Skolens DNA er almendannelse

Sildebensparketgulvet knirker under rektors sko, da han går ned ad gangen. Langs gangen er paneler og dørkarme malet i røde og blå farver, blandt andet inspireret af farver fra den gamle romerske by Pompeji. Sådan har de set ud siden 1894, da Odense Katedralskole fik nye bygninger.

”Bygningerne og skolens historie har en stor betydning for hverdagen. Vi har eksisteret i over 700 år, og vi rider derfor sjældent med på den første udviklingsbølge,” siger rektor Jens Thodberg Bertelsen, da han viser rundt på skolen, der blev oprettet i 1283 som klosterskole.

I en klasse langs gangen sidder en flok unge fynboer og stirrer ned i hver sin Mac­book og minder os om, at vi er i 2015.

Gymnasieskolen er taget på besøg på Odense Katedralskole for at se og mærke, hvordan almendannelsen tager sig ud i en almindelig gymnasiehverdag. Rektor Jens Thodberg Bertelsen har i telefonen givet udtryk for, at almendannelsen har været nærmest fraværende i den politiske debat om fremtidens gymnasier, og det er ifølge ham et stort problem. Han vil derfor hellere end gerne vise rundt på skolen og fortælle om og vise, hvor levende almendannelsen og dannelsen er på gymnasiet, i forhold til hvor lidt den fylder i den offentlige debat.

”Hvis gymnasiet bliver for resultatorienteret, og det kun handler om større og bedre, så giver vi eleverne et tunnelsyn. Gymnasiet skal gøre eleverne livsduelige og hjælpe dem til en selvoverskridelse, som peger mod noget større og bedre, og som skal gøre dem i stand til at klare sig i samfundet og i en global verden,” siger han.

Klods-Hans er dannet
Han har tidligere blandet sig i debatten om gymnasierne og især lagt vægt på almendannelsen. I erkendelse af at alt helst skal kunne sættes i system eller måles og vejes for at blive anerkendt i den offentlige debat, har Jens Thodberg

Bertelsen lavet et firesiders notat med skemaer over, hvordan fagene, undervisningen, mangfoldigheden, involveringen, skoleformen, den korte vej til rektors kontor og en lang række andre faktorer fører til almendannelse på Odense Katedralskole og landets gymnasier generelt.

Hvis H.C. Andersens mor havde haft råd, havde forfatteren sikkert gået på Odense Katedralskole. Jens Thodberg Bertelsens yndlingseventyr af den berømte fynbo er det om Klods-Hans, som løb med prinsessen og det halve kongerige.

”Klods-Hans havde dumpet i en PISA-test, mens hans ældre brødre havde klaret sig rigtigt godt. Men Klods-Hans kan noget andet. Han kan se det mulige i det enkle, han er kreativ, innovativ og har livsmod. Det er dannelse,” siger rektoren.

Han går ikke ind for, at gymnasiet skal uddanne en generation af Klods-Hanser. Nej, ambitionen er, at studenterne både får Klods-Hans’ evner og hans storebrødres kompetencer og viden.

Fysik i livets rygsæk
I den nye tilbygning, som rummer en del af de 820 elever, som i dag går på gymnasiet, står fysiklærer Poul Hedegaard og forklarer en elev, hvordan hun skal løse en opgave. Resten af klassen sidder i grupper og arbejder.

Poul Hedegaard er ikke i tvivl om, at fysikundervisning rummer og kan meget mere end at give adgang til en videregående uddannelse.

”Fysik gør dig i stand til at forstå det samfund, vi lever i. Det handler blandt andet også om, at du bliver i stand til at læse en avisartikel, uden at kilderne løber om hjørner med dig. Du skal have faktuel viden og indsigt, så du er i stand til at kunne omsætte den i praksis,” siger Poul Hedegaard og nævner infrastruktur og energi som eksempler på temaer, som det er vigtigt, at fremtidens studenter kan forholde sig til med indsigt i fysikkens verden.

En pige rækker en finger i vejret, og fysiklæreren går videre for at hjælpe.

Mere end gode karakterer
På gangene i den nye bygning hænger kunstværker af blandt andre Jes Fomsgaard, som arbejder med temaer fra det antikke Grækenland.

Jens Thodberg Bertelsen stopper op foran et kunstværk. Han er i gang med at fortælle, at der i hans tid som rektor er sket en udvikling, hvor eleverne er blevet langt mere fokuserede på karakterer og de målbare resultater af undervisningen. Allerede i brobygningsforløb med 8.-klasserne i folkeskolen handler mange spørgsmål om karakterer frem for selve indholdet i gymnasiet.

”De gamle grækere og deres demokratiform minder os om, at livet er meget mere end gode karakterer. Blandt andet derfor er oldtidskundskab også vigtigt for almendannelsen,” siger Jens Thodberg Bertelsen og betragter kunstværket, inden han fortsætter rundvisningen.

Det gamle bibliotek med 45.000 bøger, deriblandt Christian den 3.’s bibel fra 1550, er en af seværdighederne. En glasmontre med forsider fra Danmarks ældste nulevende skoleblad – Punch fra 1929 – en anden.

Traditioner er der nok af på Odense Katedralskole, men det betyder ikke, at undervisningen ikke følger med tiden.

I en klasse længere nede ad gangen står en biologilærer i FC Barcelona-trøje og fortæller om, hvordan kvælstof bliver lagret i jorden, når afgrøderne høstes. På smartboardet kan eleverne se plantens cyklus fra spire til høst i løbet af nogle få sekunder. Eleverne klapper, og biologilæreren smiler.

Demokratisk dannelse
Jens Thodberg Bertelsen viser også dramasalen frem, hvor professionelt lys og stolerækker står klar til næste forestilling. Han mener, at de praktisk-musiske fag også har en stor betydning for dannelsen af unge mennesker.

”Det handler om at kunne stille sig frem og udtrykke sig – det er demokratisk dannelse,” siger han og fortæller om samarbejdet med Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense, som betyder, at 10 eliteballet­dansere går på skolen.

Gennem en stor glasrude i den nye tilbygning møder blikket Odense Teater som en seværdig nabo.

”Vi bruger kulturinstitutioner og vores omgivelser for at skabe en kobling mellem undervisning og resten af samfundet. Vi har også lige haft en samfundsfagsklasse, som fulgte en retssag og derefter arbejdede videre med sagen i undervisningen,” forklarer han.

Ikke langt derfra har historie- og samfundsfagslærer Hans Kromann sat eleverne i 2.d i gang med at lave en analyse af jordskredsvalget i 1973, da Fremskridtspartiet stormede ind i Folketinget.

”Det er en meget engageret klasse, hvor mange deltager meget aktivt i diskussioner,” fortæller Hans Kromann, mens eleverne siver ud på gangen og sætter sig i grupper.

Han fortæller, at klassen i begyndelsen af gymnasiet var mere urolige, end de er nu. De havde ganske enkelt svært ved at koncentrere sig om undervisningen og brugte meget tid på andre ting på deres bærbare eller smartphone.

”Vi måtte lære dem digital dannelse. Nu pakker de telefonerne væk, og vi har ikke computeren åben i begyndelsen af timen,” siger Hans Kromann.

Jens Thodberg Bertelsen nikker og bekræfter, at den digitale dannelse er en generel indsats på hele skolen.

”Det er også en del af den demokratiske dannelse, at du lærer at lytte til andre og koncentrerer dig om undervisningen,” siger han. 
 

For resten af livet
Tilbage på kontoret, hvor der med håndmalede bogstaver står rektor oven over døren, samler Jens Thodberg Bertelsen op på den almene dannelse og dannelse i gymnasiet.

I sit notat har han skrevet: Uddannelse: Det, man kan. Almen dannelse: Det, man ved. Dannelse: Det, man er.

”De tre ting tilsammen gør dig livs­due­lig – og gymnasiet skal gøre dig livs­due­lig både i forhold til dit privatliv, dit arbejdsliv og til resten af dit liv. Vi skal gøre eleverne duelige til at klare sig i en måske mindre tryg verden og en uforudsigelig fremtid,” siger han.