Sætningen: ”Vil du se god ud, eller vil du blive bedre”, er hele omdrejningspunktet for mindset-projektet, der kører på andet år på Viborg Gymnasium og HF.
Svarer man ja til den første del af sætningen, er det tegn på et fastlåst mindset, hvor man typisk undgår udfordringer af frygt for at falde igennem og se dum ud.
Svarer man ja til den sidste del af sætningen, er det tegn på et udviklende mindset, hvor man gladeligt tager imod udfordringer for hele tiden at forbedre sig.
Projektet går ud på at vende elevernes mindset til det udviklende for på den måde at højne niveauet. Derfor har man fjernet fokus fra karaktererne og koncentrerer sig i stedet om elevernes arbejdsproces.
Fokus på arbejdsproces
Ifølge Peter Videsen, der er lærer og har været med i projektet helt fra start, stiller det krav til lærerne om selv at have en åben indstilling til alle elever.
”Jeg er blevet tvunget til at tage min egen praksis op til genovervejelse. Det betyder, at jeg reflekterer over den måde, jeg giver ros på. Hvor jeg før roste en elev for helt generelt at være dygtig, fokuserer jeg i dag mere på arbejdsprocessen. På den måde motiveres elever på alle niveauer til at blive bedre,” siger han.
Slut med karakterræs
I praksis betyder det, at Peter Videsen ikke længere giver sine elever karakterer for hver enkel skriftlig matematikaflevering.
”Afleveringerne er blevet til et skriftligt laboratorium, hvor eleven må eksperimentere med opgaveløsningen. For det er først til eksamen, det gælder om at få en god karakter, indtil da handler det om at blive god til at løse opgaverne.”
Med projektet ønsker skolen at flytte fokus fra en performancekultur og i stedet gøre det klart for elever på alle niveauer, at det er et fællesprojekt mellem lærer og elev at udnytte den enkeltes fulde potentiale.
”Det giver en dejlig positiv indstilling til undervisningen, for som lærer bliver jeg nødt til at tro på, at jeg kan gøre eleverne bedre, og jeg skal møde dem med et udviklende mindset,” siger Peter Videsen.
Projektet udvides
I år er 20 lærere engagerede i projektet, nogle er samlet i klasseteams, mens andre bruger teorien i enkelte fag fordelt på flere klasser.
Ifølge uddannelsesleder og tovholder på mindset-projektet Allan Kortnum er ambitionen at indføre projektet i otte til ti 1. årsklasser efter sommerferien.
”Det er udmærket, at lærerne afprøver teorien på egne hold. Men det rykker først for alvor, når man kan køre det klassevis, hvor alle lærere arbejder for at nå hver enkelt elevs målsætning,” forklarer han.
På Viborg Gymnasium og HF ved man godt, at det kræver et stort lærerengagement. Derfor er projektet frivilligt for lærerne, og de forskellige klasseprojekter behøver heller ikke ligne hinanden.
”Det er ikke tale om nogen DDR-model, alle skal rette ind efter. Hvert team kan fokusere på den del af teorien, de synes er interessant. Og så vil der blive sat ekstra timer af til evalueringsmøder, så alle teams kan lære af hinanden,” siger Allan Kortnum.
Inspiration fra USA
Inspirationen til mindset-projektet har de fundet på Stanford University i USA. Her har professor i psykologi Carol Dweck gennem flere store studier undersøgt, hvordan man kan motivere elever til at udnytte deres faglige potentiale bedst muligt. Det har været et større projekt at filtrere de mange forskningsresultater til en model, der kan bruges i en dansk gymnasieklasse. Men Allan Kortnum, Peter Videsen og resten af projektgruppen i Viborg er nået frem til de fire spor, som ses i faktaboksen, der skal være i fokus i deres projekt.
Hvis du er blevet interesseret i mindset-teorien, kan du se flere af Dwecks' oplæg på youtube, du kan tage til seminar om projektet i Viborg den 29. april, eller du kan følge med på skolens blog om projektet.
Dr. Carol Dweck forklarer forskellen på et fastlåst og et udviklende mindset:
youtube://v/w6LwE4h1y24
Dr. Carol Dweck i interview om mindset:
youtube://v/ICILzbB1Obg
Den enkelte elevs mindset:
Her laver eleven eksempelvis en test, hvor det vises, hvorvidt eleven primært skal fokusere på udfordringer, indsats, feedback eller modstand jf. Dwecks forskning.
Herefter formulerer den enkelte elev egne mål, og de arbejder med forskellige måder at samle op på disse mål.
Mindset som undervisningsform:
Fokus er blandt andet på, at anerkendelse skal gives på den rette måde - ellers kan det virke direkte skadeligt.
En del lærere arbejder på, hvordan eleverne kan trænes i at tage bedre mod den feedback, der hele tiden gives i undervisningen og i det skriftlige arbejde.
Det teoretiske spor:
Jf. Dweck er det vigtigt, at eleverne kender til teorien om fastlåst og udviklende mindset og erkendelsen af, at intelligens ikke er en statisk størrelse.
Her handler det altså om at undervise eleverne i mindset-teorien og derved lette skiftet i mindset.
Skolens strukturer og mindset-tankegangen:
Udfordringen er at se skolens procedurer og måder at tale på igennem for at justere på, om der er steder, hvor de motiverer til enten et fastlåst eller udviklende mindset.
Det fjerde spor tager de fat på fra næste skoleår.
Hvis du er blevet interesseret i mindset-teorien, kan du se flere af Dwecks' oplæg på Youtube, eller du kan følge med på skolens blog om projektet.
Dr. Carol Dweck forklarer forskellen på et fastlåst og et udviklende mindset
Dr. Carol Dweck i interview om mindset
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode