Det står nu mere klart, hvordan eleverne bliver fordelt på landets gymnasier næste skoleår.
Børne- og Undervisningsministeriet har udsendt en foreløbig plan for skolernes nye elevkapacitet.
På flere små udkantsgymnasier er der lettelse og tilfredshed. Rektorerne glæder sig over, at SVM-regeringen har holdt fast i den del af elevfordelingsaftalen, der handler om at bevare gymnasierne i tyndtbefolkede områder. Det skal ske ved centralt at styre, hvor mange pladser den enkelte skole har, og sikre et vist antal elever til de mindre skoler i landdistrikterne.
Bjerringbro Gymnasium må i det kommende skoleår optage 63 nye stx-elever og 28 hf-elever – altså tre klasser i alt. Det er det samme antal, der er begyndt på det lille midtjyske gymnasium i de seneste to år.
”Jeg er godt tilfreds. Det er det, der er realistisk,” siger skolens rektor, Claus Smedegaard Kjeldsen.
Skolen var i første omgang sat til 56 stx-elever, men er endt med syv mere, fordi man bad om at få en såkaldt teknisk overkapacitet, hvilket vil sige, at der godt må være over 28 elever per klasse i gennemsnit.
”Virkeligheden er sjælden så smuk, at det lige passer med 28 i en klasse. Det ville være så ærgerligt at få 59 stx-elever og så skulle aflevere tre af dem,” siger Claus Smedegaard Kjeldsen.
Bjerringbro Gymnasium ligger i den østlige del af Viborg Kommune og er primært i konkurrence om elever med de to lokale gymnasier i Viborg, men også med Favrskov Gymnasium og Silkeborg Gymnasium. Fandtes skolen ikke, ville en stor del af de nuværende elever få en bustur på minimum 45 minutter hver vej.
”Mange af vores elever kommer fra småbyer eller gårde, og de ville først skulle med bus ind til Bjerringbro og så videre derfra,” fortæller Claus Smedegaard Kjeldsen.
Godt tilfreds
Med elevfordelingsaftalen ligger ansvaret for fastlæggelsen af kapaciteten på landets gymnasier hos Børne- og Undervisningsministeriet i de næste tre år. I september fik alle gymnasier udmeldt en beregningsteknisk kapacitet fra ministeriet. Herefter har skolerne kunnet komme med indsigelser. Med udgangspunkt i skolernes tilbagemeldinger – og i dialog med landets fem regioner – har ministeriet nu fastsat de foreløbige kapaciteter, der blev meldt ud til skolerne den 1. februar.
Den centrale fordeling omfatter både de almene og de erhvervsgymnasiale uddannelser.
Vores eksistensgrundlag vil forsvinde, hvis man giver gymnasierne inde i Aalborg lov til at vokse.
På Fjerritslev Gymnasium fik rektor et chok, da de første tal blev meldt ud i efteråret.
”På de store gymnasier i Aalborg var kapaciteten sat lidt op i forhold til de foregående års optag, mens vi var sat en klasse ned. Det var stik imod intentionen med den politiske aftale om elevfordeling,” fortæller Mikkjal Niels Helmsdal, der er rektor på Fjerritslev Gymnasium.
På det tidspunkt stod skolen til 56 stx-elever og 28 hf-elever.
Han kritiserede fordelingen i sit høringssvar til ministeriet, og nu er skolen sat 19 stx-elever op og må til august optage 75 stx-elever og 28 hf-elever.
”Jeg er godt tilfreds med stx-tallet. Jeg havde bedt om 44 hf-elever, men regionen har stillet os i udsigt, at vi kan forvente at beholde de elever, der søger os som 1. prioritet, efter ansøgningsfristen er udløbet, så jeg er ikke bekymret. Disse eftertilmeldinger er der typisk en del af på hf,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.
I august begyndte 61 stx-elever og 32 hf-elever på Fjerritslev Gymnasium. Men det var et usædvanligt år med hensyn til elevoptaget, fortæller Fjerritslev-rektoren, da over halvdelen af 9. klasses-eleverne i Jammerbugt Kommune valgte at tage 10. klasse.
Siden 2016 har skolen haft et kollegium tilknyttet skolen, som gør, at skolen tiltrækker elever fra hele landet.
Hvis det lille nordjyske gymnasium ikke lå der, ville de unge fra Fjerritslev og omegn skulle til Aalborg, Nørresundby, Thisted eller Aars – en bustur på mellem en og halvanden time.
Færre unge
De to rektorer mener begge, at elevfordelingsaftalen og en stram kapacitetsstyring er afgørende, hvis de små gymnasier skal overleve fremover. Ikke mindst fordi der i de fleste dele af landet bliver færre unge i de kommende år, og det faldende elevtal mærker flere små gymnasier i landdistrikterne allerede.
”Vi er ikke lukningstruet her og nu, men vores eksistensgrundlag vil forsvinde, hvis man giver gymnasierne inde i Aalborg lov til at vokse og lader os andre sejle vores egen sø,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.
Jeg synes, det er rimeligt, at man holder hånden under de mindre gymnasier.
En del af de unge fra Fjerritslev og omegn vil helst gå på gymnasiet i Aalborg, men det er et mindretal, fastslår han.
”Det er vigtigt, at der er et gymnasialt tilbud i nærområdet, så de unge har en valgmulighed,” siger Mikkjal Niels Helmsdal.
Claus Smedegaard Kjeldsen er enig.
”For sammenhængskraften er det vigtigt, at der er uddannelsestilbud bredt i hele landet. Borgerne i Bjerringbro og i andre mindre byer betaler også skat. Jeg synes, det er rimeligt, at man holder hånden under de mindre gymnasier og siger: Vi skal sikre jer et elevgrundlag, så I kan drive et fagligt stærkt gymnasium,” lyder det fra Bjerringbro-rektoren.
De tvivler begge på, at man kan drive et gymnasium med kun en eller to klasser per årgang.
”Det vil blandt andet betyde et meget begrænset udbud af valgfag, og det vil forringe kvaliteten af uddannelsen mærkbart,” siger Claus Smedegaard Kjeldsen.
Mikkjal Niels Helmsdal mener, at der skal tre klasser per årgang til, for at man kan drive en skole med “fornuftige tilbud”. Han nævner det uhensigtsmæssige i, at det nuværende taxametersystem favoriserer de store gymnasier, fordi tilskud bliver givet per elev. Det bør ændres, mener han.
”Vil en lille skole give eleverne de samme muligheder i forhold til valgfag og studieretninger, er man nødt til at oprette meget små hold. Det gør, at det er dyrere per elev at give det samme tilbud,” siger han.
”Udkantstaxametret opvejer det lidt, men det er ikke nok til, at det økonomisk hænger sammen i længden,” tilføjer han.
Går en klasse op
Også for Handelsgymnasiet Vestfyn er elevfordelingsaftalen vigtig. Den sikrer, at store gymnasier ikke fjerner elevgrundlaget fra de mindre, som rektor Carsten Hogrefe udtrykker det.
Flere elever betyder et bedre studiemiljø og et større udbud af valgfag.
Den lille hhx-skole, der normalt har to klasser per årgang, har fået tildelt 90 pladser i det kommende skoleår.
”Jeg er ekstremt glad for, at vi er gået en klasse op. Vi er landet på 90 elever, fordi vi ligesom andre skoler har søgt om en teknisk overbooking på to elever per klasse,” fortæller Carsten Hogrefe.
Skolen ligger i Glamsbjerg. Fyns øvrige handelsgymnasier ligger i Odense, Nyborg og Svendborg. Det nærmeste er Tietgenskolen i Odense, hvor der typisk er 16-17 klasser per årgang.
”Nu får flere af de unge fra oplandet, der i dag kører ind til Odense, tildelt en plads hos os,” siger Carsten Hogrefe.
I sommer begyndte 49 elever på Handelsgymnasiet Vestfyn, der har til huse i samme bygning som Vestfyns Gymnasium. Men der bliver færre unge i de kommende år, og derfor er elevfordelingsaftalen helt afgørende, understreger han.
”Flere elever betyder et bedre studiemiljø og et større udbud af valgfag. Skulle det ske, at vi kom ned på én klasse per årgang, så må vi lukke.” siger Carsten Hogrefe.
”De elever, der søger mod større byer, kommer ofte fra ressourcestærke familier. Hvis de små skoler lukker, begrænser man mulighederne for, at elever fra mindre ressourcestærke familier får en uddannelse,” fortsætter han.
Vigtig valgmulighed
På Kold Tekniske Gymnasium i Odense er rektor Mette Bernsdorf meget enig med sin fynske kollega i elevfordelingsaftalens betydning.
”Jeg bakker op om aftalen og især den stramme kapacitetsstyring. Intentionen om at bevare de små gymnasier i Udkantsdanmark er vigtig,” siger hun.
I år har skolen tre 1.g-klasser – sidste skoleår begyndte kun to nye klasser. Til august må skolen optage 84 nye elever, altså tre klasser. Mette Bernsdorf er glad og kalder det et ”realistisk antal”.
”Tre spor giver et rigtig godt lærings- og studiemiljø. Vi kan oprette fire-fem studieretninger og udbyde et pænt antal valgfag,” siger hun.
Det er godt, at eleverne kan vælge. Vi er to meget forskellige skoler med forskellige læringsmiljøer.
Hun mener, det er vigtigt, at den lille htx-skole fortsat eksisterer, selvom man også kan tage htx på Odense Tekniske Gymnasium (OTG), der ligger i nærheden.
”Jeg synes, det er godt, at eleverne kan vælge. Vi er to meget forskellige skoler med forskellige læringsmiljøer. Vi kan noget, som OTG ikke kan og omvendt,” siger Mette Bernsdorf.
”Vi har for eksempel retningen ‘proces, levnedsmiddel og sundhed’ i teknikfag, som OTG ikke har,” fortsætter hun.
Også hun tvivler på, at man kan drive et gymnasium, hvis man i flere år kommer ned på en eller to klasser per årgang.
”Økonomisk bliver det svært. Det vil gå ud over studiemiljøet og udbuddet af studieretninger og valgfag.”
Foreløbige tal
Tallene er foreløbige. Den endelige kapacitet for skoleåret 2023-2024 fastsættes på baggrund af de faktiske søgetal og meldes ud senest den 15. maj. Elevernes ansøgningsfrist er den 13. marts.
På Bjerringbro Gymnasium er Claus Smedegaard Kjeldsen spændt på, hvad det endelige resultat bliver, når ansøgningerne har været ”inde og vende i ministeriets algoritme”.
”Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg håber virkelig, at vi får et resultat, der gør en forskel,” siger han og understreger, at politikerne mangler at løse den skæve elevfordeling i de store byer.
På Handelsgymnasiet Vestfyn er Carsten Hogrefe dog bekymret. Ifølge aftalen om elevfordeling skal der sikres en vis overkapacitet til hhx og htx. I de beregningstekniske kapaciteter var der indlagt to procent overkapacitet til henholdsvis hhx og htx, som var tildelt som hele klasser til de store udbud i regionerne. I Region Syddanmark gavner det Tietgenskolen. Derudover har det store handelsgymnasium i Odense bedt om en teknisk overbooking på to elever per klasse. Når skolen er sat til 450 elever – altså 15 klasser – er det en hel klasse i overbooking, påpeger Carsten Hogrefe.
”Hvis der faktisk er ‘en elastik’ på omkring to hele klasser, så har jeg svært ved at se, at der er stram kapacitetsstyring,” siger han og uddyber:
”Vi ved, at der hvert år findes 90 elever i vores lokalområde og omegnen af Odense, der vil på hhx og kan nå os med bus inden for 45 minutter. Men hvis søgemønstret er, som det plejer, så søger næsten alle Tietgenskolen som 1. prioritet, fordi de vil ind til Odense, og så er jeg meget usikker på, om vi ender med at få tre klasser.”
Man burde fylde de små gymnasier, som aftalen skal hjælpe, op først, og derefter fordele de resterende elever, mener Carsten Hogrefe.
Fakta om elevfordelingsaftalen
- SVM-regeringen har droppet den del af elevfordelingsaftalen, der indebar, at eleverne i fem såkaldte fordelingszoner i de større byer skulle fordeles efter deres forældres indkomst.
- I år vil alle blive fordelt efter transporttiden fra deres bopæl til gymnasiet, hvis der er flere ansøgere end pladser. Bliver man placeret på en skole, man ikke selv har søgt, må transporttiden højst være 45 minutter.
- Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har lovet, at en ny model, der skal rette op på den skæve elevsammensætning på gymnasier i de store byer, vil være på plads til skoleåret 2024-2025.
- Den del af aftalen, der handler om at bevare de mindre gymnasier i tyndtbefolkede områder, er ikke sløjfet. Det er centralt besluttet, hvor mange elever den enkelte skole må optage, og man sikrer et vist antal elever til de mindre skoler i landdistrikterne, så de kan overleve.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode