Når paraplyorganisationen Akademikerne er vokset med 67 pct. på fem år, skyldes det ikke kun, at der er kommet flere akademikere, og at kandidaterne ‘vælter ud fra universiteterne’, som professor Flemming Ibsen blev citeret for i artiklen Akademikerne vokser og vokser.
Her tog vi desværre ikke højde for en væsentlig pointe. Nemlig den at den største faglige organisation i Akademikerne, Ingeniørforeningen også kaldet IDA, meldte sig ud af Akademikerne i 2009. IDA tæller omkring 90.000 medlemmer, og det svarer til knap en tredjedel af Akademikernes medlemmer.
“IDA meldte sig ud, fordi de mente, at Akademikerne havde for stort fokus på de offentligt ansatte og ikke gjorde nok for de privatansatte. IDA har en stor gruppe af privatansatte,” fortæller Jakob Brandt, der er vicedirektør i Akademikerne.
I 2013 meldte IDA sig dog ind igen, og medlemstallet i Akademikerne steg derfor naturligt nok.
Ser man bort fra IDA's exit og siden genforening med Akademikerne, rokker det alligevel ikke ved, at der kommer flere og flere akademikere i Danmark.
Ifølge Danmarks Statistik er der fra 2001 til 2013 kommet godt 100.000 flere danskere i aldersgruppen 25-45 år med en videregående uddannelse.
Hos Akademikerne forbereder de sig på at gøde jorden for de mange akademikere på arbejdsmarkedet.
“I de senere år har der været meget store optag på universiteterne. Efter krisen er der mange, der har villet sikre sig med en akademisk uddannelse, og der er også gået prestige i det. Ifølge de beregninger, vi har lavet, skal der skabes 10.000 nye akademiske jobs om året i de kommende år, hvis udbud og efterspørgsel skal gå op,” siger Jakob Brandt.
Akademikernes 25 medlemsorganisationer havde per 1. januar 2014 et samlet medlemstal på omkring 325.000.
Af de 325.000 er cirka.:
Kilde: Akademikerne
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode