Tesfaye kobler nu afskaffelsen af grundforløb med færre studieretninger

Grundforløbet er upopulært blandt lærere og elever, og mange ønsker det afskaffet.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har hørt budskabet, og i september sagde han til Gymnasieskolen: ”Vi er nødt til at have en smule respekt for, at de mennesker, som arbejder med grundforløbet, ikke mener, det er gavnligt.”

Her mere end to måneder senere har regeringen og Mattias Tesfaye ikke taget endelig stilling til grundforløbet. Men ministeren har tænkt videre og kobler nu diskussionen om grundforløbet med antallet af studieretninger.

”Jeg synes ikke, at man som elev i 9. klasse kan eller skal sidde og vælge mellem 18 studieretninger på baggrund af den undervisning, man har fået i folkeskolen. Eleverne kender jo ikke fagene i gymnasiet. De har måske en bedre idé om nogle fag end andre, men de kender reelt ikke fagene,” siger Mattias Tesfaye.

Han afviser derfor, at man blot afskaffer grundforløbet og flytter valget af studieretning til før gymnasiet.

I stedet åbner han for en diskussion af det nuværende studieretningsgymnasium.

”Enten skal vi have en bred indgang som i dag med et grundforløb, eller også må vi have færre studieretninger. Og så må eleverne lidt senere i gymnasiet tone uddannelsen med valgfag. Diskussion om grundforløbet og antallet af studieretninger hænger sammen,” siger Mattias Tesfaye.

Færre elever skal vælge samfundsvidenskab
Og studieretninger bliver under alle omstændigheder en politisk diskussion. Mattias Tesfaye opremser, at 30 procent af eleverne på stx vælger studieretningen samfundsfag A og engelsk A, og 16 procent vælger samfundsfag A og matematik A. Regeringen har meldt ud, at færre skal vælge samfundsvidenskabelige studieretninger, og flere skal vælge naturvidenskab og fremmedsprog.

”Næsten halvdelen vælger en studieretning med samfundsvidenskab. Det er lidt en løgn, når man siger, at man kan vælge mellem 18 studieretninger. Det kan man i praksis ikke på de fleste gymnasier. Behovet for et langt grundforløb er netop knyttet til de 18 studieretninger. Og de to diskussioner er derfor nødt til at gå hånd i hånd,” siger Mattias Tesfaye.

GL: Grundforløbet skal afskaffes
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler glæder sig meget til den diskussion, og han anerkender også, at diskussionen af grundforløb og studieretninger hænger sammen.

Tomas Kepler understreger dog, at grundforløbet i sin nuværende form er så problematisk, at det har allerhøjste prioritet at få det afskaffet.

”Det har store sociale omkostninger for elever, som skal forholde sig til to nye klasser på kort tid. Det har omkostninger for lærere, som skal halse igennem komprimerede undervisningsforløb og afvikle to eksamener. Grundforløbet betyder, at der går lang tid, før eleverne reelt set kommer i gang med den faglige fordybelse i deres studieretning. Vi mister værdifuld tid til læring og faglig fordybelse,” siger Tomas Kepler.

Han er ikke enig med ministeren i, at afskaffelsen af det nuværende grundforløb er betinget af, at der så skal være langt færre studieretninger.

Før reformen i 2017 valgte eleverne på forhånd en studieretning og havde derefter et grundforløb på et halvt år. Men eleverne skulle ikke skifte klasse efter grundforløbet, med mindre de ønskede at skifte studieretning.

”Dengang var der endnu flere studieretninger, og det kunne godt lade sig gøre,” siger Tomas Kepler uden dermed at foreslå at gå tilbage til det gamle grundforløb.

Han nævner også, at der kan indføres en model, hvor eleverne via brobygning i grundskolen får et indblik i studieretningerne i gymnasiet og vælger en studieretning fra dag ét.

Lækre studieretninger
Når det er sagt, så mener GL og Tomas Kepler, at det er yderst interessant at diskutere studieretningsgymnasiet, som blev indført i 2005.

”Studieretningsgymnasiet betyder, at der er en stor konkurrenceudsættelse af fagene, hvor man skal stå og gøre de enkelte studieretninger lækre for at opretholde deres eksistensgrundlag. Vi kan sagtens se et gymnasium, hvor man starter på en bredere motorvej, og hvor eleverne har tid til at danne relationer til kammerater og lærere, og man så stille og roligt specialiserer mere,” siger Tomas Kepler.

Formanden for gymnasielærerne mener dog også, at det vil være en meget tidskrævende øvelse og en enorm opgave at lave studieretningsgymnasiet grundlæggende om.

”Vi vil meget gerne diskutere studieretningsgymnasiet, men spørgsmålet er, om det er politisk realistisk at lave så store indholdsmæssige forandringer af gymnasiet, samtidig med at der skal laves så mange andre store forandringer af sektoren,” siger Tomas Kepler og henviser til indførelsen af epx.

”Afskaffelsen af grundforløbet i sin nuværende form har allerhøjeste prioritet, og det kan godt ske uden at lave gymnasiet grundlæggende om,” siger Tomas Kepler.

Både grundforløb og studieretninger bliver under alle omstændigheder en politisk diskussion i 2025.

Mattias Tesfaye forklarer, at der i løbet af vinteren efter planen skal laves en rammeaftale om epx.

Derefter vil der blive fulgt op med delaftaler om for eksempel studieretninger og grundforløb.

Lærere venter med champagne
Da Mattias Tesfaye i sidste uge besøgte Gymnasieskolen for at svare på spørgsmål fra læserne, blev der også spurgt til grundforløbet.

”Til medlemsbladet har du senest meldt ud: “Væk med grundforløbet”. Her på skolen har vi allerede lagt champagnen på is (!), og vi er SÅ klar allerede til det kommende skoleår!
Igennem 9 år har vi konstateret, at det ikke virker – i hvert fald ikke efter hensigten! Hvorfor ikke gøre kort proces? – Og dermed skabe masser af positiv energi omkring de svære forhandlinger, du lige nu er i gang med?” spurgte Fritz Long.

Mattias Tesfaye nåede dog ikke at svare på det spørgsmål, men har lovet at vende tilbage med svar på de spørgsmål, han ikke nåede.

Grundforløbets historie