Syge lærere vil miste mange tusinde kroner
Regeringens udspil til en reform af fleksjobordningen vil betyde, at gymnasielærere fremover skal gå mange tusinde kroner ned i løn, hvis de bliver syge og skal på fleksjob.
Regeringens udspil til en reform af fleksjobordningen vil betyde, at gymnasielærere fremover skal gå mange tusinde kroner ned i løn, hvis de bliver syge og skal på fleksjob.
15.000 kroner ned i løn om måneden! Så mange penge vil regeringens reform af fleksjobordningen koste en typisk gymnasielærer, som bliver ramt af en kronisk sygdom og ikke længere kan passe sit arbejde på fuld tid. Det viser et regnestykke lavet af GL.
Hidtil har ordningen betydet, at personer i fleksjob har fået et løntilskud fra det offentlige, så de stort set kan opretholde deres løn. Reformen betyder dog, at løntilskuddet bliver kraftigt beskåret og bliver mindre og mindre, i forhold til hvad personen som udgangspunkt fik i løn. Med andre ord, jo højere din løn er, mens du er rask, des flere penge mister du, når du bliver syg og kommer på en fleksjobordning.
Regnestykket fra GL er lavet med udgangspunkt i en gymnasielærer med 20 års anciennitet og 40.000 kroner om måneden (gennemsnitslønnen uden pension for lærere med 20 års anciennitet). Læreren kommer i en fleksjobordning på sin arbejdsplads og arbejder 15 timer om ugen. Efter reformen vil den nye fleksjobber få en løn på 24.300 kroner om måneden eller over 15.000 kroner mindre om måneden.
“15 timers arbejde om ugen og en del års anciennitet er typisk for mange af de medlemmer, som kommer på fleksjob. Hidtil har lærerne som hovedregel kunnet opretholde deres løn, men reformen vil koste nye fleksjobbere mange tusinde kroner,” siger Pia Boisen, som er konsulent i GL og har forhandlet løn for flere medlemmer, som er kommet på en fleksjobordning. ??Slår hul i økonomien ?Hun peger på, at den nuværende ordning betyder, at lærerne kan opretholde deres levestandard. De kan beholde deres hus og deres bil, så de stadig kan køre på arbejde. En nedgang på 15.000 kroner om måneden vil dog slå hul i de fleste menneskers privatøkonomi.
Pia Boisen vurderer, at flere mennesker derfor vil vælge at søge invalidepension og dermed modtage fuld pension fra deres pensionsselskab i stedet for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.
“Hvis du er kronisk syg, har smerter, og det er hårdt at arbejde 15 timer om ugen, kan det være, du overvejer at søge fuld pension, hvis fleksjobordningen betyder en stor økonomisk nedgang,” siger Pia Boisen.
Reformen
Reformen vil ikke få konsekvenser for personer, som allerede er i et fleksjob.
GL har registreret, at 73 medlemmer har et fleksjob. Det er personer, som på grund af en kronisk sygdom ikke kan arbejde på fuld tid.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode