Selvfølgelig kan unge begejstres af Beethoven

Oboen spiller en fin, klagende tone, mens resten af symfoniorkestret holder vejret. Øjeblikket efter kommer kontrasten, da strygere, blæsere og pauker sammen eksploderer i en følelsesladet melodi. Vi befinder os i Beethovens 5. symfoni i et af musikhistoriens store øjeblikke, da Beethovens symfoni transformeres fra C-mol til C-dur – fra mørke til lys.

Musiklærer Marie Louise Hansen smiler og følger rytmen med sine arme, mens en YouTube-video med musikken vises på det store lærred i musiklokalet på Allerød Gymnasium.

3.g-eleverne griner, da den følelsesladede og engagerede dirigent Gerard Schwarz på filmen bevæger sine læber i takt med musikken, som om hans krop og dirigentstok ikke er nok til at understrege storheden i musikken.

“Musik er for mig det bedste fag. Jeg er meget begejstret for musik som for eksempel Beethoven, og den begejstring er nok vigtig i forhold til min undervisning. Jeg kan godt lide at åbne en verden for eleverne, som de ikke kendte i forvejen,” siger Marie Louise Hansen, der også underviser i dansk og er studievejleder.

Hun har undervist på Allerød Gymnasium i snart 19 år. Det er så lang tid siden, at hun i begyndelsen af sin karriere spillede kassettebånd for eleverne og viste noder på en overheadprojektor. I dag er YouTube og streamingtjenester ifølge hende geniale værktøjer til musikundervisningen.

Svær analyse af Beethoven
Marie Louise Hansen viser kun en kort sekvens af symfonien på skærmen. Og så går holdet i gang med at analysere noderne, der ligger fotokopieret foran hver elev.

Eleverne finder oboens stykke, og i fællesskab med musiklæreren finder de hovedtemaet og sidetemaet i 1. sats, og så flyver det ellers igennem lokalet med udtryk som ‘h’, ‘d’, ‘g’, ‘dur’, ‘mol’, ‘coda’ og ‘reprise’.

Nogle elever har tydeligvis nemmere end andre ved at analysere musikstykket. Eleverne har forskellige tilgange til musik. Nogle kunne noder, da de begyndte på Allerød Gymnasium, mens andre først begyndte at lære det musikalske sprog for lidt over to år siden.  

“En af de fantastiske ting ved faget musik er, at det kombinerer det praktiske med det teoretiske. Samtidig tilegner du dig ny viden og lærer at analysere, som du gør i alle andre akademiske fag,” siger Marie Louise Hansen.

Hun har da også af og til smilet lidt skævt til nogle af de fordomme om musiklæreren som hende, der “bare kommer og spiller lidt med eleverne på skolen”.   

I denne lektion kræver det det yderste af elevernes analytiske evner at dykke ned i noderne i symfonien med den karakteristiske start: da da da daaaa – også kendt som skæbnesymfonien. Og det er blandt andet de evner plus den praktiske del af faget, som eleverne bliver målt på til eksamen i musik på A-niveau.

“Jeg har dem faktisk mistænkt for at synes, det er spændende,” siger Marie Louise Hansen med et smil, da hun senere fortæller om analysen af Beethovens musik og sin undervisning.

Eleverne begynder ofte med at være lidt forbeholdne eller ligefrem negative, når de skal lære om 200 år gammelt musik eller for den sags skyld bare soul eller blues. Men ifølge Marie Louise Hansen ender de ofte alligevel med at relatere musikken til noget, de kender, og pludselig se en større sammenhæng.

Beethoven flirtede for eksempel ofte med selvmordstanker, og de er som bekendt aldrig ‘gået af mode’. Og når eleverne dykker ned i kompositionerne sammen med Marie Louise Hansen, så opdager de, at meget moderne musik i virkeligheden trækker tråde til Beethoven og andre klassiske komponister.

“Noget af det musikfaget kan – som mange andre fag i gymnasiet – er at lære eleverne, at der var en verden før dem selv. Og at åbne dem for en forståelse af verden og præsentere dem for ting, som de ikke kendte i forvejen,” siger Marie Louise Hansen.

Fokuseret sang
Og hvordan gør hun så det? Selv siger hun, at hun forsøger at variere undervisningen meget og så især undervise i musik, som begejstrer hende eller gør hende nysgerrig. Efter 19 år som lærer konstaterer hun, at eleverne har lidt sværere ved at fokusere, fordybe sig og koncentrere sig så længe ad gangen, som de kunne tidligere.

“Jeg synes dog ikke, det er så stort et problem i musik. Du kan for eksempel ikke stå og synge en sang og være på Facebook samtidig,” siger Marie Louise Hansen.

I dagens lektion slutter hun netop af med en sang. Hun sætter sig ved det sorte flygel, og eleverne slår op i sangbøgerne.

De skal selvfølgelig synge Beethoven: Freude schöner Götter­funken fra komponistens 9. symfoni. Den opmærksomme elev vil måske kende den som EU’s hymne.

Eleverne laver en fælles oversættelse af den tyske tekst, mens de famlende synger sangen for første gang. Marie Louise Hansen får flettet ind, at denne sang introducerer musikhistoriens første – eller måske første –  ‘lift’ – altså når sangen ligger mellem pulsslagene, som hun forklarer. I moderne rytmisk musik og især i jazz bruges effekten hele tiden, forklarer Marie Louise Hansen og slår igen tonen an.

“Piger, jeg kan næsten ikke høre jer, forestil jer, at I står foran et symfoniorkester,” siger Marie Louise Hansen højt og smiler, da eleverne er ved at få styr på teksten og melodien.

Og derefter slutter modulet, og eleverne klapper højlydt sangbøgerne sammen.