdet med karrierelæring som en integreret del af undervisningen.

Det er blandt andet sket i samarbejde med fysioterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Eleverne har besøgt skolen og talt med de studerende på den videregående uddannelse.

Udbyttet har været overraskende godt, fortæller Sarah Thorsøe Wind.

”Samarbejdet med Professionshøjskolen Metropol gjorde, at eleverne ikke kun blev klogere på selve uddannelsen, men også fik et fagligt indblik i fysioterapeuternes arbejde med idrætsskader, som de kunne bruge konkret i AT-forløbet,” siger hun.

Jette Sindbjerg Martinsen er en anden lærer på Nørre Gymnasium, som er tilknyttet projektet. Hun har blandt andet haft sine spanskelever med på besøg hos produktionsteknologuddannelsen på

Københavns Erhvervsakademi KEA og afviklet et mindre forløb i dansk sammen med Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS.

Hun mener ligesom Sarah Thorsøe Wind, at det er nødvendigt at have fagligheden i baghovedet, når man arbejder med karrierelæring.

”Som lærere har vi naturligvis en stor interesse i, at der er et fagligt udbytte. Vores undervisningstimer er begrænsede, så hvis det skal give mening for os, så skal der være en faglig gevinst. For eleverne skal der dog faktisk meget mindre til. Bare det at komme ud at se noget andet er de utroligt sultne efter,” siger Jette Sindbjerg Martinsen.

Letter presset
Både Sarah Thorsøe Wind og Jette Sindbjerg Martinsen mener derfor, at karrierelæring kan være til stor gavn – ikke mindst i forhold til at lette presset på eleverne. Begge lærere oplever, at tanker om fremtid og uddannelse er noget, som fylder meget i de unges bevidsthed.

”De er meget fokuserede på, at der er noget derude efter gymnasiet, men det virker også lidt truende på dem. Derfor kan det være sårbart, hvis deres forestillinger om vejen til drømmeuddannelsen brister.

Her kan et møde med virkelighedens verden måske være med til at afdramatisere det hele lidt,” siger Jette Sindbjerg Martinsen.

Sarah Thorsøe Wind er enig.

”Jeg oplever, at eleverne kan være bange for at låse sig selv fast. Der hersker en frygt for at komme til at træffe et forkert uddannelsesvalg, som aldrig kan gøres om. Det er mit håb, at karrierelæring måske kan gøre eleverne mere bevidste om, at vejen til uddannelse ikke altid er snorlige, men sagtens kan byde på nogle krumspring,” siger hun.

Tema om karrierelæring

Valget af uddannelse efter gymnasiet er svært, og mulighederne er uendelige. Med konkret læring om
job, uddannelses- og karrieremuligheder kan eleverne blive bedre klædt på til at træffe vigtige beslutninger om fremtiden.

Om Karrierefokus

Karrierefokus er et sam­arbejde mellem Studievalg København, 17 gymnasier og tre videregående uddannelser. Projektet er støttet af Region Hovedstaden og bistås af Center for Ungdomsforskning.

Målet med projektet er, at der allerede i gymnasiet skal arbejdes med de unges karrierekompetencer. Det skal ikke alene ske i vejledningen, men også som en del af undervisningen.

Sammen udvikler projektets deltagere modeller og partnerskaber, der skal sikre, at de unge i løbet af gymnasiet bliver kompetente til og motiverede for at træffe gode uddannelsesvalg.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater