Efter en lang periode med fjernundervisning begynder trætheden nu at melde sig hos landets gymnasielærere. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det at bevare motivationen, og arbejdsglæden skrumper.
Sådan beskriver tre tillidsrepræsentanter den aktuelle situation ude på skolerne efter næsten to måneders coronakrise og online-undervisning fra dagligstuen.
”Der har været startvanskeligheder, men også god stemning og virkelig meget gåpåmod i forhold til at finde gode løsninger. Men nu er der kommet en træthed. Nu er vi et sted, hvor alt det, vi ikke kan og savner, bliver mere og mere tydeligt,” siger Lasse Schmidt Nielsen, der er tillidsrepræsentant på Aarhus Statsgymnasium.
Lærere i alle fag savner den fysiske kontakt med eleverne, men særligt pressede er lærerne i idræt, de kunstneriske fag og de naturvidenskabelige fag, hvor den praktiske dimension fylder meget, påpeger han.
Også Rikke Husted, der er tillidsrepræsentant på Grindsted Gymnasium og HF, mærker, at lærerne har svært ved at blive ved med at finde motivationen.
”Det er megahårdt at skulle blive ved med at undervise virtuelt. I starten prøver man virkelig at være kreativ og nå ud til alle elever, men det er svært at bevare energien. Man har slet ikke den samme føling med eleverne, som når man står i klasselokalet,” siger Rikke Husted.
Arbejde hober sig op
Lærerne har vidt forskellige arbejdsvilkår hjemme, blandt andet kan nogle lærere stadig kun få passet deres børn få timer om dagen. Det gør det sværere for nogle end for andre at bevare gejsten, lyder det fra tillidsrepræsentanterne.
Det er megahårdt at skulle blive ved med at undervise virtuelt.
For at sikre sig at eleverne deltager i den virtuelle undervisning og for at have en føling med eleverne fagligt, har mange lærere skruet op for antallet af små afleveringer i hver time. Også det tærer på lærerne.
”Arbejdet med at samle op på undervisningen hober sig op. Skal lærerne læse alt og også give respons, er det meget tidskrævende,” siger Lasse Schmidt Nielsen.
Rammer alle elever
På Helsingør Gymnasium oplever tillidsrepræsentant Mikkel Emil Jensen, at det tærer på lærerne at se de negative konsekvenser, som fjernundervisningen har for eleverne.
”Vi har netop haft trivselssamtaler med alle elever i 1.g og 2.g. Især elever fra uddannelsesfremmede hjem har svært ved at følge med. Men selv de dygtige, topmotiverede elever begynder at synes, at det er hårdt,” siger Mikkel Emil Jensen.
Eleverne savner det fysiske klasserum og dialogen med lærere og klassekammerater. De har svært ved at fastholde koncentrationen og holde dampen oppe, når læreren ikke er fysisk tilstede og kan forklare og opmuntre.
Det er langt sværere at vide, om alle er med.
Den samme oplevelse har Lasse Schmidt Nielsen. Som lærer er det et pres, når man ved, at nogle af ens elever har det svært, påpeger han.
”Lærerne har både en bekymring for eleverne i forhold til det faglige og personlige. Det er langt sværere at vide, om alle er med, hvad de får ud af undervisningen, og hvordan de egentlig har det i den her tid,” siger den århusianske tillidsrepræsentant.
På Grindsted Gymnasium og HF frygter Rikke Husted, at elever falder fra.
”En del elever har virkelig svært ved at holde motivationen alene foran skærmen fra klokken 8 til 15. Jeg er især bange for, at vi kan miste de elever, der ikke har opbakning og hjælp hjemmefra. Flere af vores elever på 1.hf overvejer at gå om,” fortæller hun.
De tre tillidsrepræsentanter peger alle på, at lærerne gør meget for at variere undervisningen. Men der er grænser for, hvad man kan finde på, og man kan ikke lave om på, at eleverne meget af tiden sidder alene foran en skærm, siger de.
Uvisheden fylder
Ifølge Mikkel Emil Jensen er den største udfordring for lærerne lige nu de årskarakterer, der skal gives om en måned. Når den daglige kontakt i det fysiske klasserum er væk, er det meget sværere at vurdere den enkelte elevs faglige niveau.
”Mange er bekymrede for, om de kan give deres elever en retfærdig evaluering,” siger han.
Også uvisheden om, hvornår 1.g’erne, 2.g’erne og 1.hf’erne må komme tilbage, skaber uro ude på skolerne. Udsigten til, at fjernundervisningen for disse klasser måske skal fortsætte frem til midten af juni, øger ikke just lærernes motivation, lyder det fra tillidsrepræsentanterne.
”Usikkerheden er enormt frustrerende. Det gælder i forhold til fysisk undervisning for 1.g’erne og 2.g’erne, men også i forhold til den udvidede undervisningsperiode,” siger Lasse Schmidt Nielsen.
Samme melding lyder fra Rikke Husted.
”Mange kolleger spøger mig, om jeg ved, hvad der sker. Vi har netop fået lagt 14 dages ekstra undervisning ind i juni, men mange ved ikke, hvad de skal bruge modulerne på, fordi de er nået igennem stoffet,” siger hun.
Mange er bekymrede for, om de kan give deres elever en retfærdig evaluering.
Pragmatisk tilgang
De tre tillidsrepræsentanter fortæller, at de har fået ganske få eller slet ingen henvendelser fra lærere, der er bekymrede over de fysiske arbejdsforhold hjemme ved skrivebordet.
”Selvfølgelig er det ikke optimalt, men mit indtryk er, at folk er indstillede på, at det er en ekstraordinær situation og selv har fundet brugbare løsninger,” siger Lasse Schmidt Nielsen.
Samme pragmatiske tilgang har der været i de seneste uger, hvor mange lærere både har skullet klare fysisk undervisning og fjernundervisning.
”Jeg oplever, at den typiske holdning har været, at nu er det sådan, situationen er, og så har man forsøgt at gøre det på den bedst mulige måde,” siger Mikkel Emil Jensen.
Han roser ledelsens måde at kommunikere på i hele perioden.
”Tonen har hele tiden været, at vi bare skal gøre det så godt, som vi kan. Det har fjernet presset og har skabt en tryghed.”
Savner at se hinanden i øjnene
Når alle arbejder hjemmefra, skal der en ekstra indsats til for at holde liv i det kollegiale samarbejde, og tillidsrepræsentanterne kan da også både fortælle om virtuelle personalemøder, PR-møder, faggruppemøder, morgensamlinger og fredagsbarer.
Det har været fint som nødløsning, men det er blevet meget tydeligt, at det fysiske lærerværelse og de fysiske møder kan noget særligt, der ikke kan erstattes af noget andet, mener tillidsrepræsentanterne.
”Vi mangler virkelig det fysiske rum, hvor man kan se hinanden i øjnene,” siger Rikke Husted.
Mikkel Emil Jensen er enig:
”Jeg tror, vi er mange, der er blevet enormt opmærksomme på, hvor meget forholdet til både ens elever og kolleger betyder – og ikke mindst de samtaler, man har.”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode