Artikel
Skoler mangler indsats over for alvorligt syge unge
nervoes_pige_shutterstock_160498721

Skoler mangler indsats over for alvorligt syge unge

Alvorligt syge unge risikerer at falde ud af ungdomsuddannelserne. Skolerne bør prioritere en en mere koordineret indsats og en opgradering af studievejledningen, konkluderer ny rapport. Danske Gymnasier afviser dog, at studievejledningen har behov for mere tid.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Mere end 25 procent af danske unge oplever dødsfald eller sygdom i nærmeste familie eller selv at blive ramt af en alvorlig sygdom.
Det kan gå ud over deres ungdomsuddannelse.
Elever med en alvorlig sygdom risikerer at falde ud af uddannelsessystemet på grund af fravær og krav om eksamen i fuldt pensum, fremgår det af ny rapport fra Egmont Fonden.

I rapporten anbefales ungdomsuddannelserne blandt andet at opgradere studievejledningerne for at hjælpe unge med alvorlig sygdom.
Bestyrelsesmedlem i foreningen Studievejlederne Hanne-Grete Lund håber, at skolerne vil tage anbefalingerne til sig.

”I pressede perioder kan det være svært at have tid til at være opsøgende nok over for de unge, der har problemer. Desværre er det ikke noget, vi som studievejledergruppe kan gå ind og ændre. Efter 2013-overenskomsten er vores arbejdsforhold som studievejledere blevet meget forskellige alt efter, hvordan den enkelte rektor prioriterer området. Derfor håber jeg, at rapporten kan bruges som en løftestang til studievejledningen ude på skolerne,” siger Hanne-Grete Lund, der er lærer og studievejleder på Mulernes Legatskole.

Mød eleverne individuelt 
Formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen afviser, at der er behov for mere tid til studievejledningen for at løfte indsatsen over for unge med alvorlig sygdom.

”Jeg mener ikke, det er et spørgsmål om at tilføre mere tid til studievejledningen. Som det også fremgår fra mange af eleverne i rapporten, så er det et spørgsmål om at møde den enkelte elev, hvor han eller hun er med en individuel indsats. Det kræver naturligvis, at den enkelte studievejleder føler sig klædt godt nok på til opgaven, og det er jo skolernes opgave at afklare med studievejlederen,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Egmont-rapporten bygger på interview med 21 unge, der lever med en alvorlig sygdom eller har oplevet dødsfald eller sygdom i den nærmeste familie, resultater fra Egmontfondens Omsorgsmåling fra 2013 samt interview med nøgleaktører og eksperter.

Behov for mere koordineret indsats
I rapporten efterlyses generelt en mere koordineret indsats på ungdomsuddannelserne over for unge med alvorlig sygdom.
Anne-Birgitte Rasmussen mener, at rapporten maner til eftertænksomhed.

”Selvom rapporten viser, at mange af skolerne har sorgplaner, så viser de unges egne fortællinger i rapporten også, at det er vigtigt, at vi nogle gange lægger planerne til side og lytter til den enkelte elev og finder ud af, hvordan vi håndterer den enkelte elevs oplevelser,” siger hun.

Er det ikke det modsatte af, at skolerne skal koordinere indsatsen mere?
”Jeg mener, man kan udlede af rapporten, at de unge i højere grad efterspørger en person, der tager hånd om deres sag, så indsatsen på den måde bliver mere koordineret,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Skoler mangler kendskab til regler
Unge med alvorlig sygdom har, ifølge rapporten, større risiko for at falde fra ungdomsuddannelserne end andre unge, fordi skolerne ikke altid har et godt nok kendskab til de særlige regler for fravær og sygeeksaminer, der gælder for denne gruppe af elever.
De unge har blandt andet mulighed for at tage en studentereksamen over fire år i stedet for tre.

Ifølge Anne-Birgitte Rasmussen er skolerne dog allerede blevet bedre til at løfte den opgave. 

”Jeg tror, man på de fleste skoler er blevet gode til at lave sygeundervisning eller strække uddannelsen et ekstra år for elever med kronisk sygdom. Det er ikke dér, jeg ser den største udfordring lige nu. Derimod kunne vi godt blive lidt bedre til at tage os af elever, der oplever dødsfald eller sygdom i familien. Rapporten er en god anledning til på lærermøder og i andre forsamlinger at tale om og blive mindet om, hvordan vi skal håndtere unge i sårbare situationer,” siger hun.

Læs om to unge gymnasieelever, der har oplevet dødsfald i den nære familie, men hvor deres gymnasium aktivt har hjulpet dem:
[[{“type”:”media”,”view_mode”:”media_large”,”fid”:”Foto_fra_Forfulgt-af-sorgen (1).jpg|public://Foto_fra_Forfulgt-af-sorgen (1).jpg”,”attributes”:{“alt”:””,”class”:”media-image”,”height”:”326″,”width”:”480″}}]]
 

 

 

 

Rapportens anbefaling på studievejledningsområdet

Opgrader studievejledningen: De unge skal vide, at de kan komme til studievejlederen med svære spørgsmål, og studievejlederen skal være klædt på til at tage samtaler om sygdommen.
Det kan for eksempel være en god idé at tage udgangspunkt i en spørgeguide, så samtalen bliver lettere for begge parter.

Kilde: Rapporten Alvorlig sygdom og sorg, Egmontfonden.

Alvorlig sygdom og sorg

Rapporten Alvorlig sygdom og sorg” er udgivet af Egmont Fonden i 2014.
Rapporten giver en række anbefalinger til hvordan ungdomsuddannelserne kan forbedre indsatsen over for unge der enten har oplevet dødsfald eller sygdom i den nærmeste familie eller selv er alvorligt syge.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater