Studievalg-centre: Vi kan ikke tage alle elever til samtale

Eleverne får ikke tilstrækkelig hjælp til at vælge videregående uddannelse. Derfor bør alle 3.g’ere fremover have en obligatorisk vejledningssamtale.

Sådan lød et forslag fra formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, da han kort inden sommerferien rettede en kritik af vejledningen i gymnasiet. Også uddannelsesminister Morten Østergaard (R) efterlyste forbedringer.

Men obligatoriske samtaler til alle elever har aldrig været meningen med den nuværende vejledningsindsats, fastslår Per Krabbe, der er chef for Studievalg Sydjylland og formand for Studievalg-centrenes lederforening. 

”Det er da en god idé, og får vi ekstra ressourcer, vil vi naturligvis rigtig gerne påtage os den opgave. Men det er bare ikke det, der ligger i den nuværende vejledningslov og den politiske dagsorden,” siger Per Krabbe.   

Oplæg for alle

Det er landets syv regionale Studievalg-centre, der har ansvaret for at hjælpe gymnasieeleverne med at vælge videregående uddannelse. Det har de haft siden 1. august 2004, hvor den seneste vejledningsreform trådte i kraft. Vejlederne besøger med jævne mellemrum de enkelte gymnasier og holder fælles oplæg for samtlige klasser. Derudover kan eleverne booke tid til personlig vejledning. Men disse samtaler er møntet på elever med et særligt behov for vejledning, fastslår Per Krabbe.

”Vi skal gøre alle parate til at vælge videregående uddannelse. Det er det, vi forsøger med de kollektive oplæg. Men samtidig skal vi have særligt fokus på de elever, der har et udvidet behov for vejledning, og derfor er de personlige vejledningssamtaler kun for den gruppe elever,” siger Per Krabbe.

De mere ressourcestærke elever må – ud over de kollektive oplæg – nøjes med evejledning i tilknytning til ug.dk. Evejledningen foregår via chat, telefon, mail, sms og Facebook. Før vejledningsreformen kom alle elever i 3.g og på 2.hf til en obligatorisk samtale om deres fremtidsplaner.

Andet end en samtale

Udmeldingen fra Jens Boe Nielsen kom efter, at en rundspørge i Jyllands-Posten blandt flere end 700 af årets 3.g’ere havde vist, at 47 procent af eleverne ikke vidste, hvilken videregående uddannelse, de ville gå i gang med. Sidste år viste en undersøgelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning blandt knap 4.000 af årets studenter, at næsten to ud af tre aldrig havde været i personlig kontakt med en studievejleder i hele deres gymnasietid.

”Men når man spørger hele gruppen af elever, er det jo heller ikke alle, der skal have en individuel samtale. Det har aldrig været målsætningen,” påpeger Per Krabbe.  

Han erkender, at der selvfølgelig er ting, Studievalg-vejlederne kan gøre bedre.

”I den måde vejledningssystemet er sat sammen på i dag, er vejledning meget andet end den individuelle samtale. Det skal vi blive bedre til at vise – både overfor elever og lærere.”

Morten Østergaard vil tage spørgsmålet om studievejledning op, når regeringen til efteråret skal færdiggøre udmøntningen af målet om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.