Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler
Erhvervsskolelederne
Der skal være adgangskrav for at tage en erhvervsuddannelse for at sende et signal om, at alle skal følge med i folkeskolen. Det er ikke tilfældet i dag, hvor 20 procent sidder på bageste række og spiller computer og drikker yoghurt. Når der er adgangskrav til erhvervsuddannelserne, skal der også være øgede adgangsbetingelser for at gå i gymnasiet.
Vi vil gerne flytte elever fra gymnasierne og over på erhvervsuddannelserne. Det skal ske ved, at erhvervsuddannelserne bliver bedre, og ved at kravene for at gå i gymnasiet bliver højere.
Vi har ikke konkrete forslag om adgangskrav til gymnasiet i form af karaktergennemsnit fra folkeskolen. I stedet bør man stille krav om, at alle skal have engelsk A og matematik B, og at man ikke længere kan tage en studieretning med et fag på C-niveau.
Jens Boe Nielsen, formand, Gymnasieskolernes Rektorforening
Rektorerne for de almene gymnasier
Uddannelsesparathedsvurderingen skal bevares og styrkes. Hvis der samtidig er et formelt krav om, at man skal have 2 eller 4 i karaktergennemsnit for at komme ind på gymnasiet, er det fint nok for mig. Jeg har svært ved at forestille mig, at elever, som kun har 2-taller og 4-taller på eksamensbeviset fra folkeskolen, har kompetencerne til at gå i gymnasiet.
På stx er der omkring to procent af eleverne, som har under 4 i karaktergennemsnit fra folkeskolen, så det ville ikke have den store betydning for os.
Det store problem er, at for mange unge ikke får en ungdomsuddannelse. Problemet er ikke, at for mange går i gymnasiet. Når det er sagt, så kan vi se, at der er et frafald i gymnasiet på 13 procent, og at der i mange klasser sidder to-tre elever, som ikke er tjent med at gå i gymnasiet. Nogle af dem kan ikke gennemskue hele erhvervsskolesystemet og vælger så gymnasiet i stedet for.
Vi ønsker desuden, at vi har muligheden for at afvise elever, selv om de er blevet vurderet til at være uddannelsesparate. Det drejer sig ikke om mange, men der er elever, hvor man undrer sig over, at de er vurderet til at være uddannelsesparate.
Hans Jørgen Hansen, formand, Lederforeningen for VUC
VUC-lederne
For de hf-kursister, der påbegynder hf umiddelbart efter 10. klasse, kan det være ganske fornuftigt at sætte karakterkrav, men gerne fortsat kombineret med en form for parathedsvurdering.
Men især på VUC har vi mange ansøgere, som ikke starter umiddelbart efter 10. klasse, enten fordi de starter på en anden ungdomsuddannelse eller arbejder og først senere finder ud af, at de ønsker en hf. For disse kursister er det væsentligt, at der foretages en vurdering af deres realkompetencer og forudsætninger for at kunne gennemføre hf. Der er nogle blandt denne gruppe kursister, som har klaret sig relativt dårligt i folkeskolen, men som efterfølgende udvikler sig, bliver modne eller erhverver sig andre kompetencer, som er mere relevante at vurdere end et folkeskoleafgangsbevis, der måske er fire-fem år gammelt. For disse kursistgrupper er det væsentligt, at man ikke med et meget bastant krav til karakterer fra folkeskolen spærrer eller gør vejen til uddannelse unødigt kompliceret.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode