De to lærere havde ofte talt om hf-eleverne hen over frokostbordet. Nogle gange er det at være pædagog frem for underviser den helt rigtige tilgang over for eleverne, var de enige om.
Der skulle derfor ikke meget mere end et blik til mellem Astrid Sohne Lauridsen og Johanne Riktrup Hansen, før de for omkring tre år siden fandt sammen om et særligt samarbejde om hf-eleverne på Odense Katedralskole.
Situationen var, at flere af de nye hf-elever var meget urolige i timerne. Der var kommet flere elever fra uddannelsesfremmede hjem, og der blev holdt et møde med ledelsen og nogle af hf-lærerne om, hvad der skulle ske.
“Der var kommet en ny elevtype, som ikke var trænet særlig godt i at gå i skole. Der var mange konflikter, og nogle råbte op i klassen. Vi holdt derfor et krisemøde om situationen, men uden at der blev konkluderet noget på, hvad vi skulle gøre,” siger Astrid Sohne Lauridsen, der er studievejleder og underviser i samfundsfag og historie.
Vi havde talt om vores tilgang til hf-eleverne før, og nu havde vi en anledning til at samarbejde om det.
Hun sidder med sin kollega i et mødelokale på den gamle, traditionsrige skole med meterhøje træpaneler og 100 år gamle studenterbilleder på væggene.
Johanne Riktrup Hansen underviser i engelsk og spansk. Hun kigger på sin kollega, lytter og nikker.
“Efter mødet om de nye hf-elever tror jeg, vi begge stod med følelsen af, at enten giver vi op, eller også vender vi skuden,” siger hun.
De to lærere blev hurtigt enige om, at de ville lave et introforløb, som ikke havde så meget fokus på det faglige, men på at give eleverne en god skolestart.
“En del af den uro, som mange elever havde, skyldtes i virkeligheden usikkerhed og mangel på selvtillid, fordi de havde haft mange dårlige oplevelser tidligere i deres skoletid. Flere af eleverne havde en anden etnisk baggrund end dansk, de var stolte over at gå på skolen, men de havde svært ved at finde sig til rette i den nye uddannelse,” siger Astrid Sohne Lauridsen.
De to lærere aftalte derfor at sætte sig sammen i et rum på skolens bibliotek, når de kunne finde tiden til det, og så begyndte de at planlægge et introforløb med et modul om ugen i syv uger for de nye hf-elever.
“Vi havde talt om vores tilgang til hf-eleverne før, og nu havde vi en anledning til at samarbejde om det,” siger Johanne Riktrup Hansen.
Kort fortalt udviklede de et introforløb, hvor eleverne i begyndelsen får målt deres styrker i en test, som man måske kender fra jobsamtaler. Tanken er, at alle mennesker har styrker som vedholdenhed, selvkontrol, humor og så videre – også de, som ingen selvtillid har og ikke har klaret sig godt i grundskolen.
“Vi udviklede også et fælles sprog og begreber, som lærere og elever kunne bruge i de nye klasser. I stedet for at vi ender med at skælde ud, skal vi snakke med eleverne om, hvorfor man for eksempel skal sidde ned og være stille,” siger Johanne Riktrup Hansen.
God kemi
De to lærere mener selv, at de er gode til at samarbejde. Den ene er god til at lade idéerne vokse i hovedet, den anden er god til at få dem skrevet ned og gjort konkrete. De har en god kemi, men de betegner sig ikke som veninder, men derimod som gode professionelle kolleger, der kan lide at arbejde sammen.
Det kan godt være lidt ensomt at være lærer og lukke døren til sin undervisning.
Da de selv syntes, at introforløbet for hf-eleverne var godt, præsenterede de det for ledelsen. Og ifølge de to lærere gik der ikke lang tid, før ledelsen gav dem timer til at udføre introforløbet sammen for de næste hf-hold.
“Vi skulle lige vænne os til at være to i den samme klasse, men jeg synes, vi hurtigt blev gode til at supplere hinanden. Som studievejleder har Astrid nogle kompetencer, som jeg også kan lære af,” siger Johanne Riktrup Hansen.
Astrid Sohne Lauridsen nikker:
“Det kan godt være lidt ensomt at være lærer og lukke døren til sin undervisning, så det er en dejlig oplevelse at være to lærere sammen.”
Det er tre år siden, de første gang gennemførte deres introforløb for de nye hf’ere, og de har gjort det lige siden.
Evalueringerne fra eleverne har været positive. Introforløbene har ifølge lærerne også styrket sammenholdet blandt eleverne.
Både Astrid Sohne Lauridsen og Johanne Riktrup Hansen er glade for, at de fandt sammen om at udvikle et projekt.
“Det er noget andet at arbejde sammen om en idé, vi selv udvikler, frem for det formaliserede samarbejde, hvor der bliver udstukket rammer og mål fra ledelsen. Der er lidt mere på spil, når det er vores egen idé,” siger Astrid Sohne Lauridsen, som dog også peger på, at de har et godt samarbejde med de andre kolleger på skolen.
Johanne Riktrup Hansen nikker.
“Samarbejde med dine kolleger udvikler dig og giver arbejdsglæde. Samarbejde er motiverende og udfordrende på den positive måde. Jeg kan slet ikke forestille mig at arbejde som lærer uden at samarbejde med kollegerne,” siger hun.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode