Konservative: De studerende skal være dygtigere, når de starter på universitetet

I forbindelse med valget interviewer Gymnasieskolen alle partiernes uddannelsesordførere om gymnasiets fremtid. Denne gang er turen kommet til Daniel Rugholm fra Det Konservative Folkeparti.

Hvad skal karakterkravet til gymnasiet være?
“Fire. Både på gymnasiet og universitetet bliver der efterspurgt et højere fagligt niveau, og et karakterkrav vil bidrage til det. Samtidig er det en måde at hjælpe flere unge ind på erhvervsuddannelserne. I dag er der for mange, der tager en studentereksamen og læser videre på universitetet, for så at sidde fast i arbejdsløshed. Vi har 20-25 procent arbejdsløse indenfor nogle humanistiske fag, mens erhvervslivet efterspørger unge med erhvervsuddannelser. Samtidig ønsker universiteterne også, at vi stiller krav, så vi får bedre elever ud i den anden ende.”

I dag er det kun de 20 procent fagligt svageste i folkeskolen, der får individuel vejledning fra UU. Hvordan skal resten udfordres i deres uddannelsesvalg?
“Vi har jo vores UU-vejledning, men i fremtiden bliver det vigtigste aktiv, at vi får virkeligheden ind i folkeskolen og folkeskolen ud i virkeligheden. Eleverne skal blive bevidste om forskellige erhvervsretninger og få en bedre idé om, hvad de kan blive. Det kunne for eksempel handle om at følge et lokalt byggeri, så man ser en bygningskonstruktør, en tømrer og en arkitekts arbejdsopgaver. De unge skal have kontakt med forskellige former for erhverv allerede i folkeskolen.”

Er det en god idé, at næsten alle elever skal have matematik på mindst B-niveau i gymnasiet?
“Ja, det mener vi, ligesom resten af forligskredsen. Men der skal være plads til, at elever med en meget stærk sproglig retning med flere A-niveau sprogfag eller en kunstnerisk-humanistisk retning, hvor de har musik og lignede fag kan nøjes med matematik C.”

Regeringen lægger op til, at eleverne skal tilbringe flere timer i skolen blandt andet i forbindelse med omlagt skriftlighed. Hvad mener I om det?
“Det er vi ikke positive overfor. Jeg er bange for, at det bliver en gymnasielektiecafé. Det er positivt, hvis vi kan arbejde mere med metode og have plads til, at de studerende kan stifte bekendtskab med redskaber, som de kommer til at bruge på universitetet, men at lave en decideret lektiecafe tror vi ikke er en god idé.”

Skal klasseloftet på 28 elever bevares?
“Jeg så helst, at de enkelte gymnasier blev sat mere fri, så de selv kan bestemme, hvad der virker for dem. Der kan være økonomiske årsager til at prioritere at være flere eller færre elever i klasserne. Vi er ikke ude i at proppe mange i klasserne, for jeg synes niveauet er fornuftigt, men gymnasierne skal være mere frie, så de selv kan regulære. Vi har dog ingen intention om at hæve klasseloftet.”

Hvordan vil I sikre, at almendannelse også i fremtiden er en del af gymnasieuddannelsen?
“Vi vil gerne have mere fokus på kernefagligheden eller fagfagligheden. Vi skal styrke de centrale fag som dansk og matematik med flere timer og for eksempel indføre obligatorisk skriftlig eksamen i dansk. Det er en vigtig del af folkeskolen og gymnasiet, at man får en bredere almendannelse, men det skal foregå lokalt, og det er ikke noget, vi skal lovgive om. Det skal skolerne selv udstikke en retning for.”

Hvad er det vigtigste for jer at få igennem i forhold til en ny gymnasiereform?
“Det vigtigste er at styrke fagligheden. Det er der mange elementer i for eksempel at styrke kernefagene. Adgangskravet er et andet element. Vi kunne også godt tænke os et mundtligt forsvar af SRP’en, så vi kommer væk fra, at eleverne får for meget hjælp. Vi skal have dygtigere elever ud i den anden ende.”