Små gymnasier kæmper for at holde på eleverne

Flere steder i Danmark bliver der færre unge i de kommende år, og samtidig søger flere af dem mod de større byer. Nogle steder i landet konkurrerer skolerne derfor om færre elever.

Eller som en rektor formulerer det, så kæmper gymnasierne fra hus til hus om eleverne.

At der samtidig er nedskæringer på den politiske dagsorden flere år frem, gør mildest talt ikke kampen mindre “blodig”.

Gymnasieskolen.dk har talt med lederne fra tre små gymnasier om udfordringerne for fremtiden, og hvad der efter deres mening skal til, for at der også i fremtiden er et bredt tilbud af ungdomsuddannelser uden for de større byer.

Fra fire til to klasser
Først ridser de dog lige udfordringerne op.

“Vi har to hhx-klasser på vores skole og kan ikke tåle at blive mindre. Forrige år var der en større andel af de lokale elever, som valgte at tage til Odense, men i år har vi heldigvis holdt på flere af dem,” siger Carsten Hogrefe, som er rektor på Handelsgymnasiet Vestfyn i Glamsbjerg.

“Vi har 450 elever – en hyggelig og overskuelig skole, men vi er udfordret af demografien og må derfor tænke ud af boksen for at tiltrække nye elever,” lyder det fra Bjarne Edelskov Nielsen, som er rektor på Fjerritslev Gymnasium i Nordjylland.

“Vi mister elever til Esbjerg. Tidligere var vi fire 1. g-klasser, nu er vi to. Vi har ikke råd til at miste flere elever,” siger forstander Sune Ahrenkiel på Handelsgymnasiet Ribe.

Bekendtgørelsen, som også skulle håndtere fordelingen af tosprogede elever, er dog blevet udsat af den nye undervisningsminister Merete Riisager (LA). Nye regler vil derfor tidligst komme til at gælde for skoleåret 2018/19.

Med andre ord skal skolerne finde lokale løsninger. De tre ledere fra de omtalte skoler er dog heller ikke enige om, hvilke politiske initiativer der skal til for sikre, at de små gymnasier kan klare sig fremover.

“Det har nok gjort indtryk på forældrene i området og har bremset udviklingen af elever, som søger mod Odense,” siger Carsten Hogrefe.

Han mener dog generelt, at skolerne skal samarbejde om at skabe de bedste uddannelser for elever i stedet for at konkurrere om dem. Og derfor advarer han mod, at uddannelsesinstitutioner i Odense og i andre store byer udvider så meget, at de kan blive en trussel mod de mindre skoler på landet.

“Vi skal ikke lave prestigebyggerier og konkurrence, men give unge den bedst mulige uddannelse. For nogle unge er små skoler et plus, og det er vigtigt, at der er skoler i alle dele af landet og ikke kun i de store byer,” siger Carsten Hogrefe.

Som det er nu, er stx og hf-uddannelser forpligtet til at indgå i fordelingsudvalg, som samarbejder om fordeling af elever. Carsten Hogrefe foreslår, at erhvervsgymnasierne også kommer med i fordelingsudvalgene.

“Jeg tror, det kunne være med til, at vi kunne få en fornuftig styring af området,” siger Carsten Hogrefe.

“Transporttiden kan være afgørende for frafaldet, så hvis vi vil gå efter 95-procent-målsætningen er det vigtigt, at vi holder fast i de små skoler,” siger Bjarne Edelskov Nielsen.

Han siger, at det derfor også er vigtigt, at Fjerritslev Gymnasium kan tilbyde både stx, hf og hhx under samme tag, så de unge i lokalområdet har flere valgmuligheder.

Men det ændrer dog ikke ved, at der ifølge skolens rektor bliver færre unge i skolens opland i fremtiden. Og med de nuværende 450 elever skal skolen helst ikke blive meget mindre.

Fjerritslev Gymnasium vil derfor tiltrække elever fra andre steder i landet ved at oprette et oprette et college 500 meter fra skolen. Attraktionen skal være det bakkede terræn og den 30 kilometer mountainbikerute, som ligger i området.

“Vi vil være gymnasiernes svar på efterskolerne. Hvis vi skal klare os i konkurrencen, bliver vi nødt til at tiltrække elever udefra,” siger Bjarne Edelskov Nielsen.

“De unge søger mod de større byer. Det ligger i ungdomskulturen, at man vil ses og høres, og det bliver man bedst, hvis der er mange, som kan se og høre dig,” siger Sune Ahrenkiel, som bruger billedet om at kæmpe fra hus til hus, når han skal beskrive ungdomsuddannelsernes indsats for at holde på og tiltrække elever.

Ifølge forstanderen bliver der 12-15 procent færre unge i området frem til 2022, og den nedgang har været i gang længe.

Han mener dog ikke, at der skal laves en politisk løsning, som “tvinger” elever til at tage en ungdomsuddannelse i Ribe.

“Jeg mener, at elever skal have frit skolevalg. Vi skal ikke have elever fra Bramming, som hellere vil gå i skole i Esbjerg,” siger Sune Ahrenkiel.

I stedet for peger han på en form for samarbejde med andre skoler i Esbjerg Kommune som en løsning.

“Det kan være, vi skal være en del af et campus for at overleve på sigt,” siger Sune Ahrenkiel, men understreger, at der dog ikke er aktuelle planer om indgå i et campus.  

Den nye undervisningsminister Merete Riisager ønsker ikke at udtale sig om sagen lige nu. Hun har indkaldt gymnasieforligspartierne til drøftelser inden jul om fordeling af elever på gymnasierne.