Artikel
Så mange taxameterkroner går de erhvervsgymnasiale elever glip af
Mikes billeder 040

Så mange taxameterkroner går de erhvervsgymnasiale elever glip af

De erhvervsgymnasiale uddannelser bruger kun 93-94 procent af deres undervisningstilskud på undervisning.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, går statens tilskud til undervisning på gymnasierne ikke altid til undervisning. En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at gymnasierne i stedet bruger en del af pengene på administration og bygninger.

I et tidligere svar fra undervisningsminister Christine Antorini (S) fremgår det blandt andet, at handelsskolerne kun bruger 85 procent af deres undervisningstilskud på undervisning.

Lidt mere af det mindre
I et nyt svar fra ministeren til folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, hvor hhx og htx er blevet skilt ud fra erhvervsuddannelserne, viser det sig, at hhx trods alt bruger lidt mere – nemlig 93 procent af undervisningstilskuddet på undervisning. Htx bruger 94 procent af undervisningskronerne til formålet. Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet bruger stx ligeledes 94 procent af undervisningstaxameteret på undervisning, mens resten af pengene går til bygninger, administration med videre.

Ifølge GL svarer det til, at en stx-klasse årligt går glip af undervisning for over 100.000 kroner.

Under samme tag
Da hhx og htx-uddannelserne ofte ligger under samme tag som erhvervsuddannelserne, er det ikke muligt at se, hvordan tilskuddene til fællesudgifter og bygninger for de enkelte uddannelser bliver brugt.

Ministeren understreger i sit svar, at der er betydelig variation imellem, hvordan de enkelte skoler bruger deres undervisningstilskud.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater