Skoler kan miste 35 % af eleverne med karakterkrav – se hvordan din skole rammes

Klasseværelserne på de danske gymnasier kan muligvis få en del tomme stole i fremtiden. Regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser. Hvis det nuværende karakterkrav på 5 eksempelvis hæves til 6, er der gymnasier, hvor op mod 35 procent af eleverne, der blev optaget i august 2023, ikke kunne have startet.

Det viser en ny analyse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

På landsplan vil et karakterkrav på 6 udelukke 6.320 af de elever, der startede på stx, htx eller hhx i august 2023. Det svarer til 15 procent af de unge. Analysen giver også et indblik i, hvor i landet og på hvilke gymnasier den største procentdel af de unge ikke vil blive optaget, og hvilket køn det vil gå værst ud over. Hvis regeringen hæver kravet til 6, vil 13 procent af pigerne blive udelukket, mens 18 procent af drengene vil blive udelukket.

“Vi er rigtig gode til at få de elever, som ikke ville være kommet ind, til at gennemføre en treårig uddannelse. Jeg er bange for, at de elever vil gå tabt i systemet, hvis karakterkravet stiger til 6,” siger rektor Torben Poulsen på Aalborghus Gymnasium.

Her ville 17 procent af eleverne, der startede i august 2023, ikke være kommet ind, hvis karakterkravet var 6.

Politisk greb
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har været ude at sige, at han ønsker, de unge skal være mere motiverede til at tage en erhvervsuddannelse. I regeringsgrundlaget står der samtidig, at regeringen overvejer et øget karakterkrav for at komme i gymnasiet, og at regeringen ønsker, at færre unge vælger det almene gymnasium. Men et øget karakterkrav er en fejl, mener formand for GL Tomas Kepler:

“Det er en dårlig ide, der bør forlades,” siger han og uddyber:

“Analysen bekræfter, hvad vi har sagt flere gange. Det rammer skævt kønsmæssigt, skolemæssigt og geografisk. For mig er den bare en understregning af, hvor uhensigtsmæssigt et skærpet karakterkrav vil være.”

Øget adgangskrav: Gymnasiet bliver især for unge fra hjem med bogreol

Find din skole her:

Den geografiske skævhed kan ses på tværs af de fem danske regioner. Region Hovedstaden vil blive mindst ramt med 13 procent af eleverne, der ikke ville kunne blive optaget. Værst ville det stå til i det nordjyske, hvor 18 procent ikke ville kunne blive optaget. Torben Poulsen, der er rektor i netop Nordjylland, kan allerede nu se, hvor der på sigt ville skulle skæres, hvis der kom færre elever ind på Aalborghus Gymnasium.

“Hvis vi ikke får nok elever, så er det lærerstanden, der skal skæres i,” siger rektoren på Aalborghus Gymnasium og fortæller yderligere:

“Hvis vi i fremtiden får 18 procent færre elever, så vil vi skulle afskedige 10 lærere.”

Dårligere optagelse
“Det er ikke gennemtænkt. Jeg begriber ikke, hvorfor et øget karakterkrav er et samtaleemne rent politisk,” siger formanden for rektorernes forening, Danske Gymnasier, Henrik Nevers, der også er enormt kritisk overfor ideen om et øget adgangskrav:

“Først og fremmest vil man stille de gymnasiale uddannelser i et lys, så de fremstår bedre og finere end erhvervsuddannelserne,” siger formanden og fortæller yderligere:

“Ligeledes vil det skabe et unødvendigt og øget pres på eleverne, helt fra folkeskolen. De elever, der får afslag, vil ikke nødvendigvis søge ind på en erhvervsuddannelse, som håbet er fra politisk side. I sidste ende vil det bare medvirke til, at vi får en endnu større gruppe, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse.” siger Henrik Nevers og henviser til en analyse fra Rockwool Fonden fra 2023, som viser, at kun én ud af tre af de afslåede elever vil tage en erhvervsuddannelse.

Tomas Kepler er enig i, at et øget adgangskrav vil sende et signal om, at der er et hierarki blandt ungdomsuddannelserne:

“Ungdomsuddannelserne vil ikke fremstå ligeværdige.”

Rammer udkanten
I det sønderjyske bliver analysen og forslaget heller ikke mødt med jubelbrøl og fanfare. Carsten Eriksen, direktør på Det Blå Gymnasium og Tønder Erhvervsskole – der ville skulle udelukke 30 procent af de optagede elever i august 2023 med et adgangskrav på 6 – kan heller ikke se meningen med et øget adgangskrav:

“Hvis vi skulle skære 30 procent fra, så har vi ingen fleksibilitet. Vi vil ikke kunne drive gymnasiet ud fra elevfordelingsreglerne om, at der i dag skal optages 84 elever for overhovedet at drive det.”

Det er i udkantsområderne, gymnasierne bliver hårdest ramt, viser analysen. De laveste karaktergennemsnit på tværs af Danmark findes netop ude i krogene af landet.

“Udbuddet i udkanten ville blive langt mindre. Hvis man ønsker, at der skal være liv i alle Danmarks gymnasier, så er det her ikke en løsning. Ønsker politikerne flere elever på erhvervsuddannelserne, så skal man kigge på strukturen på erhvervsuddannelserne frem for at sætte begrænsninger andre steder,” afrunder Carsten Eriksen.