TR og rektor om lokalaftale: Frustration er vendt til arbejdsglæde

For fem år siden viste en måling af den professionelle kapital på Øregård Gymnasium, at lærerne savnede åbenhed om arbejdsopgaver og tid. På det tidspunkt var skolen en såkaldt ’forståelsesskole’. Der var synlige tal på en del af undervisningen og øvrige opgaver, men langtfra på alt.

”Jeg oplevede en meget voldsom frustration. Lærerne savnede gennemsigtighed,” fortæller tillidsrepræsentant (TR) Svend Ranvig-Christensen, der dengang var arbejdsmiljørepræsentant.

Ledelsen tog kritikken til sig, og målingen blev startskuddet til en proces.

”Som ledelse skal man kunne se sig selv i øjnene, og det synes jeg, at vi kunne, selvom vi ikke havde offentliggjort alle tal. Men det er ikke det samme som, at lærerne føler, at der er gennemsigtighed. Faktum var, at mange var usikre på, om ressourcerne var ligeligt og fair fordelt,” siger Øregårds rektor, Pia Nyring.

En arbejdsgruppe blev nedsat, og TR og rektor tog hul på en tæt dialog. Og langsomt kom der synlige tal på flere og flere af lærernes arbejdsopgaver.

”Det har krævet mange forhandlinger. Skridt for skridt kom der mere gennemsigtighed,” siger Svend Ranvig-Christensen, der roser ledelsen for at være ”lydhør og løsningsorienteret”.

Fra A til Å
I juni i år underskrev lærere og ledelse på Øregård Gymnasium en lokal arbejdstidsaftale. De mange små skridt mod mere og mere åbenhed endte nemlig med at blive byggesten til en lokalaftale, som Svend Ranvig-Christensen formulerer det.

Han sidder sammen med Pia Nyring i et af skolens mødelokaler og byder på kaffe, vand og æbler fra en kollegas have. De har sagt ja til at fortælle om lokalaftalen og arbejdet med at nå dertil.

Med aftalen – 9 sider med 28 paragraffer og derudover 10 siders bilag – har lærerne nu et formelt dokument, der omfatter alle de arbejdsopgaver, de løser i løbet af et skoleår. Her står, hvad der er aftalt af tid til undervisning, forberedelse, rettearbejde, eksamen og øvrige opgaver samt til funktioner som studievejleder, mentor og så videre.

Er man for eksempel teamlærer i 1.g, får man 50 timer. Det gør man også, hvis man er DHO-vejleder. Det dækker både vejledning og evaluering, inklusive den mundtlige prøve.

TR og rektor ved godt, at Øregård Gymnasium er en privilegeret skole med pæne søgetal og et lavt frafald, hvilket giver en bedre økonomi end på mange andre gymnasier. Derfor er de også udmærket klar over, at det ikke er alle skoler, der kan indgå en lokalaftale med tilsvarende tal. Men alle skoler har muligheden for at indgå en aftale, pointerer de.

Øregård Gymnasiums lokalaftale indeholder også beskrivelser af alle funktioner og kriterier for fordeling af arbejdsopgaver, planlægning og arbejdstilrettelæggelse.

Svend Ranvig-Christensen har været tillidsrepræsentant siden januar 2019. Hans mål har fra starten været en lokalaftale. Det giver lærerne de bedst mulige arbejdsforhold, mener han.

”Min overbevisning er, at man ved at have ordentlige aftaler får ordentlighed fra begge sider. Nu har vi gennemgået alle opgaver og procedurer her på skolen fra A til Å, og alt er skrevet ned. Det giver tryghed og et fælles fodslag,” siger Svend Ranvig-Christensen.

Tidligere var der en del ting, som lærere og ledelse havde forskellige opfattelser af, påpeger han.

”En timepulje uden en klar forklaring kan blive til noget meget stort oppe i hovedet på folk. Nu er det blevet meget tydeligt, hvad der forventes af os.”

Først var rektor imod
Lokalaftalen på Øregård Gymnasium skal genforhandles hvert år og kan opsiges med tre måneders varsel, for eksempel hvis dårlige søgetal eller nedskæringer forringer skolens økonomi.

”Selvfølgelig kan vi komme i en situation, hvor ændringer er nødvendige. Men jeg vil virkelig strække mig langt for, at vi overholder aftalen. Det skal ikke være en zigzag-kurs,” siger Pia Nyring.

Hun erkender, at hun var imod en lokalaftale i starten, fordi hun var nervøs for at give noget råderum fra sig. Men hun var heller ikke tilhænger af tidsregistrering. Og med den seneste overenskomstaftale, OK 21, er det kun de to veje, skolerne kan gå, når det gælder lærernes arbejdstid.

”Efterhånden havde vi synlige tal på så mange ting, at der ikke var så langt til at lave en lokalaftale, og jeg tænkte, at det kunne være det, der gav den sidste ro på bagsmækken. At folk ville føle en tryghed,” fortæller Pia Nyring.

I dag synes hun, at man har fået lavet en ”rigtig god aftale”. Hun oplever, at den har øget bevidstheden om, at det er et fælles projekt at få skabt et så godt arbejdsliv som muligt.

”Den største gevinst er arbejdsglæden i hverdagen. Der er en god stemning i huset, og jeg møder en enorm fleksibilitet fra lærernes side,” siger hun.

Faste samtaler
Allerede før lokalaftalen havde skolen en fast procedure for samtaler mellem lærere og ledelse, og den har man valgt at fortsætte med. I foråret kan lærerne komme med ønsker til hold, teamopgaver, udvalg, studierejser og så videre for det kommende skoleår, og når alle har afleveret deres ønskesedler, laver ledelsen et udkast til en arbejdsportefølje for den enkelte lærer – det nye er, at der nu er tal på alle opgaver og funktioner. De lærere, der ønsker det, kan herefter få en samtale med ledelsen.

Omkring to tredjedele af lærerne plejer at benytte sig af det, fortæller Pia Nyring.

Derefter laver ledelsen den endelige time-fagfordeling, og lærerne kan igen få en samtale. Det kan de også, hvis de i løbet af skoleåret synes, at de har fået for mange opgaver. Desuden er der også en årlig trivselssamtale og en medarbejderudviklingssamtale.

”Og derudover kan de selvfølgelig altid komme ind forbi mig,” siger hun.

I dag er det ifølge Svend Ranvig-Christensen meget sjældent, at han hører fra frustrerede lærere.

”Selvfølgelig er der perioder med skæv arbejdsbelastning, blandt andet på grund af grundforløbet. Det rammer nogle lærere hårdt. Skemalæggerne og ledelsen gør, hvad de kan for at kompensere for det. Men der er bare nogle bindinger, som nok så mange samtaler ikke kan lave om på,” siger han.

Godt samarbejde er nøglen
De lægger ikke skjul på, at det har krævet tid, hårdt arbejde og en bunke kompromiser at få landet en lokalaftale. Svend Ranvig-Christensen understreger, at han ikke har været alene om indsatsen fra lærersiden, men at GL-klubbestyrelsen har spillet en afgørende rolle.

TR og rektor påpeger begge, at arbejdet fortsætter, fordi lokalaftalen skal genforhandles hvert år.

”Det er jo ikke det rene halleluja nu. Selvfølgelig er det ’give and take’, når man forhandler, og der er punkter i aftalen, hvor vi har måttet lande en lidt ulden formulering med et vist fortolkningsrum, fordi vi ikke er helt enige,” fortæller Svend Ranvig-Christensen.

Hans bud er, at der er en del i lærerkollegiet, der sikkert ikke tænker det store over, at der er indgået en lokalaftale, men omvendt er der også lærere, der i den grad har bidt mærke i det.

”Vi har på det seneste fået en del nye lærere, og flere af dem kommer fra skoler med en anden kultur. Når de oplever den åbenhed mellem lærere og ledelse, vi har her, og finder ud af, at vi nu også har en lokalaftale, synes de, at det er virkelig fedt.”

TR og rektor understreger, at en åben og tillidsfuld dialog som den, de har, er afgørende for at nå i mål med en lokalaftale.

”Man er nødt til at tro på hinanden. Når Svend siger noget, så ved jeg, at jeg kan regne med det. Og nu, hvor aftalen er der, ved jeg, at vi begge står på mål for den,” siger Pia Nyring.