SF, Venstre og DF: Omlagt skriftlighed skal bestemmes lokalt

Eleverne skal vejledes mere i skriveprocessen, mener regeringen.
Faktisk skal halvdelen af elevernes skriftlige arbejde omlægges, så eleverne får mere støtte fra en vejleder. Men det krav er alt for stramt, mener flere partier uden for regeringen. Det enkelte gymnasium skal have større frihed til selv at bedømme behovet.

Gymnasieordfører Marie Krarup fra Dansk Folkeparti mener, at regeringens forslag er helt overdrevet. Der er i forvejen gode muligheder for at inkludere elevernes skriftlige arbejde i undervisningen i den nuværende struktur, mener hun.

”Jeg synes, det er en meget dårlig idé at fastsætte et krav for mængden af omlagt skriftlighed. Rammerne eksisterer allerede, og hvis der er nogle lærere, der ikke bruger dem godt nok, så må de fyres. Men det er jo ikke strukturen, der er noget i vejen med. Det er et ledelsesproblem,” siger hun.

Rigid måde at regulere på
SF er i højere grad tilhængere af mere omlagt skriftlighed. Men uddannelsesordfører Trine Pertou Mach er enig i, at procenttallet er for højt.

”Det er vigtigt, at man lokalt har en større fleksibilitet til at vurdere og tilpasse omfanget.  Jeg synes, det er en rigid måde at regulere på, at man fastsætter en bestemt procentsats centralt fra og siger, det er sådan, det skal være alle steder,” siger hun.

Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, mener heller ikke, at skolerne skal leve op til et procentkrav.

”Vi skal ikke detailregulere alt, hvad der sker i gymnasiet. Det burde være nok at indikere fra politisk hold, at vi i højere grad så, at eleverne fik noget bedre vejledning til opgaveskrivning,” siger han.

Hensyn til begge elevgrupper
Regeringens forslag vil betyde, at eleverne årligt får skemalagt mellem 100 og 130 timers skriftligt arbejde.
Ifølge Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, skal man slet ikke gribe ind på dette område. Et fastsat krav til omlagt skriftlighed vil kun have en negativ indflydelse på eleverne.

”Man vil bare gøre eleverne uselvstændige og dårligere til at skrive. De vil tro, at de har ret til hjælp og instruktion, hver gang de tager et skridt. Man lærer altså ikke at skrive uden selv at kaste sig ud i det,” mener hun.

Ifølge Peter Juel Jensen er det vigtigere, at Christiansborg kigger på, hvilket resultat man ønsker i sidste ende i stedet for at se på vejen dertil.

”Vi synes, det er bedre at sige ”hvor godt” i stedet for ”hvordan”. Hvis vi giver noget af friheden tilbage til gymnasierne, vil det styrke dem betragteligt. Lærerne skal have mulighed for at tone undervisningen, så den giver størst udbytte for eleverne.” siger han.

SF vil hellere fastsætte et minimum eller en målstyring for gymnasierne.

”Det er jo i bund og grund lærerne, der bedst kan vurdere omfanget, for det er dem, der står i det. Der er elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, og elever, der har brug for den udfordring at arbejde selvstændigt. Vi er nødt til at tage hensyn i begge ender,” siger Trine Pertou Mach.