Tesfaye forudser: Høj beskæftigelse – men ”spraglede” lærerværelser

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) havde ikke mulighed for at møde fysisk op på Gymnasieskolernes Lærerforenings kombinerede ekstraordinære repræsentantskabsmøde og store TR-seminar, der løber af stablen tirsdag og onsdag i denne uge i Kolding.

Men han havde indvilget i, hvad der blev en næsten en time lang virtuel session i kølvandet på offentliggørelsen af den politiske aftale om epx og de gymnasiale uddannelser for knap to uger siden.

Ministeren fik mulighed for at præsentere og give sin version af aftalen, inden repræsentantskabet og GL’s formand fik mulighed for at stille spørgsmål.

Tesfaye indledte med at takke for modtagelsen af aftalen, hvis overordnede mission ifølge ministeren er, at alle unge skal have mulighed for et attraktivt og stabilt ungdomsmiljø i deres eget lokalsamfund. Kunne modtage undervisning, der gør dem klogere og dygtigere og ikke mindst lidt ældre, inden de skal vælge, hvilken videregående uddannelse de vil begynde på.

”Det er uretfærdigt, at gymnasieleverne i dag kan blive lidt ældre og være i et attraktivt ungdomsmiljø, inden de skal vælge. Det skaber et naturligt træk i retning af gymnasiet, og det har politikerne længe diskuteret, hvad man skal gøre ved. Den politiske aftale skal sikre, at alle får den mulighed,” sagde Tesfaye og tilføjede, at epx har som sit formål at forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne – udgangspunktet er således, at man fremover påbegynder en erhvervsuddannelse efter en gymnasial uddannelse, altså den toårige epx.

Fagrækken på epx er endnu ikke fastlagt, men vil være i hvert fald have de tre fag dansk, matematik og engelsk. Ellers bliver der i høj grad tale om linjeorienterede fag, som for eksempel afsætning på en merkantil linje.

Undervisningsformerne vil også blive anderledes, ligesom der vil komme nye grupper af gymnasielærere som sygeplejersker, ingeniører eller dem, der i dag underviser på 10. klassecentrene.

”Så lærerværelserne bliver lidt mere spraglede, end de er i dag,” sagde Tesfaye, hvilket han flere gange betonede og vendte tilbage til i løbet af arrangementet – og i øvrigt også har gjort flere gange tidligere i Gymnasieskolen.

Årene frem mod 2030 skal bruges til at udvikle indholdet i epx, bekendtgørelser og så videre. Parallelt med den udvikling vil der også være forhandling om en ny institutionslovgivning. Der skal være kun en lov, en fælles institutionslov, som alle uddannelserne har rod i.

”Derefter skal vi se på institutionslandskabet. Der bliver fusioner nogle steder, fissioner andre steder. Der skal være ordentlige uddannelsesudbud alle steder i landet. Vores forventning er, at stx-udbuddet kan fastholdes trods nedgang i ungdomsårgange, og at vi kan skabe et tilsvarende epx-udbud.”

Endelig luftede Mattias Tesfaye overvejelserne om at sløjfe grundforløbet og lave andre indgange, hvilket udløste dagens vel nok største bifald i salen.

Den efterfølgende debat med ministeren på storskærmen kom blandt andet til at handle meget om, hvem der egentlig skal undervise på epx – altså, hvad bliver det egentlig for en slags uddannelse og med hvilket indhold? Bliver der arbejde til alle de gymnasielærere, der i princippet risikerer at blive arbejdsløse som følge af epx-aftalen og en lang årrække med faldende ungdomsårgange?

”Alene den demografiske udvikling ville kræve færre undervisere end i dag. Den politiske aftale giver 10.000 flere elever. Men det er så rigtigt, at ikke alle skal være de gymnasielærere, der er i dag,” erkendte ministeren til at begynde med og indrømmede samtidig, at reformen giver et minus på 2000 i arbejdsudbuddet.

”Men aftalen giver mere undervisning – i et årti, hvor der er færre unge,” lød Tesfayes argument for, hvordan han nærmest ser epx-aftalen som en mulig redningsplanke for den gymnasiale beskæftigelse.

Hvordan kan man sige, at behovet for gymnasielærere bliver større, når man endnu ikke kender fagene og indholdet? lød spørgsmålet dog fra salen.

”Der bliver større behov, men det bliver en bredere gruppe af lærere. En del undervisning skal varetages af folk, der har gået på universitetet og taget pædagogikum bagefter. Men nogle kolleger vil have læst noget andet og beskæftiget sig med noget andet. Men jeg vil tillade mig at kalde dem gymnasielærere, fordi de underviser på gymnasiet, og det afspejler på lærerværelset, at lovgivningen forandrer sig;” svarede Mattias Tesfaye og fastslog, at de didaktiske krav til underviserne skal være høje, hvad enten man kommer fra Rigshospitalet eller universitetet.

”Det at være gymnasieelev bliver bredere, derfor bliver det at være gymnasielærer bredere. Nu udvider vi forståelsen.”

GL-formand Tomas Kepler borede lidt i det ved at gøre ministeren opmærksom på, at mange lærere er usikre på, om de har et arbejde i 2030 og derfor allerede er begyndt at søge væk. Samtidig er der nedgang i søgningen til hf – der som bekendt forsvinder i nuværende form med den nye aftale. Hvordan skal den usikkerhed håndteres i den kommende tid, og hvordan sikres det faglige niveau, så epx bliver en uddannelse, der sikrer eleverne den nødvendige dannelse?

”Der har altid været nogle, der har fået øget søgning og nogle, der har fået mindre søgning. Man kan aldrig garantere tendenser, der får elever til at søge bestemte steder hen. Vi kan ikke styre søgemønstrene. Der opstår helt naturligt en usikkerhed, når der er reformer undervejs. De mennesker, der skal være på et lærerværelse, der udvider med epx, er allerede ansat i dag – det er i hvert fald min ambition. Det er mennesker, der allerede underviser på de institutioner i dag, fx hf-lærere. For mig er epx i høj grad en hf-reform, som  også skal forberede til erhvervsuddannelser og ikke kun professionsuddannelser. Man kunne også have kaldt epx for ”ny hf”,” lød ministerens svar.

Apropos, hvor skal unge, der ikke ønsker det traditionelle ungdomsmiljø, gå hen? lød et andet spørgsmål til Tesfaye.

”Noget, vi ikke fik adresseret ordentligt i vores eget udspil, men som blev forbedret i forhandlingsforløbet, er netop de unge, der ikke vil den vej. Enkeltfagsundervisningen og den fleksibilitet, der er, skal fastholdes fremadrettet. Vi skal have en kortlægning af de forløb, der er rundt omkring i landet. De er strikket sammen på mange forskellige måder. De skal meningsfuldt med over i det nye.”

Også indholdet af den nye uddannelse fik lidt opmærksomhed. Det kan jo igen få en vis betydning for beskæftigelsesmulighederne. Således ville en spørger gerne høre ministeren, om det er meningen, der skal være samfundsfag og historie på epx?

”Lige nu har vi kun beskrevet tre grundfag (dansk, matematik og engelsk, red.). Grunden til, der ikke står mere, er, at der er en diskussion af, at for eksempel psykologi og samfundsfag C åbner dørene til nogle uddannelser. Fagene skal åbne døre og tænkes sammen med optagelsesbetingelserne på de videregående uddannelser. Det handler blandt andet om kvote 2-betingelserne. Men nu spørger du specifikt til historie. Jeg mener selv, historiefaget både på stx og epx skal spille en mere central rolle. Vi synes, historie har forholdsvis få timer og ikke særlig meget skriftlighed. Det har tabt lidt i prioriteringen gennem en årrække. Måske skal det hedde noget andet end historie på epx, men selve den humanistiske tradition skal fastholdes som en del af den almene dannelse, det finder jeg ret afgørende. For eksempel hvis man på et tidspunkt vil læse videre senere hen i livet. Det er en forudsætning for at give fremtidens håndværkere en sikkerhed for at kunne komme videre senere i livet,” sagde Tesfaye.

Er forliget for smalt? Kan vi risikere store ændringer efter et valg? ville forsamlingen gerne høre ministerens bud på.

”Jeg synes ikke, forliget er for smalt. SF på den ene side og DF på den anden side. Vi har ikke låst os fast på, at ingen andre politiske partier kan være med, for der er så meget tung politik., der ligger foran os her de kommende år, så jeg synes, man skal invitere andre med ind.”

Der blev endvidere spurgt til Tesfayes tanker om de praktiske dele. For ham er det praktiske element på epx ikke reduceret til at stå på et værksted med værktøj. Det handler om at arbejde målrettet med teori om den anvendelse, man har tilegnet sig. Derfor kan det give mening med praktik i forbindelse med en teoretisk opgave, mener han. Og derfor bliver taxameteret også højere på epx, fordi det kræver en vis økonomi at koble det op på virksomheder og praktiske forløb.