Rektors karakterkrav udelukker 39 procent af egne elever

Elever på Birkerød Gymnasium med knap så gode karakterer skal være glade for, at de går i gymnasiet.

Står det til deres rektor, Anders Kloppenborg, vil der blive tyndet godt ud blandt gymnasieeleverne i fremtiden. Karakterkravet for at gå i gymnasiet bør være på 7, mener rektoren. En opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at 39 procent af eleverne på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole ikke lever op til det krav. Alligevel mener rektor, at karakterkrav på 2 eller 4 vil devaluere gymnasieuddannelsen.

Til Berlingske siger du: Hvordan kan man blive taget seriøst som et bogligt og studieforberedende uddannelsessted, hvis de elever, man slipper ind, behersker fagene så dårligt.
Kan man så tage Birkerød Gymnasium seriøst, når 39 procent af eleverne har under 7 i karakter fra grundskolen?

”Ja, det kan man i allerhøjeste grad, for i øjeblikket løfter vi den opgave, vi har med at forsøge at gøre alle elever så dygtige som muligt, uanset hvilke karakterer de kommer ind med. Men når jeg bliver spurgt om en fremtidig ordning, så er det det, jeg argumenterer for.”

Hvordan har du det med, at 39 procent af eleverne på din egen skole falder uden for den grænse, du foreslår?

”Det er jeg ikke bekymret for. Jeg mener, at de elever, som ikke lever op til adgangskravet, skal gå på en beslægtet skoleform, der ligger på et akademisk niveau under studentereksamen. Det kunne for eksempel være, at vi skulle tilpasse og udvide vores hf, mens der bliver færre elever på stx.”

Sender et håndfast signal
43 procent af eleverne i hovedstadsområdet har under 7 i karakterer, skal de alle sammen gå på hf?

”Jeg er ikke politiker, og jeg vil ikke stå på mål for en færdig model. Jeg ved ikke, om det skal kaldes hf eller stx A og stx B eller noget tredje. Det væsentligste er at sende et meget håndfast signal til de unge mennesker i folkeskolen om, at I skal tage jer sammen, hvis I vil i gymnasiet.”

Hvordan går det med jeres elever, som har under 7 i karakter fra grundskolen?

”De kommer jo igennem og bliver studenter. Der er meget få som dumper studentereksamen, og det gør vores elever heller ikke.”

Hvorfor skal de så ikke gå i gymnasiet?

”Hvis elevernes faglige forudsætninger er for forskellige, giver det til sidst ikke nogen mening at arbejde sammen i grupper. Specielt mange elever fra mellemgruppen og den nedre gruppe får ikke nok ud af det, når de sidder sammen med dygtige elever, der hiver dem igennem diverse former for gruppearbejde. Vi bliver nødt til at have en større skarphed omkring, hvem det er, som går i gymnasiet, og hvad man skal kunne for at gå i gymnasiet.”

De dygtigste skal på universitet
Hvis eleverne tager en studentereksamen og bagefter går ud og tager en mellemlang uddannelse eksempelvis, hvad er så problemet?

”Det afhænger af ambitionsniveauet. Hvis vi vil have, at det er dygtige elever, som går ud af gymnasiet, og at vi vil have de dygtigste elever, når vi taler om, hvem der skal blive akademikere, så er det nødvendigt at stramme til. Vi uddanner jo også mange kandidater fra universitet, og deres beskæftigelsesmuligheder bliver også stærkt begrænsede i fremtiden.”