TR: Lærerne frygter for fremtiden

Det er hele tiden en balancegang. På den ene side vil hun ikke male fanden på væggen og gøre folk bekymrede. På den anden side bliver hun nødt til at tegne et realistisk billede.

”Man kan ikke spare så meget, uden at det får alvorlige konsekvenser for undervisningen,” siger Una Eriksen, der har været tillidsrepræsentant (TR) på Kolding Gymnasium siden 1. august.

Una Eriksen fik kun få uger i den nye rolle, før regeringen varslede nedskæringer på landets gymnasier. Hun lægger ikke skjul på, at det er hårdt at være TR i sådan en situation.

”Folks frygt for at miste arbejdet har fyldt rigtig meget. Mange er bekymrede for fremtiden, fordi de allerede nu føler sig pressede. Og nedskæringerne vil betyde, at vi får mere travlt. Måske kan det lige gå det første år, men hvad med næste år og næste år igen? Det fylder i tankerne,” siger hun.

Hvad gør mindst ondt?
Med vedtagelsen af finansloven er nedskæringerne nu en realitet. Et flertal i Folketinget har besluttet, at alle de gymnasiale uddannelser skal spare to procent til næste år. Regeringen ønsker, at skolerne også i 2017, 2018 og 2019 skal skære to procent om året.

Derudover rammes stx fra 2017 af en ny taxameteraftale, der flytter penge over til erhvervsuddannelserne. Om fire år har stx mistet over 11 procent af det nuværende budget.

På Kolding Gymnasium skal man spare 1,4 millioner kroner til næste år. I alt skal skolen spare cirka 10 procent over de næste fire år. Og nu går arbejdet med at finde de steder, hvor det vil gøre mindst ondt at skære, i gang.

Una Eriksen har allerede kigget på tallene i næste års budget, der skal gennemgås på et bestyrelsesmøde i midten af december.

”Vores administration er ikke særlig dyr, så det er nok primært undervisningen, der står for skud. Men selvfølgelig skal vi først se på alle andre muligheder,” siger hun og tilføjer:

”Vi har brugt hele undervisningstaxametret på undervisning, så dér kan jeg ikke komme efter ledelsen.”

”Vi risikerer at tabe elever”
Hun forudser, at lærerne kommer til at løbe hurtigere. At de skal undervise flere hold indenfor den samme tidsramme som i dag og derfor får mindre tid til forberedelse og feedback.

”Eleverne vil få mindre feedback på skriftlige opgaver, og der vil blive mindre tid til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Og det er præcis de ting, der betyder rigtig meget for eleverne. At vi rammer dem dér, hvor de er.”

Det kan også blive nødvendigt at skære i skolens lektiecafé, studievejledning og læsevejledning, forudser Una Eriksen.

”Jeg håber ikke, det bliver en realitet nu og her. Men det er klart, at der skal skrues på nogle af de steder, hvis man skal spare 10 procent på fire år. Vi risikerer at tabe nogle elever – det er det, der piner mig mest,” siger hun.

Ros til ledelsen
For den nye TR er dialog og åbenhed helt afgørende. Derfor vil hun efter bestyrelsesmødet i december hurtigst muligt tage nogle snakke om konkrete sparemuligheder – dels med vicerektor, dels med lærerne.

”Det bliver ikke rart. Der er ingen konkrete ting på bordet endnu. Vi er kun begyndt at snakke om, at vi skal mødes og snakke om det,” siger Una Eriksen.

Ledelsen har meldt ud, at det ikke bliver nødvendigt med fyringer, som situationen ser ud lige nu. Det har hjulpet lidt på lærernes frygt, fortæller TR’en.

Hun synes, at ledelsen indtil videre fortjener ros for deres måde at agere på i forhold til nedskæringerne.

”Vi har haft en åben proces og dialog, og ledelsen har lagt tingene frem, så jeg har fået et reelt indblik i økonomien.”

Da hun samlede lærerne til møde om de bebudede nedskæringer i en frokostpause i oktober, inviterede hun ledelsen med til første del af mødet, og hun og vicerektor lavede i fællesskab et oplæg om situationen. Få dage senere samarbejdede hun med ledelsen om et brev til Folketingets uddannelsesordførere og undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

”Inden brevet blev sendt af sted havde rektor og vicerektor – og lærerne naturligvis – givet grønt lys for formuleringerne. Det var vigtigt for mig, at vi var enige om den virkelighed, der blev beskrevet,” fortæller Una Eriksen. 

Forkert med overskud
Kolding Gymnasium havde sidste år et overskud på 1,2 millioner kroner. Næste år budgetterer man med et overskud på 750.000 kroner. I Una Eriksens øjne burde man gå efter et nul.

”Det er problematisk, at man overhovedet genererer et overskud i den her situation. Det sagde jeg på sidste bestyrelsesmøde i oktober, og det vil jeg gentage, når der er bestyrelsesmøde i december.”

Men bestyrelsen er uenig. Og Una Eriksen ved, at det er en umulig kamp af vinde.

”Det er dér, jeg lige nu føler mig mest udfordret og magtesløs og kan mærke, at jeg er ny som TR,” siger hun og uddyber:

”Bestyrelsen siger, at en virksomhed skal have et overskud. Jeg siger, at vi er en skole og lige nu skal bruge alle de penge, vi får, på at drive skole. Og så kommer vi ikke videre. Der er ingen håndfaste regler om overskud og egenkapital for uddannelsesinstitutioner, jeg kan henvise til.”

Hun er lidt usikker på, om ledelsen er enig med hende. Det vil hun gerne have klarhed over inden bestyrelsesmødet i december.

”Jeg har brug for at vide, hvor de står, så jeg ved, om jeg skal blive ved med at råbe op om det forkerte i et overskud,” siger Una Eriksen.

Der er lavet en præcisering i artiklen den 1. december.