Artikel
Sissel-Jo Gazan: Min gymnasietid
Sissel-Jo Gazan

Sissel-Jo Gazan: Min gymnasietid

Mødet med gymnasiet blev en brat opvågnen for Sissel-Jo Gazan, fordi det pludselig ikke var muligt at bluffe lærerne ved bare at være velformuleret eller fortælle en tryllebindende historie.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
"Jeg husker bedst chokket over, hvor dårlig jeg pludselig var i skolen. I folkeskolen var jeg den dygtige og fik altid gode karakterer og ros. Nu lå jeg pludselig midt i klassen og skulle virkelig lægge mig i selen for at få gode resultater."

Er der en særlig episode, du vil fremhæve? 
"Jeg var engang til eksamen i filosofi og kom op i Karl Marxs teorier. Jeg troede, jeg havde fået fem, men så kom læreren ud og sagde, at jeg havde fået 11. Siden har jeg ofte tænkt på, hvordan piger har tendens til at sætte deres akademiske lys under en skæppe, og jeg har virkelig forsøgt at lade være med det."

Hvad husker du især fra undervisningen?
"At jeg tit var ved at falde i søvn og seriøst sad og nikkede med hovedet. Dagene var alt for lange, syntes jeg, og det var simpelthen så kedeligt noget af det, som vi skulle lære.
Måske handlede det også om, at skolegangen pludselig var blevet seriøs. I folkeskolen havde jeg leget mig igennem det meste, men nu kunne man pludselig ikke bluffe mere ved bare at være velformuleret eller fortælle en tryllebindende historie. Det var chokerende. Der var masser af udenadslære, og det var virkelig kedeligt for eksempel latinsk grammatik og tysk, som jeg slet ikke kunne finde ud af dengang.”

Havde du en lærer, som betød noget særligt for dig? 
"Jeg var glad for min spansklærer. Hun var vildt sød og entusiastisk. Når hun kom ind i klassen med sine store armbevægelser, sine viltre krøller og rullende r'er, så vidste vi bare, at nu skulle der tales spansk. Ingen fik lov at sidde og putte sig i et hjørne. Hun var skrap, og man skulle lave sine ting, men hun var også sådan en lærer, der fortalte om sine børn og inviterede klassen hjem til sig. Desuden hed hun Hanne Hjort, hvilket er et helt umuligt navn på spansk, så det grinede vi meget af.” 

Hvad var det bedste og det værste ved at gå i gymnasiet?
"Det bedste var, at jeg fandt ud af, at når folk var uvenlige eller bagtalte mig, så var det tit, fordi de var misundelige – blandt andet da jeg begyndte at komme sammen med den fyr, alle pigerne var vilde med, eller når de så skævt til mig, fordi jeg gik klædt, som det passede mig. Pludselig var jeg moden nok til at forstå, at det ikke handlede om mig, men mest om dem. Det gjorde mig stærkere at skulle forholde mig til mennesker i et helt nyt og mere bredspektret samspil end i folkeskolen og fik mig til at gå med rankere ryg.
Det værste var helt klart historie, som jeg ikke var særlig god til. Jeg havde skiftet skole en masse gange i folkeskolen, så der var en del obligatorisk historie, jeg ikke havde haft, for eksempel om Anden Verdenskrig, fordi de altid lige havde haft det, når jeg kom ind på en ny skole. Så jeg hang virkelig i med neglene og var ikke specielt optaget af noget, der havde foregået i fortiden. Jeg havde helt sikkert ikke et specielt analytisk blik – ikke ligesom min far, der kan tale om historie i et væk. Det interesserede mig bare ikke – Kun vikingerne, Rom og kunsthistorie. Jeg kan huske, at vi skulle op til terminsprøve, og jeg kom alt for sent i gang og fik seks. Det var vildt pinligt. Jeg endte vist også med at få seks i den afsluttende prøver, tror jeg. Men jeg har fortrængt det. Jeg er generelt ikke ret gode venner med det, jeg ikke er god til.”

Har din gymnasietid haft indflydelse på det, du laver i dag?
”Ja, på en måde. For jeg fik ikke specielt gode karakterer i skriftligt dansk, undtagen da vi havde været i Skt. Petersborg og skulle skrive fristil, da vi kom hjem. Der fik jeg 11. Så det gik op for mig, at jeg kun kan skrive godt, når jeg må bestemme det hele selv og ikke skal skrive indenfor nogle fastsatte rammer. Der var andre i klassen, der hele tiden blev fremhævet som nogle, der bare skrev vildt godt, og jeg var så olm over, at jeg aldrig fik anerkendelse. Det gjorde mig nok ekstra stædig, tror jeg. Jeg vidste dog ikke, at jeg skulle være forfatter. Jeg var jo bare 15 år. Men jeg elskede at skrive. Jeg havde også biologi på linjefag, men var ikke særligt glad, da jeg kom op i biologi og ikke fik en specielt god karakter. Det havde været mit yndlingsfag hele året. Så jeg troede egentligt, at jeg var færdig med biologi – af ren surhed. Så søgte jeg ind på medicin og kom ind, men da jeg skulle til at begynde fik jeg kolde fødder, fordi alle sagde, at jeg godt kunne glemme alt om at skrive og være læge samtidig. Så i stedet søgte jeg ind på biologi året efter."

Serie om gymnasietiden

Hvad har gymnasiet betydet for dig?
Gymnasieskolen starter en serie, hvor vi blandt andet spørger forskellige forfattere, forskere og politikere om deres gymnasietid.
Se de øvrige artikler her 

Sissel-Jo Gazan

  • Født i 1973.
  • Sproglig student fra Marselisborg Gymnasium i 1992.
  • Biolog, forfatter og kulturjournalist.
  • Har blandt andet skrevet Svalens gral og Dinosaurens fjer. 
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater