OM Lars Due Arnov
- Konsulent på Center for Undervisningsmidler (CFU) ved Københavns Professionshøjskole
- Underviser på Gribskov Gymnasium & HF i historie, samfundsfag og mediefag.
- Master i it og læring
Her cirka et år efter introduktionen af ChatGPT er det tid at gøre status. Vi lærere har gjort os erfaringer og er blevet klogere på, hvad AI-chatbots betyder for elevernes læring, hvad de gør godt, og hvad de gør mindre godt – eller måske direkte dårligt. Det vil denne kronik sætte fokus på. Endelig giver jeg et bud på, hvad vi didaktisk kan gøre på både kort og lang sigt.
Det skal understreges, at jeg ikke som sådan er ‘AI-positiv’, og at de didaktiske forslag, som præsenteres undervejs, har som praktisk forudsætning, at ledelser har afklaret forhold omkring datasikkerhed og GDPR.
Mere end en lommeregner
Den 30. november 2022 blev OpenAI’s chatbot ChatGPT lanceret. Under tre måneder senere havde ChatGPT over 100 millioner brugere. Aldrig tidligere var et program eller en tjeneste blevet udbredt så hurtigt. Også i uddannelsesverdenen er det gået stærkt. Kort efter lanceringen begyndte lærere og elever at udforske muligheder og umuligheder med ChatGPT. Det viste sig, at chatbotten på mange områder var forbløffende god til at svare på spørgsmål, men også kunne opføre sig som en beruset, fabulerende tosse, der med stor overbevisning leverede de største løgne som skinbarlig sandhed. I løbet af foråret blev ChatGPT4, Google Bard og Microsoft Bing med AI-chat introduceret, og der dukkede en lang række af AI-applikationer op med fokus på billeder, lyd og musik. De nye tjenester og applikationer var samlet set endnu bedre end ChatGPT og mere præcise.
Der er derfor ikke længere tvivl om, at AI er en meget større og mere indgribende teknologi, end lommeregneren var, da den blev introduceret.
Hvad er på spil?
Det er min påstand, at kunstig intelligens/AI-chatbots vil ændre undervisningsverdenen markant i de kommende 10 år. AI-chatbots kommer i mange fag til at forandre vores syn på viden og kompetencer, vores måder at undervise på og endelig måden, hvorpå vi bedømmer og giver karakterer.
Sat på spidsen handler fremtidens undervisning om, hvordan vi kan få eleverne til at (ville) lære noget, når de bare kan få svar og løsninger via en AI-chatbot. Det korte svar er, at det kan vi heller ikke, hvis vi ikke nytænker vores tilgang til teknologi, vores didaktik og vores evalueringsformer. Det kræver igen, at vi først bliver klogere på teknologiens læringsmæssige fordele og ulemper.
Hjælp – selvom man fejler
I den danske uddannelsesverden har der været meget fokus på snyd og på, hvordan AI skader elevernes læreproces. I den diskurs er argumenter for at anvende AI i undervisning næsten druknet, men de findes internationalt. Især engelske og amerikanske læringsteoretikere fremhæver fordelen ved, at AI-chatbots altid er til stede og kan tilbyde hjælp til eleverne som en slags AI-assistent. Uanset hvor eleverne er, kan de få hjælp og feedback i realtid. Det er ikke altid tilfældet i et klasserum med én lærer og mange elever, og slet ikke derhjemme, hvis forældrene ikke er i stand til at hjælpe. Samtidig bliver AI-chatbotten aldrig træt, uanset hvor mange dumme spørgsmål den får. Det sidste er nok det vigtigste.
I mange år har læringsforskere talt om, at eleverne ‘skal fejle’, og at der ikke findes dumme spørgsmål. Men i praksis holdes eleverne ofte tilbage, fordi de føler sig udstillet i fællesskabet – og det gælder både i klasserumsdrøftelser, i gruppearbejder og i forbindelse med peer feedback. Det ‘fine’ ved en AI-chatbot er, at den ikke dømmer, og at der ikke er noget socialt eller magtmæssigt på spil. Og som elev kan man blotte sig over for en AI-chatbot uden at tænke på karakterer.
Af disse grunde ser nogle forskere AI-chatbots som værende lighedsskabende. Ethan Mollick, professor ved University of Pennsylvania, taler ligefrem om, at AI-chatbots demokratiserer uddannelse og livsmuligheder. Det skal nok tages med et gran salt, da det kræver ganske megen viden at prompte AI-chatbots ordentligt (at prompte henviser til de spørgsmål og anvisninger, som man giver botten). Men pointen med, at AI-chatbots har kvaliteter i forhold til hjælp og feedback, er også relevant i en dansk kontekst.
Derudover tilbyder AI-chatbots også alle mulige former for hjælp til læsning, korrektur og skriftlighed. I den forbindelse har for eksempel Ordblindeforeningen.dk udtrykt ønske om, at der undervises mere i, hvordan AI kan bruges af ordblinde.
Det er ofte de mest veltalende, som tager teten. Med en AI-chatbot kan alle diskutere samtidigt.
AI som diskussionspartner
AI rummer potentiale til aktiverende og engagerende undervisning: Man kan for eksempel bede ChatGPT om at agere og tale som bestemte ‘rigtige’ personer. Altså indtage deres position og synspunkt. Det kan udnyttes til at skabe livlige diskussioner med botten. Som Bryan Brown, professor i læring fra Stanford University, fremhæver, er det veldokumenteret, at klassediskussion i høj grad bidrager til læring på højere taksonomiske niveauer, men i en klasse kan kun én tale ad gangen, og det er ofte de mest veltalende, som tager teten. Med en AI-chatbot kan alle diskutere samtidigt. Det udfordrer nok vores skandinaviske dannelsesforståelse en del, men siger omvendt noget om, at ikke alle i verden ser på teknologi gennem samme kritiske linse.
Multimodalitet og mestring
Læringsforskere fremhæver også AI-chatbots muligheder for at udarbejde alle mulige former for multimodale produkter, der har en langt højere kvalitet, end hvad man ellers ville kunne skabe uden AI, hvilket kan give flere elever en følelse af mestring.
Det vil dog give problemer i forhold til bedømmelsen af produkter, for hvor meget har eleverne selv lavet? Stillet over for den problematik har den amerikanske lærings- og computerforsker Dora Demszky foreslået, at det måske så handler om, at vi skal hæve barren og forlange endnu mere af eleverne og deres produkter, når de nu har så stærkt et hjælpemiddel i hænderne. Samtidig må vi nok også bevæge os væk fra den ensidige karaktergivning af produktet alene, men også bedømme elevernes arbejdsproces.
Gigantisk misinformation
Ovennævnte positive aspekter knyttet til AI-chatbots bør holdes op imod en lang række ulemper. Som allerede berørt kan AI-teknologi anno 2023 producere de vildeste tekster, billeder, musik og lyd. Det kan desværre også udnyttes til snyd og produktion af fake news. Potentielt kan alle ganske billigt producere (og forfalske) alting om alt. Som forsker i computer-science Johannes Bjerva fra Aalborg Universitet har sagt, så rummer AI et gigantisk potentiale for misinformation. Og det er svært at lave nogen form for kildekritik, da forfatteren er ukendt, og udtrykket forfalsket til perfektion. I yderste konsekvens er det troværdighed og den gensidige tillid i samfundet, som er på spil. Det er derfor også tvingende nødvendigt, at der på ungdomsuddannelser satses massivt på at undervise kritisk i og omkring AI-teknologi – en slags digital dannelse 3.0 eller teknologiforståelse med fokus på AI.
Men også AI-chatbots udarbejdet med gode intentioner for øje rummer problemer. AI-chatbots har altid en eller anden form for indbygget bias, afhængigt af hvilke data de er blevet trænet med. For eksempel er ChatGPT en amerikansk model og afspejler i høj grad amerikanske værdier og et amerikansk verdenssyn. Derfor arbejder man i Norge og Sverige også på at udvikle nationale AI-chatbots, der bedre repræsenterer normer og værdier i de lande. I Danmark er der endnu ikke truffet beslutninger i den retning, men for eksempel SkoleGPT – udviklet af Københavns Professionshøjskole – er et eksempel på en anderledes AI-løsning. SkoleGPT er et prototype-forsøg på at skabe en gratis og datasikker AI-chatbot.
Overbevisende snydemaskine
I forhold til pædagogisk-fagdidaktisk anvendelse af AI-chatbots i læreprocesser er der betydelige udfordringer. Først og fremmest giver AI-chatbots i nogle tilfælde svar, som er helt ude i skoven og faktuelt forkerte. Og ikke nok med det. De præsenterer svarene med sådan en overbevisning, at mange elever sandsynligvis vil gå direkte i fælden.
I de fleste tilfælde vil AI-botsene dog give ‘rigtige’ og ganske gode svar. Det giver dog andre problemer – for hvad med snyd? Problemet med AI-chatbots og snyd er, at man ikke 100 procent kan bevise, at eleverne har anvendt en chatbot til at snyde med. På nettet tilbydes dog en lang række af applikationer, der påstår, at de kan påvise brug af AI. Desværre er resultaterne usikre, og der er cirka ni procent sandsynlighed for falsk positive resultater. Konkret betyder det, at nogle elever kan blive beskyldt for at snyde, selvom de ikke har gjort det. Derfor anbefaler Børne- og Undervisningsministeriet, at man ikke anvender den type programmer.
I undervisning er det næppe muligt helt at udelukke AI-chatbots, og det er heller ikke hensigtsmæssigt.
Ingen læring?
Det særlige ved AI-chatbots er, at de genererer tekst. Det skaber udfordringer i forhold til snyd, men i et videre perspektiv også i forhold til tænkning og skriftlighed. For hvad gør det ved elevernes tænkning, når de i ret mange situationer bare kan få serveret svaret? Der er en stor risiko for, at centrale led i læreprocesser springes over. I mange tilfælde vil elever kunne slippe afsted med ikke at undersøge, ikke at læse og ikke at skulle formulere.
Næppe alle elever vil tage den nemme genvej, men en ganske stor del vil sandsynligvis gøre det, når de opdager, at der kan være store tids- og karaktermæssige fordele forbundet med at bruge AI-chatbots.
Samtidig har vi slet ikke noget overblik over, hvad AI kommer til at betyde for skriftlighed og tænkning på lidt længere sigt. Det er således veldokumenteret, at skrift er et særdeles kraftfuldt redskab for hukommelse (for eksempel noter til læsning, referater, logbøger), for organisering af tænkning (for eksempel mindmaps, konceptualisering) og for formidling (for eksempel taler, oplæg, præsentationer). Alle disse skriftlige discipliner risikerer at blive undermineret af AI-chatbots.
AI-chatbots – hvad nu?
På vores CFU-kurser om AI-chatbots i undervisningen oplever vi ofte, at lærere udtrykker frustration over den aktuelle situation og over for, om man skal/kan forbyde eller indtænke AI-chatbots i undervisningen. Det er forståeligt, da der er mange aspekter i spil, som for eksempel snyd, faglige mål, læreplaner, eksamen, åbne versus lukkede computere, lærer- og elevroller samt digital dannelse.
I min optik kan det være hensigtsmæssigt at betragte AI-chatbots i såvel et kort som et langt perspektiv. På kort sigt må vi operere inden for de gældende læreplaner, hvor for eksempel hjælp til skriftlighed ikke er tilladt. Som det har været tilfældet i en årrække for sprogfag, så giver det ikke længere mening at lade skriftligt hjemmearbejde være grundlag for standpunkts- og årskarakterer. Mange sproglærere opererer således med et ‘prøverum’ og et ‘træningsrum’. Prøverummet er på skolen i klassen og er uden AI-chatbot og Google Translate, mens eleverne i træningsrummet hjemme kan blive klogere på sproget med hjælp fra den kunstige intelligens. Den praksis kan givetvis overføres til andre fag. For eksempel kan man forestille sig en samfundsfagsopgave – som min kollega Christian Aalborg Fransen (CFU/Køge Gymnasium) har stillet – hvor eleverne i fællesskab bruger AI-chatbots til at blive klogere på opgaven, hvorefter de enkeltvis skriver deres tekst (uden AI), som så afleveres. Dernæst kan eleverne som en del af en procesaflevering få til opgave at forbedre deres opgave derhjemme ved hjælp af en AI-chatbot (hvis ellers eleverne selv vil anvende AI-chatbots, og det tillades af skolens it-politik). Som et meget væsentligt krav i opgaveskrivningen skal vi insistere på, at citater, tabeller, sætninger, eksempler med videre fra det pågældende opgavesæt eller materiale skal inddrages og behandles. Så vil det være umuligt for AI-chatbotten at gøre alt arbejdet. Foruden processkrivning og afleveringer kan multimodale afleveringer (for eksempel lydfiler og videoer) være gode løsninger, men det træner desværre ikke netop den skriftlighed, som eleverne har brug for, når de skal til skriftlig eksamen.
Tænk selv med chatbotten
I klasserumsundervisning er det næppe muligt helt at udelukke AI-chatbots, og det er heller ikke hensigtsmæssigt. I stedet bør vi fokusere på at lave en form for benspænd, hvor vi får eleverne til hele tiden at tænke selv, før de anvender AI-chatbotten.
Sammen med Christian Aalborg Frandsen har jeg udviklet nogle didaktiske retningslinjer for brug af AI i undervisningen. AI-chatbots i undervisningen skal doseres i forhold til klasserummets øvrige aktører, strukturer og læremidler. Det gælder om at finde ‘det gode mix’ via elementer som for eksempel klar sekvensering, AI-feedback-loops, elevdrøftelser, verificering og kildekritik samt åbne og lukkede computere. For eksempel vil det give god mening at begynde læringsaktiviteter med, at eleverne med lukket computer i fællesskab – og på baggrund af en lektietekst – drøfter mulige svar på en problemstilling eller nogle spørgsmål. Dernæst kan eleverne i grupper forsøge at få yderligere viden og feedback fra en AI-chatbot – en viden, som de efterfølgende uden AI-hjælp skal verificere via lektietekst, nettet og/eller lærer. Måske kan de så vende tilbage til AI-chatbotten og kræve konkrete eksempler og bedre forklaringer. Endelig vil det give god mening at afslutte læringssekvensen med gruppe- og/eller klasseopsamlinger og drøftelser med lukkede computere for på den måde at anspore til, at eleverne reflekterer over det faglige stof og internaliserer deres viden.
Det er ikke i alle fag, at denne tilgang kan realiseres fuldt ud, men det er et bud på en hensigtsmæssig didaktisering, som også kan varieres ret meget ved at bytte om på de enkelte sekvenser. Processen kan suppleres med kreative arbejdsformer, hvor AI-chatbotten indtager positioner eller agerer som personer – uden at det går ud over elevernes inddragelse og tænkning.
Det afgørende er, at AI aldrig må stå alene, men skal bringes i spil på en kritisk måde i et fællesskab. Parallelt skal vi måske også arbejde mere med det menneskelige og alt det, som kunstig intelligens er mindre god til: moralske domme, følelser, kreativitet, affektion og indlevelse. I langt de fleste tilfælde vil det være med lukket computer.
Sat på spidsen handler fremtidens undervisning om, hvordan vi kan få eleverne til at ville lære noget, når de bare kan få svar og løsninger via en AI-chatbot.
Et kig i krystalkuglen
I et længere perspektiv vil AI-chatbots – forudsat at udviklingen fortsætter – sandsynligvis få ganske stor betydning for såvel prøveformer som den konkrete undervisning. Det er en kendt sag, at de to ting hænger sammen, da prøveformer virker voldsomt tilbage på undervisningsformen – den såkaldte back wash effect. Så hvis prøveformer ændres til også at inkludere AI, vil AI-chatbots komme til at spille en markant rolle i fremtidens uddannelseslandskab. Følges internationale læringsforskeres råd, så bør fremtidens undervisning have langt mere fokus på proces, undersøgelse, udarbejdelse af produkter og autentiske problemstillinger – alt sammen fulgt op af mundtlige evalueringer som for eksempel portfolio-eksamener. Og som tidligere berørt vil man sandsynligvis også hæve barren for det faglige niveau.
Det er næppe for vildt at forestille sig, at vi lærere i fremtiden nok skal beskæftige os mere med at skabe rammer for læring og stilladsere elevernes tilgang til AI. Helt afgørende i den proces ser jeg – i lighed med mange læringsforskere – nysgerrighed som det centrale element. I en situation hvor AI-chatbots kan levere en masse viden og tilmed materialisere den viden i et udtryk, vil lysten til at opnå viden og gøre noget ved den viden blive central. Vi skal derfor have fokus på at styrke nysgerrigheden hos eleverne og arbejde endnu mere med elevernes evne til at stille de gode spørgsmål. Og vi skal have alle med, så en fremtid med AI-chatbots ikke alene monopoliseres af de dygtige og ressourcestærke elever.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Flot artikel! Ligesom Google for mange år siden blev en integreret del af undervisningen, med alle de muligheder og problemer dette medførte, er AI kommet for at blive. Det bliver en stor udfordring for ALLE i undervisningssektoren at afklare hvilke kompetencer fremtidens unge skal lære, således at AI støtter læringen og ikke saboterer den. Da lommeregneren blev opfundet, blev en del regnetekniske kompetencer overflødige, mens matematisk forståelse fik større betydning. I fremtiden vil aktiv og kritisk anvendelse af AI blive en vigtig kompetence for alle. De unge bør kende mulighederne og begrænsningerne ved AI, ligesom de bør få indblik i, hvordan AI mere og mere kommer til at danne grundlag for vigtige beslutninger i samfundet, men forhåbentligt uden at AI kommer til at styre vores liv.