Undersøgelse: Lærerne gør det godt, men eleverne er ikke glade

Over halvdelen af eleverne er kede af deres nye hverdag med virtuel undervisning hjemme foran computeren. Alligevel mener de fleste elever, at lærerne klarer situationen godt.

Det er to af resultaterne i en ny, stor spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasieelever, som blev sat i gang før påske af Center for Gymnasieforskning under ledelse af professor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

“Undersøgelsen tyder på, at det i høj grad er lykkedes at håndtere den krisesituation, som alle blev kastet ud i med kort varsel. Men tallene viser også, at det er uholdbart at lave undervisning på den her måde i alt for lang tid ad gangen,” siger Ane Qvortrup, som i flere år har forsket i gymnasieuddannelsen og blandt andet implementeringen af gymnasiereformen.

3.340 elever har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. 

I den offentlig debat er begreber som samfundssind og fællesskab blevet brugt igen og igen under coronakrisen. 

Ane Qvortrup mener, at undersøgelsen samlet set fortæller en historie om, at der også blandt gymnasielærere og elever bliver vist samfundssind, og at krisen kræver kollektive løsninger.

“Eleverne er bestemt ikke glade for situationen og hverdagen, men de bebrejder ikke lærerne, som, de tværtimod mener, håndterer situationen godt. Det virker, som om eleverne også er bevidste om, at det her er en ekstraordinær krisesituation, som vi skal klare i fællesskab. Det kan være et udtryk for, at vi har dannede elever,” siger Ane Qvortrup.

Krisen kan være en revitalisering af skolen
92 procent af alle elever savner deres kammerater, og de savner også hverdagen på skolen. 78 procent savner også undervisningen i skolen. 

“Afsavnet handler ikke blot om sociale relationer, men eleverne savner reelt undervisningen i skolen. På en bagvendt måde kan der måske komme noget godt ud af krisen i forhold til elevernes syn på skolen og den værdi, som skolen og undervisningen giver dem. Som statsministeren har sagt, så bliver ingenting som før, og den her krise kan være en revitalisering af undervisningens værdi, som eleverne måske får øjnene op for,” siger Ane Qvortrup.

Struktur på hverdagen 
Hun peger på, at der er flere resultater, der viser, at lærerne samlet set gør et godt stykke arbejde under krisen.

73 procent af eleverne svarer, at lærerne laver en plan for den enkelte dag, og 68 procent af eleverne svarer, at de for det meste ved, hvad lærerne vil have dem til at lave.

“Det ser ud, som om der er struktur på undervisningen, og at eleverne ved, hvad de skal lave og hvordan. Det er godt med den struktur, når eleverne sidder alene derhjemme,” siger Ane Qvortrup.

Selvom eleverne svarer, at lærerne klarer situationen godt, så mener Ane Qvortrup også, at undervisningen bærer præg af at være en nødløsning. Under halvdelen af eleverne svarer, at lærerne skifter mellem forskellig slags undervisning, og under halvdelen af eleverne svarer, at der er fælles dialog og diskussion i klassen online.

“Det er selvfølgelig meget forskelligt fra lærer til lærer, hvilke kompetencer og rammer de har for at levere virtuel undervisning. Der foregår god undervisning, men det er klart, at det ikke er godt, hvis eleverne oplever, at variationen er lille,” siger Ane Qvortrup.

Meget skarp læringskurve
Hun peger på, at fjernundervisning kræver en hel anden form for didaktisering end traditionel undervisning. Det handler ikke bare om at sætte strøm til det, man ellers ville have gjort. Ane Qvortrup fornemmer også, at der har været en meget skarp læringskurve for mange lærere og elever. I forlængelse af disse pointer understreger hun også, at selv om indsatsen er stor ude ved hjemmecomputeren, så er det et tab for eleverne fra 1. g og 2. g samt 1. hf, at de fortsat skal sidde hjemme og modtage undervisning.  

“Selvom der bliver lagt en stor indsats fra lærernes side, så er det ikke al undervisning i denne periode, som fungerer godt, og den kan ikke kvalitetsmæssigt måle sig med fremmødeundervisningen,” siger Ane Qvortrup.

Hun understreger også, at selvom fortællingen om nødundervisningen er en succeshistorie om en fælles indsats for at give eleverne undervisning og få dem gennem deres uddannelse, så er det også en bekræftelse af, at den fysiske skole har en unik værdi for eleverne.

“Mange er blevet kastet ud i virtuel undervisning og digitale løsninger, det skal vi lære af fremadrettet. Men den store lære af denne krise knytter sig måske også til det, at eleverne og alle andre bliver påmindet om værdien af skolen og undervisning,” siger Ane Qvortrup.