Tidsregistrering kan være nødvendigt

Hvordan ser du gymnasielærernes nye overenskomst? 
”Jeg kan godt se, at det er et tab. Og jeg kan godt forstå, at man føler det sådan. For retten til en aftale er blevet udskiftet med muligheden for en aftale. Det er en kæmpe forandring, fordi man hele tiden skal være parat til at forhandle. Men det er vigtigt at holde fast i, at der fortsat er en mulighed for at aftale, også selv om det nogle steder kan være svært at komme igennem med. Det er et mentalt skift, fordi man tidligere har haft en aftalt akkord for opgaven, nu er man ikke længere sikker på, at der er en aftale, og det kan være, man lander på den ’rå’ tidsregistrering.”

Hvad er det, der kan være svært at håndtere? 
”Det stiller store krav til det kollegiale sammenhold, når man på arbejdspladsen skal blive enige om at lave arbejdstidsaftaler – og hvis man ikke kan få en kollektiv aftale på arbejdspladsen, skal man i kollegagruppen forholde sig til, hvordan man registrerer sit tidsforbrug, så det bliver nogenlunde ensartet.”

Hvad vil den nye overenskomst kræve af den enkelte? 
”Den nye ordning vil kræve, at der er en dygtig tillidsrepræsentant, som kan lave en god lokal aftale, så det her lander på en fornuftig måde. Det vil være lettere, end hvis den enkelte skal til at forhandle om sit tidsforbrug. For så vil nogle registrere noget, som ledelsen måske ikke synes er arbejdstid, og andre vil undlade at skrive så meget på for at fremme deres karriere. Begge dele er noget skidt: Den, der registrerer for meget, vil kunne få problemer med ledelsen, og den, der registrerer for lidt, vil ende med at få et vældigt arbejdspres og problemer med kollegerne. Det er den store udfordring. Derfor er det også vigtigt at få afstemt forventningerne.”

Så hvad vil du råde til? 
”At man får en god aftale lokalt. Nogle steder vil man sige: Den gamle aftale virkede fint, og så vil man justere lidt derefter. Andre steder vil man tilpasse lidt mere. Men det er vigtigt med en kollektiv aftale, så arbejdstiden ikke hele tiden er til diskussion. Også så man finder ud af, hvor grænsen for arbejdstiden går. Nu hvor de fleste af os kan tjekke mails hvor som helst, er det grænseløse arbejde en udfordring for mange.”

Hvorfor mener du, det er vigtigt, at gymnasielærerne nu får ­mulighed for at registrere deres arbejdstid?
”Fordi det er garantien for, at man ikke arbejder mere end det, der er aftalt i overenskomsten. Hvis man arbejder mere, må man have afspadsering eller penge. Det er en god ide at vise sit tidsregnskab regelmæssigt. For eksempel en gang om måneden, så man ikke lige pludselig afleverer en overtid på 500 timer for hele året. Det vil blive sværere at argumentere for.” 

Hvilke konsekvenser vil den nye overenskomst få på skolerne, tror du? 
”Det giver ledelsen en større mulighed for at afkode tidsforbruget. Men hvis en rektor har 100 medarbejdere, vil det blive et stort for ikke at sige et umuligt job at holde løbende samtaler med samtlige medarbejdere om, hvor meget tid de bruger på de enkelte opgaver. Det giver ledelsen et større ansvar for at lede. Ikke dermed sagt, at de ikke kan magte det, men det er ikke sikkert, at det er det smarteste.”

Hvorfor? 
”For når man har med vidensarbejdere at gøre, trives de bedst med at tage medansvar for deres arbejde. Og jo bedre de trives, jo mere producerer de. Jo gladere lærerne er, jo bedre undervisning vil der også komme ud af det.” 

Hvorfor er det med at registrere sin arbejdstid så provokerende? 
”Fordi man føler sig som lønarbejder. Man føler, at ansvaret bliver taget fra én. Det er en form for umyndiggørelse.”

Alligevel mener du, at tidsregistrering er en god idé?
”Ja, for det er den beskyttelse, lærerne nu vil have mod gratis overarbejde.”