“Skønmaleri” – GL revser regeringen for at oversælge hjælp til små skoler

“Skønmaleri eller fupnummer.”

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler ved snart ikke, hvilke udtryk han skal bruge om regeringens finanslovsforslag for 2024.

I forslaget står der, at landdistrikterne skal styrkes med en reserve på 250 millioner kroner, og ud af dem vil regeringen give udkantstilskud for 74 millioner kroner til gymnasier, VUC og erhvervsskoler.

På pressemødet i Finansministeriet sagde økonomiminister Jakob Ellemann Jensen (V) om pengene til skolerne i landdistrikterne.

“Det handler om, at vi reelt fratager uddannelsesmuligheder for nogle, hvis vi ikke har gymnasier i landdistrikterne”.

En gennemgang af tallene i GL’s sekretariat viser dog, at regeringen reelt set ikke styrker de små skoler i landdistrikterne med finanslovsforslaget sammenlignet med skolernes økonomi i år.

Der er afsat 30 millioner kroner i udkantstilskud til små erhvervsskoler til næste år, men det er en videreførelse af tilskuddet fra i år.

VUC får 13,4 millioner via en pulje til økonomisk udfordrede afdelinger, men det er over 10 millioner kroner færre end i 2023 – dog kan der udløses mere til VUC via en stor pulje på 190 millioner kroner fra dette års finanslov til blandt andet FGU.

Hvis forslaget for statens finanser i 2024 vedtages i Folketinget, vil det reelt betyde, at små almene gymnasier mister en halv million kroner om året. Det sker, når et midlertidigt udkantstilskud på 15,5 millioner kroner bortfalder til næste år.

Almene gymnasier i landdistrikterne får dog 30,6 millioner kroner i udkantstilskud, men det er reelt set et tilskud, som er blevet givet i flere år til små gymnasier – nu er der bare blevet flere små gymnasier på grund af faldende elevtal. Med andre ord, for den enkelte skole bliver økonomien ikke forbedret, viser GL’s gennemgang af tallene.

Tomas Kepler kalder finanslovsforslaget for et mærkværdigt politisk spil.

“Man slår sig op på, at nu vil man gøre noget for landdistrikterne, og så handler det i virkeligheden om,  at man bevarer status quo eller endda laver besparelser. Det er en politisk virkelighed, vi har set i flere år. Med omprioriteringsbidraget skar man ned i fire år, og da man så stoppede det, kaldte man det en investering i uddannelse,” siger Tomas Kepler, som mener, at politikerne skaber en falsk virkelighed.

“Når man hører en fortælling om, at politikerne vil styrke skolerne i landdistrikterne, så får man et falsk billede af, hvilken kvalitet skolerne reelt set kan levere fremover,” siger Tomas Kepler, som dog understreger, at han er glad for, at regeringen trods alt viderefører udkantstilskud til de små skoler i landdistrikterne.

Gymnasieskolen.dk spurgte på pressemødet, hvad regeringen vil gøre for at sikre de små skolers økonomi permanent i stedet for at uddele midler fra finanslov til finanslov?

Det svarede Jakob Ellemann Jensen ikke direkte på, men sagde:

“Det her handler om at sende et signal om, at vi synes, at man skal have mulighed for at bo, arbejde, leve og uddanne sig, selv om man har valgt at bo uden for de store byer.”

Mange små gymnasier står med en anstrengt økonomi, og derfor havde lærere og ledere  set frem til at få tilført flere elever i år. Den nye centrale elevfordelingsmekanisme og en bebudet strammere kapacitet på gymnasierne har dog vist sig ikke at gøre en forskel for langt de fleste små gymnasier.

Som Gymnasieskolen.dk skrev for nylig, har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye sagt, at de små gymnasier ikke skal regne med at få flere elever i fremtiden. I stedet sagde han, at regeringen hellere vil styrke gymnasiernes økonomi.

Læs finanslovsforslag på uddannelsesområdet