Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.
Med gymnasiereformen skal eleverne have mere fremadrettet feedback, så de ikke kun får en karakter, men også får at vide, hvordan de bliver bedre.
Derudover skal eleverne også i højere grad selv på banen og formulere mål for deres læring.
Gymnasieskolen.dk har fanget undervisningsminister Merete Riisager (LA) for at få hende til at uddybe, hvordan feedback bliver styrket med gymnasiereformen, og hvordan det vil påvirke lærernes arbejde.
Merete Riisager forklarer, at der har været fokus på at have den formative, løbende evaluering med i gymnasieaftalen.
”Eleverne skal have en karakter, men de skal også have feedback og evaluering, fordi det er afgørende for den enkeltes udvikling, når det handler om at styrke faglighed og dannelse,” siger Merete Riisager.
Hun uddyber, at feedbacken skal være en løbende evaluering. Det skal også være en evaluering, som sker i dialog med eleven.
”Det vil sige, at eleven også selv skal komme på banen i forhold til at nå sine mål og gøre sig klart, hvordan han eller hun skal udvikle sig og have en faglig progression.”
Tiden skal bruges anderledes
Skal lærerne bruge mere tid på at give feedback?
”De skal i hvert fald give feedback på en lidt anden måde. Nogle lærere gør det formentlig allerede, men det handler om at udvikle en kultur, hvor eleverne får en løbende evaluering. Det er der rigtig mange dygtige lærere, der gør, men det her skal være en bred indsats, og det er derfor også et krav i den nye aftale, at det finder sted.”
Så er det store spørgsmål: Om der er noget, lærerne ikke skal lave mere?
”Der sker forskellige ting i den nye gymnasieaftale. En af de ting, der er aftalt, er, at der sker en omlægning af den samlede tid, hvor eleverne i dag dels skal undervises og dels skal arbejde selvstændigt med skriftlige opgaver. Der vil være noget af den tid, som kommer til at foregå på undervisningsstedet. Så noget af tidsanvendelsen vil komme ind i en anden ramme, og der vil det være helt oplagt at arbejde med for eksempel skriftlighed i nogle af de timer, hvor man har et samarbejde på skolen med skriftlige projekter.”
Merete Riisager henviser til den omlægning af timer fra fordybelsestid (tidligere kaldt elevtid) til undervisningstid (tidligere kaldt uddannelsestid).
På stx og hhx øges den samlede undervisningstid for hver elev med cirka 130 timer, cirka 150 timer på htx og cirka 80 timer på hf.
Denne timepulje kan skolerne selv fordele til fag eller faglige aktiviteter.
Efteruddannelse i feedback
I aftalen om gymnasiereformen står der, at der skal iværksættes en indsats for at ”fremme effektfuld og systematisk evalueringspraksis”.
Der er blevet afsat 400 millioner kroner til efteruddannelse i perioden 2017 til 2024, fortæller ministeren.
Det er ikke besluttet endnu, præcist hvordan pengene skal fordeles, men Merete Riisager kan godt forestille sig, at nogle af efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at arbejde med feedback.
”Det er ikke alle pengene, der vil gå til formativ evaluering, men man kunne godt forestille sig, at nogle af dem vil gøre det,” siger hun.
Elever skal evaluere sig selv
Udover at give feedback skal lærerne også lære eleverne at sætte mål og evaluere sig selv.
”Eleverne skal mere systematisk træne det at reflektere over egen udvikling og sætte egne mål. Elevens egne mål og egen evaluering kan så efterfølgende indgå i elevens dialog med og feedback fra læreren,” står der i aftaleteksten.
Det er op til lærerne at få taget hul på arbejdet med elevernes egne mål.
”Det er et ansvar, der ligger på det enkelte gymnasium. Men man kan meget vel forestille sig, at der vil være både informationer og efteruddannelse, der bliver knyttet dertil,” siger Merete Riisager.
”Jeg tror på, at mange undervisere gerne vil eller allerede i et eller andet omfang arbejder med at supplere karaktereren med en løbende evaluering af eleverne. Derudover er der ikke mindst en generation af elever, som synes, at det er spændende at få den mere personlige og processuelle evaluering. Det er en balancegang, for det er også vigtigt, at eleverne får karakterer, for det giver en gennemsigtighed. Men en løbende evaluering er et krav i aftalen, og det er også et rigtig fornuftigt et af slagsen,” siger Merete Riisager.
Reform skal gennemføres med færre penge
Partierne bag forliget har afsat en pulje på 400 millioner kroner til efteruddannelse af lærerne fra 2017 til 2024 til at implementere reformen. Men skolerne skal selv levere pengene til puljen.
Regeringen og forligspartierne har nemlig lavet den “smarte” manøvre at flytte den såkaldte tælledag fra begyndelsen af september til den 15. november.
Skolerne får taxameterkroner for hver enkelt elev, og når tælledagen udskydes, betyder det ganske enkelt færre kroner i kassen, fordi flere elever statistisk set falder fra.
Evaluering i gymnasiereformen
Løbende evaluering og feedback
- Eksisterende mål skal bruges i den løbende feedback til eleverne
- Det er allerede i dag et krav, at der udarbejdes en plan for den enkelte klasse, der sikrer sammenhæng og kontinuitet for enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb (studieplanen). Studieplanen skal sikre variation i undervisnings- og arbejdsformer og skal sætte mål for elevens faglige kompetencer.
- Eleverne skal mere systematisk træne det at reflektere over egen udvikling og sætte egne mål. Elevens egne mål og egen evaluering kan så efterfølgende indgå i elevens dialog med og feedback fra læreren.
- Den enkelte skole skal anvende evalueringsformer og feedback, der ubureaukratisk og retvisende kan understøtte elevernes faglige udvikling. Det skal blandt andet ske gennem en tilpasning af fagenes eksisterende evalueringsmetoder. Det er op til den enkelte lærer eller gruppen af lærere i et fag selv at tilpasse fagenes evalueringsmetoder, så de er egnede til at tydeliggøre læringsudbyttet i et fagligt forløb. Der kan fx være tale om, at den samme opgave gives som opstart og afslutning på et forløb, eller at der stilles krav om, at en særlig viden, kundskab eller kompetence skal anvendes i en skriftlig opgave.
- Kravene til den løbende evaluering skærpes, så der bliver mere vægt på fremadrettet, formativ evaluering. Det betyder fx, at eleven ikke kun modtager en karakter som evaluering på en opgave, men også får klare anvisninger på, hvordan det er muligt at forbedre sig. Evalueringen i fagene skal følges af klare anvisninger på, hvordan eleven kan forbedre sig. Den systematiske opsamling på mål og feedback til eleven kan understøttes af målrettede it-løsninger, der skaber overblik for eleven.
Kilde: ”Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser”.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode