Riisager: Frit skolevalg skal ikke ofres for at løse integrationsproblemer

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kan ikke garantere, at der kommer en politisk løsning på udfordringerne med den skæve fordeling af elever på gymnasierne blandt andet syd for København og i Aarhus.

I et interview med gymnasieskolen.dk kalder hun det en “gordisk knude” at få forligspartierne til at enes om at lave en politisk aftale om nye regler eller love til fordeling af elever på gymnasierne.

“Uanset hvad så er hensynet til, at eleverne kan vælge, hvilket uddannelsessted de kan komme på, meget vigtigt for mig. Vi skal være meget varsomme med at fratage borgerne den rettighed,” siger Merete Riisager.

Dermed lægger hun stor afstand til et forslag fra Dansk Folkeparti om at indføre en form for gymnasiedistrikter, hvor elever i et distrikt hører til bestemte gymnasier. De andre partier i forligskredsen er åbne overfor at diskutere forslaget om distrikter, og dermed kan der dannes et flertal uden om regeringen.

Læs: DF klar til at indføre gymnasiedistrikter uden om regeringen

“Sådan som jeg forstår forslaget om gymnasiedistrikter, så vender det den tunge ende nedad for eleverne. Hvis der ikke længere er et gymnasievalg, tror jeg, det vil komme bag på eleverne og danskerne, og jeg tror, mange vil opleve det som et stort tab, at de blot henvises uden at kunne påvirke, hvilket gymnasium de skal gå på,”siger Merete Riisager.

Drøftelser – ikke forhandlinger
Merete Riisager har indkaldt de andre partier til “drøftelser” om fordeling af elever i begyndelsen af juni.

“Vi kunne konstatere, at der ikke var flertal for regeringens forslag, derfor må vi gå tilbage og se, hvordan vi kan løse den her gordiske knude. Nu tager vi drøftelser om det med et helikopterblik, og så må vi se,” siger Merete Riisager og understreger, at det ikke er politiske forhandlinger, forligskredsen mødes om.

Med andre ord skal partierne begynde forfra i forsøget på at finde en politisk løsning på udfordringen med en skæv fordeling af elever på gymnasierne i og omkring flere større byer i København. I forvejen har de andre partier og flere gymnasier længe efterlyst handling for at gøre noget ved, at fordelingen af elever med udenlandsk herkomst er koncentreret på enkelte skoler.

Mener du, det er et problem, at elever med anden etnisk baggrund vælger bestemte gymnasier, og etnisk danske elever vælger at gå på nogle andre gymnasier?
“Jeg mener, vi har et integrationsproblem, og at der er problemer med kultursammenstød mellem arabisk ungdomskultur og skandinavisk kultur, og det skal adresseres, men det kan man ikke bare løse ved at følge et Excel-ark og placere eleverne anderledes. Jeg mener ikke, vi skal lade eleverne miste rettigheder for at forsøge at løse et integrationsproblem,” siger Merete Riisager.

Friheden til at vælge
1. marts kom regeringen med sit udspil om bekæmpelsen af parallelsamfund i Danmark, og der foreslog undervisningsministeren blandt andet, at alle alle gymnasier kan blive profilgymnasier. Forslaget lyder på, at gymnasierne selv kan definere nogle kriterier og ud fra dem vælge 25 procent af eleverne. Partierne uden for regeringen er dog imod det forslag og peger på, at profilgymnasier vil forstærke en skæv fordeling af elever på gymnasierne.

“Jeg mener fortsat, det er en god idé at give gymnasier friheden til at løse deres udfordringer, men i dag er der større opbakning til regulering frem for frihed – sådan er den politiske dagsorden i Danmark. Vi har lagt vores forslag frem, det var der ikke flertal for, og så må vi starte forfra,” siger Merete Riisager.  

Ingen garanti for en løsning
Kommer der en politisk løsning, som skolerne kan bruge i skoleåret 2019/20?
“Vi må se på det, når vi mødes. Det, som er vigtigt, er, at vi passer på elevernes rettigheder, og at vi løser de integrationsudfordringer, vi har, og man skal ikke tro, de forsvinder ved at fordele eleverne anderledes. Så har man en lidt for overfladisk tilgang til integrationsproblemer,” siger Merete Riisager.