Tidligere spindoktor: Gymnasierne skal ud af den defensive rolle

Alt for mange unge går i gymnasiet, eleverne kommer for sent, og de kan for lidt, når de begynder på universitetet. Man skal ikke lede længe i medierne for at finde kritik af gymnasierne.

Samtidig skærer regeringen og et flertal i Folketinget ned på gymnasierne og på uddannelse. Som gymnasium, som lærer og som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er der nok at forsvare sig mod.

Men gymnasierne og lærerne skal ud af den defensive rolle, hvis man spørger Søs Marie Serup, politisk kommentator og tidligere særlig rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen.

“Det mest effektive, hvis man vil ud af en negativ spiral, det er at sætte en ny og stor dagsorden, som fanger interesse i befolkningen, og som politikerne gerne vil stå i spidsen for. Hvis man ikke kommer ud af defensiven, så kan du bare vente på, at rotterne i kælderen bider et stykke af dig hver dag,” sagde Søs Marie Serup, inden hun gik på scenen til GL’s repræsentantskabsmøde.

Her var hun inviteret til sammen med chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd at sætte gymnasiesektoren ind i den aktuelle politiske situation i Danmark ikke mindst på grund af nedskæringerne på gymnasierne.

Bedste forsvar er …
Søs Marie Serup mener, at gymnasierne og lærerne skal svare på og forsvare sig mod kritik, men for at undgå kritik skal man ifølge hende gå i offensiven.

“I stedet for at have en diskussion, om Danmark har brug for en tømrer eller en akademiker, så skal den samlede uddannelsessektor sætte en stor uddannelsesdagsorden. Jeg ville gerne se, at gymnasielærerne for eksempel gik sammen med SOSU’erne og andre uventede samarbejdspartnere og snakker om værdien af uddannelse,” sagde Søs Marie Serup.

Hun peger på, at GL og resten af uddannelsessektoren for eksempel kan presse politikerne for at få nedsat en kommission eller et stort råd, som kan løfte uddannelsesdagsordenen og skabe visioner for fremtidens uddannelse.

Det kunne for eksempel være som globaliseringsrådet, der blev nedsat i 2005 og rådgav regeringen i forhold til at gøre Danmark til et førende vækst-, videns- og iværksættersamfund. Fordelen ved sådan et råd vil ifølge Søs Marie Serup være, at man får politikerne til at gå foran og tage ejerskab i forhold til uddannelsesdagsordenen.

“Lad os for eksempel tage diskussionen om, hvorfor vi skal løbe efter kineserne uddannelsesmæssigt. Hvis man er i stand til at sætte en stor og positiv dagsorden omkring uddannelse, så vil der i kølvandet også opstå en diskussion om, hvad værdien af uddannelse er,” sagde Søs Marie Serup.

I dag ønsker alle gymnasier, lærere og GL, at nedskæringer på uddannelse forsvinder. Det kan Søs Marie Serup godt forstå, men hun mener, at det er mere sandsynligt at få fjernet nedskæringer på uddannelse – nu og på lang sigt – ved at skabe en ny positiv dagsorden om uddannelse end ved at råbe op om nedskæringer.

“Selvfølgelig skal man svare på , hvad konsekvenserne af nedskæringer er, men jeg mener, det er en bedre strategi at skabe den store fælles dagsorden om uddannelse, som politikerne gerne vil stå bag. Lige nu står alle og råber i kor om nedskæringer og omprioriteringsbidraget, men i den brede befolkning er det ikke gymnasierne, som man tror, ‘sulter’ mest,” sagde hun fra scenen under seancen med Mie Dalskov Pihl.

Kræver stort lobbyarbejde
Mie Dalskov Pihl var på mange måder enig med Søs Marie Serup. Hun mener dog også, at det er vigtigt at være konkret og fortælle om konsekvenserne af de aktuelle nedskæringer. Men hun erkendte også, at det kræver et stort lobbyarbejde at få flyttet Finansministeriets tilgang til uddannelse som en udgift  i stedet for en investering.

Mie Dalskov Pihl fremlagde en række grafer og statistikker, som alle viser, at uddannelse er en god investering for samfundet og for den enkelte. Kort fortalt viser graferne, at længere uddannelse giver større livsindtægt og større tilbagebetaling til det offentlige i form af skatter.

“I bund og grund betyder uddannelse, at der er større sikkerhed for at få et job, og det er en positiv gevinst for den enkelte og samfundet,” sagde Mie Dalskov Pihl.

Hun sagde også, at man set ud fra et økonomisk synspunkt kan frygte, at når der bliver skåret ned på uddannelse, så vil lidt flere unge ende som ufaglærte. Og for dem er der ikke gode jobmuligheder i fremtiden, fastslog chefanalytikeren.

Regneregler: Uddannelse er en udgift
Det gode spørgsmål er så, hvorfor regeringen fastholder at skære ned på de gymnasiale uddannelser, når graferne viser, at uddannelse er en god investering?

Mie Dalskov Pihl mener, det hænger sammen med, at centraladministrationen – eller med andre ord Finansministeriets regneregler betyder, at nedskæringer på uddannelse giver et positivt resultat på finansloven og på statens budgetter.

“Skattelettelser får ifølge regnereglerne arbejdsudbuddet til at stige, men uddannelse er er en udgift,” konstaterede Mie Dalskov Pihl og fortsatte:

“Vi vil gerne derhen, hvor man på regnskaberne kan se, at nedskæringer på uddannelse koster noget i den anden ende. Lige nu er der en god mulighed for at vise, at nedskæringer har konsekvenser,” sagde Mie Dalskov Pihl.

Længere på literen
Søs Marie Serup, som var særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, blandt andet da han var finansminister i 2007, bekræftede Mie Dalskov Pihls udlægning.

“Det er forfejlet at tro, at du kan ændre verden alene ved at tale med politikerne, du bliver nødt til at være i dialog med embedsmændene. Og du bliver nødt til at sende en økonom for at tale med en økonom,” sagde Søs Marie Serup.

Hun fortalte, at sparedagsordenen på uddannelse har været under opsejling i Finansministeriet i mange år.

“Det var en dagsorden, jeg mødte på rapportplan i 2007, 08 og 09. Hele mantraet om, at det offentlige skal køre længere på literen, har været undervejs i mange år. Det kan godt tage 10 til 15 år at modne en dagsorden,” sagde Søs Marie Serup.

At skabe en stor positiv uddannelsesdagsorden, som befolkningen og politikerne står bag, bliver derfor heller ikke skabt på en eftermiddag. Men ifølge Søs Marie Serup er det den eneste rigtige vej at gå.

“Det er nu, man skal tænke de store tanker, som samler alle inden for uddannelse, i stedet for at alle står i defensiven og råber hver for sig,” sagde Søs Marie Serup.