Universiteter kritiserer lektiefrie klasser

De lektiefrie klasser, som flere gymnasier opretter, møder kritik fra universiteterne. Der er stor risiko for, at eleverne ikke bliver tilstrækkeligt selvstændige og studieparate, lyder meldingen.

”En væsentlig del af gymnasiets opgave er at gøre eleverne parate til at tage en videregående uddannelse. Det kan jeg tvivle på, om man gør på den her måde,” siger Hanne Leth Andersen, prorektor på Roskilde Universitet.

Hun mener, at man gør eleverne en bjørnetjeneste, hvis man ikke lærer dem at arbejde selvstændigt med lektierne derhjemme.

”De risikerer at mangle evnen til selvstændigt at tilegne sig store mængder stof. Det er en utrolig vigtig kompetence at have, når man går på universitetet. Desuden vænner man dem til, at andre tager ansvaret for dem,” siger Hanne Leth Andersen.

Lektiecaféer er o.k.
De fleste forsøg med lektiefrie klasser i gymnasiet foregår i 1.g. Eleverne har typisk tre-fire timers ekstra undervisning om ugen. Til gengæld har de ingen lektier for derhjemme.

Erfaringerne er positive: Eleverne får generelt bedre karakterer, fraværet daler og færre dropper ud.

På CPH West i Ishøj er man gået et skridt videre og lader nu en htx-klasse være lektiefri i alle tre gymnasieår.

Også Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet og formand for samtlige danske universitetsrektorer, er skeptisk over for de lektiefrie klasser. Han kalder det fornuftigt, at gymnasierne laver lektiecaféer om eftermiddagen for de elever, der har svært ved lektierne og ikke kan få hjælp af deres forældre. Men han mener, at det et skråplan, når man giver eleverne mulighed for hele tiden at kunne trække på en lærer.

”Jeg kan godt forstå, at gymnasierne laver lektiecaféer, for de står med en bredere elevgruppe end tidligere. Men det er forkert, hvis man konstant holder eleverne i hånden,” siger Jens Oddershede.

Elevers eget ansvar
Gymnasiet skal lære eleverne, at de selv har et ansvar for at gå i gang med deres lektier, sætte sig ind i stoffet og forstå det, mener universitetsrektorernes formand.

Han kalder det yderst risikabelt, hvis man udskyder selvstændiggørelsen af de unge til efter gymnasiet. 

”Så ender vi på universiteterne med at få de forkerte kandidater ud, for hvor er deres selvstændighed?  Det vil være til skade for både samfundet og for den enkelte studerende,” siger Jens Oddershede. 

Provokerende idé
Skal de lektiefrie klasser gøre gymnasieeleverne studieparate, kræver det i hvert fald, at man bruger lektielæsningen i timerne på at give eleverne en række læse- og studieteknikker, mener Hanne Leth Andersen.  

”Der kan være en pointe i initiativet, hvis man sætter tid af til at træne elevernes evne til at læse. De har blandt andet brug for at lære at læse hurtigt, læse forskellige tekster på forskellige måder og tilrettelægge deres tid,” siger Hanne Leth Andersen.  

Gymnasiet skal ifølge prorektoren passe på, at man for at få flest muligt igennem glemmer, hvilke udfordringer eleverne står over for bagefter. Hun mener, at mange vil opfatte det som ”provokerende”, at man sløjfer lektierne.

”Mange opfatter lektier som en utrolig vigtig del af læring. Samtidig har det at uddanne ansvarlige og selvstændige unge mennesker altid haft en høj prioritet i det danske uddannelsessystem,” fastslår Hanne Leth Andersen.

Vil flere gymnasier lave forsøg med at fjerne lektierne, bør de finde en mellemvej, så nogle lektier laves på skolen, mens andre fortsat skal klares derhjemme, anbefaler de to universitetsrektorer.

”Der er nødt til at være en progression,” siger Jens Oddershede.  

Læs mere om det lektiefrie heldagsgymnasium på CPH West i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.