Unge med fritidsjob kommer nemmere i uddannelse og job

”Du arbejder for meget – husk at skolen er det vigtigste.”
Nærmest på automatpilot mødes mange gymnasieelever ofte med lignende bemærkninger.

Men måske automatpiloten skal sættes lidt på hold – for fritidsjob hos 18-årige øger markant de unges muligheder for senere i livet at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Det viser et nyt studie fra Rockwool Fonden – udarbejdet af forskere fra Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup.

Studiet viser, at det at have et fritidsarbejde som 18-årig øger chancen for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet i en alder af 25-29 år med 90 procent. I forhold til de unge, der ikke har et fritidsjob som 18-årig.

Kigger man alene på drenge, øger et fritidsjob som 18-årig chancen med 70 procent – og for piger med 130 procent.

”Vi kan se, at fritidsjob har en markant effekt. Den store forskel mellem drenge og piger kan blandt andet handle om, at en del af de deltagende 18-årige drenge er i gang med en erhvervsuddannelse og derfor ikke har tid til fritidsjob,” siger Vivi Just-Nørregaard, ph.d.-studerende på Arbejdsmedicin og en af forskerne bag studiet.

”Derfor kommer det til at se ud, som om piger har mere gavn af fritidsarbejde end drenge, men såvel piger som drenge har markant gavn af fritidsarbejde i forhold til at komme i beskæftigelse eller uddannelse som unge voksne,” fortsætter hun.

Mange timers fritidsjob
Studiet fra Rockwool Fonden baserer sig blandt andet på Vivi Just-Nørregaards speciale Sammenhæng mellem samfundsmæssigt engagement i ungdomsårene og tilknytning til uddannelse og beskæftigelse som unge voksne fra hendes kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet.

I specialet er de unge i forhold til fritidsjob opdelt i dem, der arbejder nul timer, dem, der arbejder 1-12 timer om ugen, og dem, der arbejder over 12 timer om ugen.

”Her viste tallene lidt overraskende, at de unge, der arbejder mere end 12 timer, opnår en større tilknytning til beskæftigelse og uddannelse. For man kunne frygte, at de mange timer på fritidsjobbet gjorde, at de unge blev mindre fokuserede på deres skole og måske opnåede dårligere resultater, men det er ikke tilfældet,” pointerer Vivi Just-Nørregaard.

Hun peger da også på, at tidligere international forskning på området har vist, at der er et vendepunkt ved omkring 15-20 timer om ugen, før fritidsjob har en negativ effekt.

Arbejdsmoral og almen dannelse
Vivi Just-Nørregaard mener, at fritidsjobbene klæder de unge på i forhold til fremtidigt job og uddannelse, for fritidsjob giver både arbejdsmarkedskendskab, arbejdsmoral, opbygning af kompetencer og almen dannelse.

”På et fritidsjob får de unge en masse værktøjer med sig i rygsækken; de prøver at være en del af arbejdsmarkedet, bliver bedre til at strukturere deres tid, lærer mødestabilitet – og opbygger social kapital, som de kan tage med sig videre,” siger Vivi Just-Nørregaard.

Den sociale kapital opbygger de unge også, når de deltager i fritidsaktiviteter. Netop fritidsaktiviteters betydning for de unges fremtidige tilknytning til job og uddannelse har Vivi Just-Nørregaard også kigget nærmere på i sin forskning.

Fritidsaktiviteter øger tilknytning
Også her viser forskningen, at fritidsaktiviteter i ungdommen øger tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse senere i livet.

”Unge, der deltager i flere aktiviteter i fritiden, har mindre risiko for at miste kontakten med arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i den tidlige voksenalder,” fortæller Vivi Just-Nørregaard.

For drenge hænger den stabile tilknytning sammen med omfanget af fritidsaktiviteter som 15-årige, mens den for piger især hænger sammen med omfanget af fritidsaktiviteter som 18-årige.

For drengene er der 70 procent øget sandsynlighed for stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet som 25-29-årige, hvis de har et højt niveau af fritidsaktiviteter som 15-årige.

For pigerne er der 50 procent øget sandsynlighed ved et højt niveau af fritidsaktiviteter som 15-årige, og 90 procent øget sandsynlighed ved et højt niveau af fritidsaktiviteter som 18-årige. Ved drengene kunne der ikke spores en effekt som 18-årige i forhold til fritidsaktiviteter.

God effekt for alle
Ganske overraskende har de unges socioøkonomiske baggrund ikke betydning for sammenhængen mellem deltagelse i fritidsarbejde eller fritidsaktiviteter og den senere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

”Jeg havde en hypotese om, at fritidsarbejde og fritidsaktiviteter ville have større effekt på unge fra lavere socioøkonomiske vilkår, men vi kan ikke se tydelige forskelle – hverken i forhold til indkomst eller uddannelsesniveau hos forældrene. Fritidsarbejde og fritidsaktiviteter har en god effekt for alle – ligegyldig baggrund,” konstaterer Vivi Just-Nørregaard.

Med forskningsresultaterne mener hun, at fritidsjob og fritidsaktiviteter i ungdomsårene skal være visionære indsatsområder, når man fremover skal diskutere, hvordan man mindsker antallet af unge voksne, der hverken er i job eller uddannelse.

Mere fokus på positiv effekt
Med forskningen in mente mener Vivi Just-Nørregaard også, at forældre, lærere, rektorer med videre kan pakke bekymringen væk i forhold til, at de unge bruger alt for megen tid på andet end skole og lektier.

”For fritidsjob og fritidsaktiviteter er ikke spild af tid, men til gengæld noget, der gør de unge i stand til at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet på sigt,” pointerer hun.

”Så der skal øget fokus på, hvor positiv en effekt det rent faktisk har, når unge er aktive og har fritidsjob. Så når det er muligt for de unge at få et job, må forældrene for eksempel gerne skubbe lidt på – også gerne inden de begynder på ungdomsuddannelser. For fritidsjob handler om meget mere end at tjene lidt penge.”