Tesfayes bogklub provokerer dansklærere

Landets gymnasieelever skal læse flere bøger af kvindelige forfattere. Det mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han har derfor startet en bogklub, hvor han har inviteret 10 kendte danskere til at anbefale et værk af en kvindelig dansk forfatter. Meningen er, at disse bøger skal læses og diskuteres ude på gymnasierne i dette skoleår.

Sangeren Benjamin Hav anbefaler for eksempel Christina Hagens Pow pow pow, og livstilsekspert Anne Glad peger på Grundtvig er død af Laura Ringo. Selv anbefaler ministeren Helle Helles debutroman Rødby-Puttgarden.

Ifølge Mattias Tesfaye skal bogklubben ’Vi læser kvinder!’ være med til at skabe fokus på dansk litteratur skrevet af kvinder ”forud for en opdatering” af danskfagets litteraturkanon på de gymnasiale uddannelser.

Den nuværende – og snart 20 år gamle – litteraturkanon består af 14 forfattere, som er obligatorisk for gymnasieelever at stifte bekendtskab med. Den eneste kvindelige forfatter på listen er Karen Blixen.

Cathrine Rasch

• Underviser i dansk og tysk på Gladsaxe Gymnasium

Men ude på gymnasierne ryster flere dansklærere på hovedet af ministerens nye tiltag.

En af dem er Cathrine Rasch, der underviser i dansk på Gladsaxe Gymnasium. Hun er vred og kalder bogklubben ”besynderlig og fuldstændig ligegyldig”.

”Jeg synes, det er en provokation i forhold til alle os dansklærere og vores faglighed. Vi har i mere end fem år efterlyst en ny litteraturkanon, fordi den nuværende er forældet. I stedet får vi en flok kendisser, der peger på nogle bøger, som vi allerede læser,” siger Cathrine Rasch til gymnasieskolen.dk.

For nylig skrev hun et debatindlæg i Berlingske, hvor hun gav udtryk for sin frustration.

”Hvorfor har ministeriet ikke for længst fået nedsat et kanonudvalg? Jeg forstår det simpelthen ikke.”

En kanon virker
Børne- og Undervisningsministeriet har i samarbejde med Center for Undervisningsmidler udarbejdet undervisningsmateriale om værkerne, der bliver anbefalet i bogklubben.

Desuden vil Tesfaye komme ud på et gymnasium og diskutere et af værkerne, og han opfordrer alle gymnasier til at læse med på ’Læselystdagen’ den 25. november.

Ifølge Cathrine Rasch virker det, som om ministeren ikke ved, hvad der foregår ude på gymnasierne.

”På min skole og alle andre gymnasier læser vi masser af kvindelige forfattere året rundt og laver temaforløb – det behøver vi ikke hjælp til. Vi har heller ikke brug for en særlig dag, et ministerbesøg eller litteraturambassadører. Det er vi lærere hver eneste dag, og vi kan godt finde ud af være i øjenhøjde med vores elever. Det, vi ønsker os, er en ny kanon,” siger hun.

”For vi ved, at en kanon virker. Det betyder noget for eleverne, at nogle forfattere står på en særlig liste. Det er et kvalitetsstempel. Og det betyder også noget for os i vores arbejde.”

Hun efterlyser både flere kvinder og nyere forfattere på en ny kanonliste.

”Man kan også diskutere, om for eksempel Rifbjerg og Seeberg er så væsentlige, at de fortsat skal stå på listen,” siger Cathrine Rasch.

“Ministeren fejler”
Vibe Abildgaard, der underviser i dansk på Espergærde Gymnasium, er også træt af at blive spist af med en bogklub.

”Isoleret set er der ikke noget i vejen med idéen. Der er helt sikkert nogle af de kendte på listen og de bøger, de anbefaler, der vil interessere mine elever. Men jeg bliver provokeret, når initiativet kommer på et tidspunkt, hvor der i flere år har været en kraftig kritik af, at vi har 14 kanonforfattere, hvoraf kun én er kvinde,” siger Vibe Abildgaard.

”Der er mange kvindelige forfattere, der burde stå på kanonlisten. Det er for eksempel helt fatalt, at Tove Ditlevsen ikke er med.”

I hendes øjne virker bogklubben som en ”pseudoting”, ministeren har sat i gang for at lukke munden på de kritiske røster, der efterlyser en ny kanon.

”Jeg synes, at ministeren fejler, og som fagperson føler jeg mig talt ned til. Hvis han synes, at landets gymnasieelever læser for få kvindelige forfattere, hvorfor har han så ikke for længst handlet på det og nedsat et kanonudvalg?”

Møde med ministeren
Den nuværende litteraturkanon er omstridt og har været et diskussionsemne i flere år.

Lotte Prætorius

• Forperson for Dansklærerforeningen for stx og hf
• Underviser i dansk, oldtidskundskab og filosofi på Hasseris Gymnasium

Det er i høj grad Dansklærerforeningens to sektioner for de gymnasiale uddannelser, der har rejst debatten om at få kanonlisten revideret og få flere kvindelige forfattere med. I 2021 havde de to foreninger foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, hvor de argumenterede for en ny litteraturkanon, og i 2022 var de med til at arrangere en høring om emnet på Christiansborg.

Hos Dansklærerforeningen for stx og hf var man orienteret om ministerens bogklub, fortæller forperson Lotte Prætorius, der kalder det en ”interessant idé”.

”Det er jo svært ikke at være begejstret, når der bliver sat fokus på læsning og litteratur fra politisk side, og vi vil gerne have den debat om litteratur, som bogklubben kan skabe,” siger hun.

Lotte Prætorius kan dog samtidig godt forstå kritikken, fordi der i forvejen bliver læst mange nulevende, kvindelige forfattere i gymnasiet.

Når hun ikke selv er ude med skarpe ord, skyldes det udelukkende, at der ”meget snart sker noget”.

”I juni var vi til møde med ministeren, hvor han klart gav udtryk for, at den litterære kanon i gymnasiet skal revideres, og at han vil i gang med arbejdet. Derfor tror jeg fuldt og fast på, at vi får en ny kanon inden for en overskuelig fremtid,” siger Lotte Prætorius, der har indtryk af, at ministeriet ”næsten er i mål” i forhold til at få nedsat et kanonudvalg.

Som reaktion på Cathrine Raschs debatindlæg havde Mattias Tesfaye en kommentar i Berlingske i sidste uge. Her skrev han, at den nuværende kanon ”sender et skævt signal til ungdommen om, at kvindelige stemmer anses for mindre vigtige end mænds”, og at han derfor nu sætter gang i et arbejde med at få opdateret danskfagets kanon. Mens det arbejde står på, håber han, at eleverne på gymnasierne ”vil læse med i bogklubben”.

Foreslår bruttoliste
Ifølge Lotte Prætorius er der brug for en ny danskkanon med flere kvindelige forfattere, fordi den nuværende version giver et ”meget skævt billede” af den klassiske litteratur.

”Det er vigtigt, at eleverne kan spejle sig i forskellige figurer i litteraturen. Der er nogle vigtige kvindelige stemmer, som viser nogle andre sider af samfundet, der er meget vigtige.”

Hun nævner Inger Christensen og Tove Ditlevsen som to store danske kvindelige forfattere, der sagtens kunne stå på en revideret kanonliste.

Dansklærerforeningens to sektioner for de gymnasiale uddannelser foreslår, at den nuværende litteraturkanon udvides til en bruttoliste med 30 forfattere, hvorfra den enkelte dansklærer så skal vælge 14 eller flere forfattere, som deres elever skal læse tekster af.

”Vi har ikke et stort ønske om at fjerne nogle af de forfattere, der er på listen i dag, men vi vil gerne supplere med nogle flere – og ikke kun kvindelige forfattere. Vi mener for eksempel, at J. P. Jacobsen og Søren Kierkegaard burde stå der,” siger Lotte Prætorius.

Man ønsker desuden, at bruttolisten mindst hvert 10. år tages op til revision.

Gymnasieskolen.dk har spurgt i Børne- og Undervisningsministeriet, hvordan processen bliver for arbejdet med en ny litteraturkanon, og hvad status er. Men det ønsker man ikke at svare på.

”Processen er i gang,” lyder det kort i en mail fra ministeriets pressekontor.