Skoler forsøger at fylde elevers ’corona-huller’

To store nedlukninger af landet, hjemsendelser på skift, når klassekammerater eller lærere var smittet med corona og massevis af undervisning hjemme ved computerskærmen. I mere end et år var hverdagen alt andet end normal for eleverne på landets gymnasier, og det kan mærkes.

Mange gymnasier oplever, at eleverne har faglige huller, og derfor har man mange steder startet det nye skoleår med tolærerordninger i en række fag.  

På Hillerød Tekniske Gymnasium har man ansat fire ’4.g’ere’ som hjælpelærere. De hjælper både til i skolens lektiecafé og i den almindelige undervisning. Det er primært i teknologi, teknikfag, kemi, biologi og fysik i 2.g og 3.g, at der er koblet hjælpere på, fortæller rektor Vibeke Thornvig Johnsen.

Hun har været i dialog med skolens lærere for at finde ud af, hvor behovet er størst.

”I den eksperimentelle del af undervisningen har eleverne et kæmpe efterslæb. Når man står med 30 elever i et laboratorium, er det godt at have en hjælpelærer med,” siger Vibeke Thornvig Johnsen.

Hun oplever, at både elever og lærere er glade for løsningen.

”Jeg har ikke nogen naturvidenskabelige lærere, der har plads i deres opgaveportefølje til ekstra opgaver, og skolen har ikke økonomi til at ansætte en ekstra lærer. Derfor løser vi det på den her måde.”

Skolen bruger midler til hjælpelærerne fra den såkaldte corona-pulje, som er målrettet fagligt efterslæb efter COVID-19. Fristen for anvendelsen af midlerne, som et bredt flertal i Folketinget har bevilget, var i første omgang 1. juli, men den blev siden forlænget til slutningen af december i år.

Ind i opgaveporteføljen
Også på Faaborg Gymnasium oplever man, at eleverne har et fagligt efterslæb. Fra starten af skoleåret haft der været hjælpelærere i de klasser, hvor der er behov. Vikarer har fået flere timer, og en håndfuld af skolens fastansatte lærere er trådt til.

”Det fungerer fint. Det er rutinerede lærere, der havde plads til at få lagt en ekstra opgave ind i deres opgaveportefølje,” siger Jesper Hasager Jensen, der er rektor på Faaborg Gymnasium.

Det er primært i dansk og matematik på A-niveau, man sætter ind.

Desuden har skolens naturfagskoordinator fået flere timer til at lave en opsamling i biologi efter skoletid for de elever, der har brug for det.

Umiddelbart er planen, at tiltagene skal køre skoleåret ud, men ifølge Jesper Hasager Jensen kan der sagtens komme ændringer.

”Jeg kan ikke sige, hvad effekten er, når der kun er gået en måned. Vi har drøftet, om det måske vil være bedre at lave boost-forløb for udvalgte elever i stedet for de her mere brede tiltag. Det finder vi ud af i løbet af året,” siger han.

Jesper Hasager Jensen vurderer, at skolen kommer til at bruge flere penge, end man har fået fra coronapuljen, på at rette op på faglighed og trivsel.

”Vi har allerede brændt en masse penge af i foråret, hvor vi prioriterede at sende alle vores klasser på ture, der både havde et fagligt og trivselsmæssigt perspektiv,” fortæller han.

Hjælpelærere og ekstra matematik
På Tietgen Handelsgymnasium i Odense havde man hjælpelærere i omkring 10 klasser i foråret. Vikarer med timerester på skolen blev sat op i tid, og to studerende, der i forvejen var tilknyttet skolens lektiecafé, hjalp også til. Det var i matematik, kinesisk og spansk.

”Det var her, lærerne så det største behov. Tiden var knap, da vi kom tilbage efter påske. Den faste lærerstab havde travlt med alle mulige opgaver, og samtidig blev skoleåret forlænget, så derfor valgte vi den løsning,” fortæller rektor Dorthe Wang.

I dette skoleår er der kun hjælpelærere i en enkelt klasse. Det er det, der er behov for lige nu, siger hun. 

Desuden ”prikkede” skolen i foråret til række elever og tilbød dem ekstra matematik. Det gør man fortsat.

”Det er både 2.g’ere og 3.g’ere. Nu har det en mere bindende karakter. Timerne er lagt i deres skema, og vi registrerer, om de kommer,” fortæller Dorthe Wang.

”De elever, der har det største behov, er ikke nødvendigvis dem, der får brugt lektiecaféen,” forklarer hun.

I foråret var der også et par klasser, som var særligt udfordret af nedlukningen, og som havde to lærere på i en forholdsvis stor del af undervisningen. I de klasser handlede det mest om at hjælpe eleverne med at få struktur på deres hverdag igen, fortæller Dorthe Wang.

Hun fortryder ikke, at skolen satte mange initiativer i gang i foråret.

”Selvfølgelig ville det have været rart, at den rigtige tidsperiode var blev meldt ud fra start af, men jeg tror ikke, at vi havde gjort så meget anderledes,” siger Dorthe Wang.