Sproglærere i samlet opråb til politikere

Fra fransk til japansk og engelsk til arabisk. Fremmedsprogslærerne er gået sammen om et fælles opråb til politikerne om at gøre noget for at sikre, at flere elever vælger sprog.
For trods den politiske målsætning for gymnasiereformen så har den ikke resulteret i, at flere gymnasieelever får fremmedsprog, lyder det fra GymSprog, der repræsenterer de faglige foreninger for fremmedsprogene i gymnasiet.

“Det er vores klare opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne,” siger Christine Léturgie, der er formand for Fransklærerforeningen.

Derfor havde repræsentanter for GymSprog bedt om foretræde for Undervisningsudvalget i Folketinget tidligere på måneden.
Med sig havde lærerne fem konkrete forslag til ændringer af gymnasiereformen, der kan hjælpe fremmedsprogene på vej.

Økonomisk støtte
For det første foreslår foreningerne, at der fremover skal være støtte til skoler til at oprette små sproghold.

“Der er behov for at sikre, at hold oprettes – både i de mindre sprog og i forhold til opgradering af fortsættersprogene fra B- til A-niveau,” siger Christine Léturgie.

GymSprog foreslår et sprogtaxameter eller en anden form for tilskudsordning, som skolerne kan søge, så man undgår, at skoler ikke opretter små sproghold af økonomiske grunde.

Plads til sprog på A-niveau
Sproglærerne anbefaler også, at der fjernes barrierer, så alle elever har mulighed for at vælge andet fremmedsprog på A-niveau.

“Som nogle studieretninger er opbygget, er det svært at få plads i skemaet til sprog på A-niveau. Vi foreslår, at det sikres, at alle elever har plads til at vælge sprog på A- niveau, uanset hvilken studieretning de vælger – både begynder A og opgradering af fortsættersprog fra B til A,” siger Christine Léturgie.

Derudover skal der løsnes op for strukturelle bindinger, så der er mulighed for, at fremmedsprog indgår i flere studieretninger, både de sproglige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, økonomiske og kunstneriske, foreslår GymSprog.

“Eleverne foretrækker sprog i kombination med ikke-sproglige fag, og sprog kan give mening i kombination med fag inden for stort set alle hovedgrene af studieretningerne. Derfor skal sprog kunne kombineres med fag, der giver mening i forhold til at træne elevers dobbeltkompetence,” siger Christine Léturgie.

Andet fremmedsprog i grundforløb
Sproglærerne foreslår desuden et nationalt krav, om at andet fremmedsprog skal indgå i grundforløbet.

“Alle elever skal have mulighed for at møde hele udbuddet af andet fremmedsprog, der findes på det konkrete gymnasium fra starten af 1.g, i grundforløbet. Det er vigtigt for at skabe kontinuitet for fortsættersprogene, og for at eleverne ser, hvordan undervisningen i andet fremmedsprog foregår på gymnasiet,” siger Christine Léturgie.

Gymnasiet mangler i sprogcenter
Som en del af regeringens fremmedsprogstrategi skal der oprettes et nationalt center for fremmedsprog.

“Vi anerkender den nationale sprogstrategis mål om kvalitetsløft. Vi er dog bekymrede for manglende fokus på gymnasieskolen i sprogstrategien,” siger Christine Léturgie.

Derfor foreslår GymSprog, at der kommer repræsentanter fra folkeskolen, gymnasieskolen og de faglige foreninger i bestyrelsen eller som fast tilknyttet medarbejder i det nationale center for fremmedsprog.

Christine Léturgie beskriver mødet med politikerne som positivt og fortæller, at der var stor lydhørhed og interesserede spørgsmål.

S vil lytte til sektoren
Gymnasieskolen.dk har forgæves forsøgt at få kommentarer fra partiernes undervisningsordførere i forhold til fremmedsprogenes udfordringer i gymnasiereformen.
 

Kun Socialdemokratiets undervisningsordfører, Anette Lind, har vendt tilbage. Hun fortæller, at partiet endnu ikke har konkrete forslag på vej omkring fremmedsprogene, men i øjeblikket er i dialog med sektoren.

“Vi synes, at gymnasieskolerne lige skal have tid til trække vejret efter den nye reform. Men vi vil lytte til gymnasierne, når vi skal finde løsninger, fordi det er dem, der ved, hvad der skal til,” siger Anette Lind og tilføjer:

“Det kan godt være, at man skal have lov til at tage et begyndersprog som studieretningsfag sammen med flere fag og ikke kun i de sproglige studieretninger. Måske skal der mere udveksling til i ungdomsuddannelserne eller et helt tredje tiltag.”

Ministerens forslag hældt af bordet
Gymnasieskolen. dk har tidligere skrevet om undervisningsministerens forslag om enten at afskaffe studieretningen samfundsfag A og Engelsk A eller at ændre den mest populære studieretning på det almene gymnasium til en studieretning med fem A-fag, hvoraf to af fagene er sprog.
Om det siger Anette Lind:

“For det første må man finde ud af, hvordan man håndterer samfundsfag, og det gør man jo ikke bare ved at tage en meget populær studieretning væk. Men man skal også være opmærksom på, at hvis man ændrer en studieretning til at indeholde fem A-fag, så presser man de unge endnu mere. I forvejen synes vi, at der er nok, der presser de unge.”

Hun understreger, at undervisningsministerens forslag om afskaffelsen af den populære studieretning hurtigt blev hældt af bordet i gymnasieforligskredsen, da der ikke var opbakning til det.

Gymnasieforligskredsen mødes igen i august.